Et godt stråtækt feriehus med en dejlig læfyldt og lukket terrasse, beliggende på en stor naturgrund. Kun ca. 500 m til stranden og ca. 700 m til dagligvarebutik. Lys og venlig indretning. Din hund er meget velkommen (max. 2).
Hyggeligt, stråtækt feriehus
Dette stråtækte feriehus har en hyggelig og meget lys og indbydende indretning, lige fra det funktionelle køkken over spiseafdelingen til den komfortable opholdsafdeling med TV, Chromecast, dvd, radio, gratis trådløst internet og ikke mindst en god brændeovn. Gulvene er belagt med lyse laminatgulve og både vægge og lofter er beklædt med hvide træbrædder. I huset er der mulighed for afslapning i den gode sauna. 2 hunde er velkomne i dette praktisk indrettede feriehus.
Skøn beliggenhed i Danmark
Huset er beliggende på en stor kuperet naturgrund med en god læfyldt og helt lukket terrasse med havemøbler, liggestole og grill til de kulinariske udfoldelser. Med kun 500 m til den fine sandstrand er traveture i naturen en oplagt mulighed og ellers byder området på seværdige byer og et væld af oplevelsesmuligheder ved både hav og fjord.
|