Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
post@esmark.dk
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: FredagHus J6424, Troldedalen 37, Houvig

På Troldedalen 37 ligger dette indbydende feriehus, opført i træ for at opnå det klassiske sommerhus-look, og med ekstra lækre faciliteter indvendigt. Her får I nemlig ikke kun en lys og moderne indretning – I får også jeres helt egen lille wellnessoase med sauna og spabad.

Moderne og lyst med sauna og spa

I vil straks blive budt varmt velkommen i de lyse og moderne omgivelser, der præger indretningen på Troldedalen. Her kan op til 6 personer brede sig på 100 rummelige kvadratmeter, og der er god plads til hele familien.

Det store opholdsrum med stue, køkken og spisebord i ét, byder op til masser af hyggelige familiestunder, og med loftet i kip og store vinduespartier bliver rummet kun endnu mere imødekommende. I centrum er den klassiske brændeovn, som vil sørge for dejlig varme og skøn feriestemning året rundt.

En ekstra luksusoverraskelse finder I på det største af de to badeværelser, hvor spabadet og saunaen står klar til at forkæle jer lidt ekstra. Og efter en lang dag ude i den friske havluft kan I hvile jer i varmen, inden det er tid til at kravle i seng.

Slap af på terrassen eller gå på opdagelse i området

Huset har en stor åben terrasse, og når vejret viser sig fra sin bedste side, er det oplagt at indtage havemøblerne og liggestolene. Høje klitter og små buske sørger for afskærmning og privatsfære, og om aftenen kan I tænde op i grillen og fejre endnu en dejlig feriedag med et lækkert grillmåltid.

Vil I gerne lidt på opdagelse, så har I valgt den helt rigtige beliggenhed her. Stranden ligger i gåafstand fra huset, og det imponerende Vesterhav er altid et besøg værd. Er I mere til shopping og aktiviteter, skal I helt sikkert tage den korte vej til Søndervigs centrum, hvor butikker, restauranter og bowlingcentret Beach Bowl venter på jer.

Hus info 2022

Soverum: 3  
Grundareal: 1,400 m²  
Sovepladser: 6  
Indkøb: 650 m  
Boligareal: 100 m²
Byggeår: 2001
Strand: 450 m
Hunde: Nej



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer J6424 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer J6424 i kvik søg boksen på forsiden.

14. 08. 2022