På en skøn plænegrund på Søndervang 53 i Houstrup ligger dette hyggelige sommerhus, der er omgivet af træer og buske. Den dejlige have har både gyngestativ og sandkasse, som er et sikkert hit hos familiens mindste. Indenfor finder I også en lækker sauna, hvor I kan lade batterierne op og nyde ferien ekstra meget.
Lys og hyggelig indretning med sauna
Sommerhuset er hyggeligt indrettet med bekvemme møbler. Opholdsstuen har et hyggeligt sofahjørne, hvor I kan slappe af med en god bog eller spille spil, mens maden simrer i ovnen eller på grillen. For energirigtig, velbehagelig varme er feriehuset udstyret med en luft-til-luft-varmepumpe, men for ekstra hyggelig feriestemning med knitrende flammer kan I tænde op i brændeovnen.
De lyse trævægge og lofter sammen med de små, personlige detaljer gør indretningen venlig og sætter en helt speciel atmosfære i det klassiske sommerhus. Søndervang 53 har plads til 6 personer fordelt på 3 fine soveværelser, 2 med dobbeltsenge og det sidste med 2 enkeltsenge.
Som et ekstra plus er huset udstyret med helt egen sauna, så I kan forkæle jer selv og hinanden lidt ekstra. Her kan I slappe af efter en lang dag udenfor eller få varmen efter en gåtur i det frostklare landskab på en kølig vinterdag.
Fredfyld oase ved den jyske vestkyst
Er vejret godt, er det oplagt at nyde ferien i den dejlige natur omkring huset. Sommerhuset ligger godt afskærmet af træer og buske, og det giver jer masser af privatliv og ro til at nyde ferien uden forstyrrelser.
Sommerhuset ligger i Houstrup, som er et hyggeligt og familievenligt ferieområde kun nogle kilometer fra den jyske vestkyst. Her er der rig mulighed for oplevelser i det smukke naturlandskab. I kan også køre med Nr. Nebel, hvor der er både gode butikker og spisesteder.
Lejes ikke ud til ungdomsgrupper.
|