Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
post@esmark.dk
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: LørdagHus i6821, Frans Julius vej 49, Søndervig

Ønsker I at bo direkte ved havet – og nyde udsigten til havet, samt være ugeneret på terrasserne, – så er dette hus her på Frans Julius Vej 49 i Søndervig helt klart et perfekt valg.

Dette skønne bjælkehus ligger for enden af vejen, i læ ved klitter – men med havudsigt. Der er egen nedgang til stranden, som kun ligger 50 meter fra huset.

Charmerende feriehus med lys og lækker indretning

Dette hyggelige bjælkehus er flot og lækkert indrettet, delvis renoveret med nyt køkken m.m. (2019) – alt sammen i afslappende skandinavisk stil. Huset ligger lidt højt – og fra det veludrustede køkken, kan man se Vesterhavet, som på alle årstider er interessant og fascinerende.

Fra spiseplads og stue har man et fantastisk view over klitlandskabet igennem de store glaspartier mod syd, som også lader solen og lyset fylde opholdsrummet. Fra sofaen kan man, på en kold dag, nyde varmen og den knitrende ild fra brændeovnen, måske med en god bog og en kop kaffe.

Der er 2 soverum i huset, alle med dobbeltsenge (140*200) og der er 2 soverum til det tilstødende anneks – også begge med dobbeltsenge (140*200). I annekset findes desuden badeværelse og en lille hyggelig TV-stue.

Huset er perfekt til den store familie – eller for 2 familier, der gerne vil holde ferie sammen. Familiens hund er også velkommen her.

Nyd solnedgangen, havets brusen og salte duft

Rundt om huset her på Frans Julius Vej 49 i Søndervig er der på de tre sider træterrasser. Her kan man altid finde sol og pga. af de omkringliggende klitter er her også læ, – og man kan være helt ugeneret her. På de sydvest-vendte terrasser er der rig mulighed for at nyde solens stråler i liggestolene, alt imens børnene leger i sandkassen.

Den ultimative nydelse må være en skøn grill middag på terrassen, mens man nyder solnedgangen mellem klittoppene – måske med et godt glas rosé – og med Vesterhavets brusen og salte duft i baggrunden. Afslutningen på en god dag kan være en hurtig spadseretur langs stranden, som kun ligger 50 meter fra huset.  

Søndervig by ligger kun ca. 3 km fra huset – og her finder du masser af gode shoppingsmuligheder, hyggelige restauranter og is-cafeer.

Den gamle købstad, Ringkøbing ligger kun 10 km væk – og er altid et besøg værd. Byen er en af Danmarks ældste og meget charmerende med sine gamle huse, brostenstensbelagte gader og havnemiljøet ved fjorden.

 

 

Hus info 2022

Soverum: 4  
Grundareal: 27,280 m²  
Sovepladser: 8  
Indkøb: 2000 m  
Boligareal: 94 m²
Byggeår: 1979
Strand: 50 m
Hunde: Ja, max 1



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer i6821 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer i6821 i kvik søg boksen på forsiden.

6. 07. 2022