Surfing og kitesurfing i Danmark

Windsurfing Rinbkøbing Fjord Waterz - Sommerhusferie

Surfing er både sjovt og udfordrende, og det er faktisk ganske nemt at lære, hvis du kaster dig ud i det i de rigtige omgivelser og med hjælp fra de rigtige mennesker.

Kast dig i bølgerne med surfing

Der er med andre ingen undskyldning for ikke at kaste sig ud i bølgerne med surfing, uanset om du er tiltrukket af surfing, windsurfing eller kitesurfing. Og hos Esmark finder du nemt det helt rigtige sommerhus til ferien ved vestkysten, som er det mest attraktive sted at dyrke vandsport i Danmark – ja, måske i hele Norden.

Surfing i Hvide Sande

Hvide Sande byder på masser af udfordringer for både nybegyndere, øvede og hardcore surfere selv på de få dage om året, hvor der er vindstille ved Vesterhavet.

Her kan hele den surfglade familie prøve kræfter med bølgerne på hver deres niveau. Når Hvide Sande er et helt specielt surferområde, skyldes det byens unikke beliggenhed mellem Vesterhavet og Ringkøbing.

Surfing på fjorden

Ved Hvide Sande finder du ikke mindre end to surfstationer Westwind Syd og Westwind Nord, der begge er beliggende ved Ringkøbing Fjord. Her tilbydes kurser for store og små, nybegyndere og øvede og naturligvis for både windsurfere og kitesurfere.

Her er veluddannede surfinstruktører med stor erfaring og sammen med fjordens rolige vand giver dette de optimale forhold for at lære sporten. Læs mere om Westwind surfskolen her.

Surfing på Vesterhavet

For de mere erfarne og vovede surfere byder Vesterhavet på spænding og bølger. Ved Hvide Sandes moler kan man næsten få fornemmelsen af Hawaii hvis da bare temperaturerne ville lege med.

Her er koncentration og ikke mindst respekt for havets kræfter påkrævet, men er man til bølgesurfing eller kitesurfing får man helt sikkert en oplevelse med hjem i bagagen.

Sådan kommer du i gang

Den oplagte måde at lære at surfe er at tilmelde sig et begynderkursus hos West Wind i enten Hvide Sande eller Bork Havn. Her bliver du taget godt imod af professionelle undervisere, som sikrer, at du lærer at surfe i trygge omgivelser.

Masser af kurser i surfing

West Wind afholder kurser af mange slags. Der er kurser for både begyndere og øvede, og der er kurser i alle de populære vandsportsdiscipliner. Det vil sige, at du både kan komme på kursus i windsurfing, kitesurfing, SUP og traditionel surfing.

Lær at stå på vandski!

Er der en dag lidt for lidt vind efter din smag eller er der brug for lidt afveksling, så må næste stop helt bestemt være Kabelparken, der ligger som nabo til Westwind Nord. Her kan du lære at stå på wakeboard eller vandski. Her kan hele familien være med, men tør mor og far ikke prøve, så er der naturligvis plads til dem på tilskuerpladserne, hvor de kan nyde udsigten sammen med en kop kaffe eller en øl.

Når vandet er lige vådt nok

De familiemedlemmer, der ikke sætter den samme pris på det våde element, kan dyrke solen fra sandstranden ved West Wind Syd eller få luft under vingerne på hoppepuden ved Westwind Nord.

Ved Westwind Nord kan man desuden nyde en gåtur ad fjordstien til Tyskerhavnen, lystbådehavnen eller til afvandingsslusen i Hvide Sande, hvor lystfiskerne også slår deres folder.

Lej et sommerhus tæt på vand

Esmark er Danmarks fjerdestørste sommerhusudlejer og den største af de lokale udlejere på Vestkysten. Vi har udelukkende kvalitetssommerhuse på vestkysten. Vi har et meget varieret udvalg af sommerhuse, så uanset om du er på udkig efter sommerhuse med swimmingpool eller et mere traditionelt sommerhus, vil du kunne finde det hos os.

Hvis du planlægger at holde ferie i højsæsonen, det vil sige i skolernes sommerferie, så anbefaler vi, at du bestiller dit ophold i god tid, da vi typisk ender med at have udsolgt i disse uger.

Wind- og Kitesurfingspots i Danmark

Westwind Bork Havn

I Bork Havn ligger ved sydenden af Ringkøbing Fjord, hvor du finder nogle af Danmarks bedste forhold til vandsport (Windsurfing, kitesurfing, SUP) til de øvede og begyndere!

Tip: Hvis du har booket et feriehus hos Esmark, får du rabat hos WestWind.

Adresse
Bryggen 10-12
6893 Hemmet

Hjemmeside
westwind.dk

Westwind Bork Havn

Westwind Syd (Årgab)

WestWind Syd ligger i Årgab lige ved den sydlige indkørsel til Hvide Sande og med direkte adgang til Ringkøbing Fjord, tæt på Vesterhavet. På fjorden er der stådybde op til ca. 500-800 meter ud fra kysten.

Tip: Hvis du har booket et feriehus hos Esmark, får du rabat hos WestWind.

Adresse
Sønder Klitvej 1
6960 Hvide Sande

Hjemmeside
westwind.dk

Westwind Syd (Årgab)

Westwind Nord (Hvide Sande)

Drømmer du om at suse hen over vandet på et surfbræt? Så er det netop på Ringkøbing Fjord ved WestWind Nord i Hvide Sande du skal starte. Fjorden er et af Nordeuropas bedste surfspots.

Tip: Hvis du har booket et feriehus hos Esmark, får du rabat hos WestWind.

Adresse
Gytjevej 15
DK-6960 Hvide Sande

Hjemmeside
westwind.dk

Westwind Nord (Hvide Sande)
chevron-down

Kan jeg surfe i Danmark?

Danmark er et oplagt valg, hvis du vil holde ferie med surfing som omdrejningspunktet. Især hvis du holder ferien på den jyske vestkyst, fx i Hvide Sande mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.

chevron-down

Hvad er forskellen på windsurfing og kitesurfing?

Både windsurfing og kitesurfing foregår på et bræt, som man står på. Forskellen på de to sportsgrene er, at windsurfing foregår ved, at man holder fast i et sejl, som sidder fast på boardet, mens man ved kitesurfing holder fast i en skærm, som befinder sig langt oppe i luften. Uanset, om du dyrker windsurfing eller kitesurfing, er det vinden, der driver dig frem på vandet.

chevron-down

Skal jeg selv medbringe udstyr?

Det er helt op til dig. Nogle foretrækker at bruge eget udstyr, men der er også mulighed for at leje udstyr af enhver slags hos West Wind, som har afdelinger i både Hvide Sande, Årgab og Bork Havn.

chevron-down

Tilbyder Esmark ferie med surfing?

Hos Esmark udlejer vi sommerhuse i flere attraktive surfing-områder, blandt andet i Hvide Sande, som ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Foretrækker du at surfe på havet på steder, hvor der er knap så mange mennesker på vandet, som der er i Hvide Sande, kan du alternativt overveje at leje et sommerhus i fx Vejers Strand.

chevron-down

Hvor kan jeg leje et sommerhus tæt på hav?

Esmark er blandt de største udbydere af sommerhuse ved Vesterhavet. Vi har cirka 3.000 sommerhuse til udlejning, som alle ligger på vestkysten fra Blåvand i syd til området nord for Søndervig.

Mange af vores sommerhuse ligger blot få hundrede meter fra Vesterhavet, og hvis surfing er omdrejningspunktet for din ferie, er det oplagt at vælge et af disse sommerhuse.

Et af de mest attraktive steder at dyrke vandsport, herunder surfing, i Danmark, er Hvide Sande. Her er der både mulighed for at surfe på Vesterhavet og på Ringkøbing Fjord, som er et rigtig godt sted at lære at surfe, fordi fjordens vand er meget roligt og fladt.

Vi har også sommerhuse i Bork Havn, som ligger på den sydøstlige side Ringkøbing Fjord. Her er der også masser af muligheder for at dyrke vandsport, og det er ligeledes et godt valg, hvis man kun har begrænset erfaring med vandsport.

Skjul filtre

Find sommerhus

Ønsker til huset:
Nulstil » Alle søgekriterier »
Søg
esmark-dk-map-visuel
Sommerhuse i Danmark
Ferie ved Vesterhavet
  • - Thorsminde
  • - Søndervig
  • - Hvide Sande
  • - Henne Strand
  • - Vejers Strand
  • - Blåvand
  • - Fanø
  • - Rømø
icon
Spørgsmål til din sommerhusferie?
Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...