Book to uger i lavsæsonen og spar 25%.
Dette dejlige feriehus er det perfekte valg til den store familie med børn. Med plads til 8 personer og en stor, lækker pool sikrer sommerhuset mange timers underholdning til den store børnefamilie. Samtidig ligger huset i et naturflot område midt mellem feriebyerne Hvide Sande og Søndervig.
Masser af sjov og leg i poolen
Husets 17 m2 store pool sikrer mange timers underholdning. Her kan hele familien plaske rundt i vandet uanset vejret udenfor. Den dejlige wellness-afdeling har desuden både sauna og spabad, så der er noget for enhver alder og smag. Sommerhuset ligger samtidig tæt ved Vesterhavet. Er vejret godt, er der derfor også rig mulighed for at tage en svømmetur i bølgerne, nyde solen og de skønne sandstrande.
Velholdt feriehus med klassisk indretning
Det skønne feriehus fremstår lyst og indbydende overalt. De lyse murstensvægge og hvidmalede trælofter skaber samtidig en personlig og hyggelig kontrast i indretningen. Her kan du virkelig føle dig hjemme og slappe af. Efter en lang dag i poolen eller aktiviteter ude i den friske, vestjyske luft kan du slappe af foran fladskærmen, mens brændeovnen knitrer i baggrunden. Huset har trådløst internet, så du kan surfe rundt på nettet eller chatte med venner og familie ganske gratis.
Skøn, afskærmet terrasse på flot plænegrund
Sommerhuset har en dejlig, afskærmet terrasse med havemøbler, liggestole og gril. Huset ligger desuden på en stor, flot plænegrund med masser af plads til leg for børn i alle aldre. Der er dersuden både gynge og sandkasse til familiens mindste.
Det siger vores gæster om sommerhuset H0215
Det var skide godt
Dejligt sommerhus med pool og spa, der har givet mange timers fornøjelse til små og store. God afstand til strand.
Vi synes det var et rigtigt dejligt og godt udnyttet sommerhus. Lå godt i forhold til strand, natur og shopping muligheder.
Vi var rigtig glad for at det var et all inclusive sommerhus med pool.
Køkken:
Køleskab, fryser (30 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.
Stue:
Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler), DVD, Radio m/cd-afspiller.
Bad:
Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).
Sovepladser:
3 Dobbeltsenge, 1 Etageseng
Øvrige:
Fiberbredbånd, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barnestol, trælaminat i stue, trælaminat i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, lukket terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge.
Henter data...
Værd at vide om Klegod
Klegod er et hyggeligt ferieområde, som ligger mellem den livlige ferieby Søndervig og fiskeribyen Hvide Sande med Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den anden. Sommerhuse i Klegod er derfor et ideelt sted at holde ferie, hvis du vil holde den i rolige omgivelser midt i den skønne natur samtidig med, at du er tæt på masser af aktiviteter og attraktioner.
Beliggenhed og landskab: Når du holder ferie i Klegod, bor du i et område, som er præget af strand, klitter og hedeområder. Du bor tæt på både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og der er et rigt dyreliv i området. Der bliver ofte observeret råvildt, harer og ræve i Klegod.
Indkøb og shopping: Der ligger en bagerbutik i Klegod, hvor du i sommerhalvåret kan købe friskbagt morgenbrød alle ugens dage. Det tager cirka 10 minutter at køre til enten Søndervig eller Hvide Sande, hvor du finder flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Sandskulpturfestivalen
- Fiskeriets Hus
- Naturkraft Ringkøbing
- Søndervig Strand
- Hvide Sande Sydstrand
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Femhøjsande Plantage og i Husby. Det tager cirka 20 minutter at køre til hundeskoven i Femhøjsande Plantage, som ligger øst for Ringkøbing. Det tager en halv time at køre til hundeskoven i Husby, som er en fuldt indhegnet hundeskov.
5.458
5.458
5.678