Vi søger kontorelever

Kategori: Kontorelev

Jobtype: Elevplads

Ansøgningsfrist:

Der er masser af gode grunde til og fordele ved at blive en del af vores fantastiske vinderhold!

Her får du et par af mange:
Vi har ofte en travl hverdag med et tempo, der er oppe at flyve, men vi er stadig helt nede på jorden. Vi er alle en del af et fedt og sprudlende team og lige præcis dét er en af de ting, der gør vores arbejdsmiljø så godt at være i.

Vi er ret vilde til det med sprog; der bliver talt rigtig meget tysk – og vi er rimelig gode til det. Men det er vi kun, fordi vi er villige og friske på at lære. Du behøver altså ikke at være hverken halvt tysk, naturtalent eller Bundesliga-fan, du skal bare være klar på at tage imod dette skønne sprog med åbne arme!

Vi har altid et smil på læben, vi er udadvendte, engagerede og brænder for vores arbejde – og hvis vi selv skulle sige det, så er vi altså også ret sjove :-)

Vi er altid klar til nye udfordringer og lægger stor vægt på det sociale, så alle ’esmakkere’ har det godt sammen!

Hvis du har lyst til at være med til at give vores gæster verdens bedste ferie her på den dejlige vestkyst, indebærer det blandt andet følgende opgaver:

• Servicering af vores husejere og gæster på telefon, e-mail eller ved personlig henvendelse på kontoret
• Ordrebehandling
• Rådgivning af gæster i forhold til ferien
• Hurtig og effektiv afhjælpning af eventuelle problemer
• Diverse ad hoc-opgaver

Under din oplæring vil du desuden blive introduceret til blandt andet marketing, bogholderi, rullende service og ejerrådgivning.

Lyder det som noget for dig? Så send ansøgning, CV og relevante bilag til job@esmark.dk hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Bureauchef Eva Bækkegaard på 38 42 72 61.

Ansøgningsfrist:

Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet.

Esmark Feriehusudlejning blev grundlagt i 1965 og vi har i mere end 50 år givet vores gæster uforglemmelige ferieminder på deres sommerhusferie ved Vesterhavet.
Vi elsker mennesker og det smitter af på vores mange gæster, som kommer igen år efter år.

I hverdagen hjælper vores 4 kerneværdier nærvær, passion, ansvar og fællesskab os med at levere serviceoplevelser i særklasse til både husejere, feriegæster og samarbejdspartnere.

Har du lyst til at blive vores næste esmakker? Så send din ansøgning til os i dag – vi glæder os til at møde dig!

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på job@esmark.dk.

Sitemap
Søger...