Lyst feriehus med aktivitetsrum og udespa i Jegum
Hybenvangen 30, Jegum Ferieland - Sommerhusnr.: 20384
Om huset
På en stor grøn plænegrundt finder I dette skønne rummelige feriehus. Et moderne og lyst sommerhus til otte feriegæster med et skønt uderum, der blandt andet byder på en lækker terrasse, udespa og udebruser. Fritidshuset er beliggende i børnevenlige Jegum Ferieland nær købmanden og en lille café. Velkommen på Hybenvangen 30!
Har I en el-bil, skal I huske eget ladekabel. Direkte ved feriehuset er der nemlig mulighed for at oplade jeres el-bil.
Skønt sommerhus med aktivitetsrum til otte personer
Et rummeligt feriehus på 153 m2 med masser af plads til en eller to familier. De otte sovepladser er fordelt på fire værelser. Der er to badeværelser og feriehuset er indrettet med en forældreafdeling, så der er mulighed for at få en god nattesøvn, selvom andre fortrækker at blive lidt længere oppe.
Hjertet af sommerhuset er det store vinklede køkkenalrum, hvor stuen ligger i forlængelse. Ligesom i resten af feriehuset er her en smagfuld indretning, og gennem de store vinduespartier strømmer dagslyset ind. Her kan I grine sammen, lave dejlig mad i det funktionelle køkken og læse en god krimi i en af de behagelige lænestole. Fra stuen kan I hurtigt tilgå aktivitetsrummet, hvor I kan udfordre hinanden i bordfodbold. Også her er der en hyggelig sofakrog, hvor I kan lave jeres egen mini-biograf med en god film og popcorn.
Forkælelse med udendørs spabad og leg på den grønne plæne
Fra alrummet kan I tilgå den skønne træterrasse, som er delvist overdækket. Her kan I slappe af og nyde solen i de komfortable havemøbler. Som lidt ekstra forkælelse er der et udendørs spabad og en udendørs bruser, hvor I kan slappe af og få løsnet muskler og led – superdejligt efter en lang cykeltur, og her kan man hurtigt glemme tiden.
På de lune sommeraftner, skal I selvfølgelig have tændt op i gasgrillen. Mens familiens grillmester tryller, leget børnene på plænen, der er oplagt til stigegolf, Spikeball eller fodbold. Her sætter fantasien kun grænser! Dæk op under terrassens overdækning og nyd maden med køligere drikkevarer.
Ferie i Jegum for hele familien
Feriehuset ligger i et børnevenligt område nær lokalt aktivitetscenter der blandt andet har tennisbaner, hoppepude og svævebane til børnene. Også her findes Jegum Café og Købmand, hvor sulten kan stilles, og der er mulighed for at købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød. Et naturskønt område hvor der er anlagt omkring 11 km naturstier i området, så der er god mulighed for at tage en rask gå eller cykkeltur.
Når I holder ferie på vestkysten, skal I selvfølgelig en smut forbi det brusende Vesterhav. Kører I til den nærmeste strand, Børsmose Strand, kan I køre bilen helt ned på stranden. Pak strandtasken og nyd en dejlig dag ved vandet. De livlige badebyer, Blåvand og Henne Strand, er heller ikke langt væk. Også her er der smukke strande, gode butikker og hyggelige caféer og restauranter overalt. I området finder I også Tirpitz-museet og den indendørs klatrepark, Jungle Fun.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:153 / 1580 m²
- Byggeår:2023
Lokalkontor
Esmark Houstrup
Telefon: +45 69 15 96 13
E-mail: houstrup@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Houstrup
Houstrup Strandvej 4
6830 Nørre Nebel
Telefon: +45 69 15 96 13
Email: houstrup@esmark.dk
3.848
3.848
3.848
Oplistet i: Områder Jegum Ferieland Hybenvangen 30, 6840 Oksbøl