Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
post@esmark.dk
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: LørdagHus 30407, Kirkeflod 112, Houstrup

Houstrup-fans, se her! På Kirkeflod 112 ligger dette dejlige, klassiske sommerhus klar til jeres ferie ved vestkysten. Her kan familien på op til 6 personer bo naturnært og familievenligt i et lyst feriehus med brændeovn og vaskemaskine, samt super gode terrasser. Det er desuden tilladt at medbringe 2 hunde i sommerhuset.

God beliggenhed og skønne terrasser med sol

Imens der dækkes morgenbord på den sydvendte terrasse, kan du lufte hundene i skoven og evt. tage turen forbi campingpladsen for at hente friskt brød. Når solen får mere magt, er det tid til at få liggestolene rykket på plads for en dejlig afslappende dag i læ med en bog og med fuglesang som eneste uro.

Hen mod aften er det så tid til at tænde op i grillen på den afskærmede vestvendte terrasse. Denne er delvist overdækket og således perfekt til lange aftener med rødvin og snak, også længe efter at duggen er faldet. Dejligt praktisk er her, at den store havedør kan åbnes op og forbinde stuen med udeområdet.

Hygge foran brændeovnen

Sommerhuset er lyst og venligt indrettet, væggene er lyse, og vinduerne giver dejlige udblik i den grønne natur. Samlingssted er feriehusets køkkenalrum med stue. Det er her, der skal hygges med familiespil ved spisebordet eller slappes af på sofaen.

Selv om der i sommerhuset er installeret en energibesparende luft-til-luft varmepumpe, som giver et fint indeklima året rundt, kan det varmt anbefales at tænde op i brændeovnen: Det er simpelthen ren hygge at mærke varmen sprede sig og høre ilden knistre.

For god nattesøvn kan I fordele jer på 3 soverum – børnene vil nok sige dips på køjesengen og elske denne klassiske feriehusdetalje, imens de voksne sikkert foretrækker de 2 soveværelser med dobbeltsengene, hvor det største har eget fjernsyn.

Naturskøn beliggenhed og gode udflugtsmuligheder i Houstrup

Naturliv står højt på programmet, når man holder ferie i Houstrup, og sommerhuset på Kirkeflod 112 er det ideelle udgangspunkt for gå- og cykelture i skov, på strand og i hede. På den store grund er der plads til at lege og gå på opdagelse, og så ligger der en god legeplads med gynger, rutsjebane, boldbane og svævebane lige om hjørnet.

Den 3 kilometer lange tur gennem skov og klit til stranden er superskøn, men når der skal tilbringes lange dage ved stranden med børnene, hvor masser af badesager, køletaske og parasollen skal med, kan I naturligvis også snuppe cyklerne eller bilen.

Der er masser af gode udflugtsmål, også i nærområdet. Skal der sejles med kano på Ringkøbing Fjord, køres på skinnecykler fra Nr. Nebel, leges indendørs i legeland, eller skal livet som vikinger afprøves – mulighederne er mange. For is-spisning og shopping kan I tage turen til Henne Strand eller til Nr. Nebel, der har masser af gode butikker.

Hus info 2022

Soverum: 3  
Grundareal: 1,470 m²  
Sovepladser: 6  
Indkøb: 3800 m  
Boligareal: 88 m²
Byggeår: 1986
Strand: 3000 m
Hunde: Ja, max 2



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer 30407 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer 30407 i kvik søg boksen på forsiden.

5. 07. 2022