Afrejse

Hos Esmark kan du tjekke ud, når det passer dig bedst. Også uden for vores åbningstid. Husk altid at aflæse forbrugsmålere og returnere lånt eller lejet udstyr, inden du rejser hjem.

Feriehuset skal senest forlades

Kl. 09.00 hvis du har bestilt rengøring – eller hvis rengøring er inkl. i lejen.
Kl. 10.00 hvis du selv gør huset rent.

Afrejseinformation - Esmark Feriehusudlejning

Aflæsning af forbrugsmålere

Når du forlader feriehuset, skal du aflæse strøm- og evt. andre forbrugsmålere og notere alle tallene på strømsedlen, du fik udleveret ved ankomsten. Priserne på forbrugsudgifterne står på strømsedlen. Læs mere om  forbrugsafregning her.

Check out og nøgleaflevering

På afrejsedagen skal du aflevere feriehusnøglerne på det Esmark-kontor, hvor du fik dem udleveret. Her afregner vi dine forbrugsudgifter og du kan betale kontant eller med betalingskort.

Husk at nøglerne skal afleveres på det Esmark-kontor, hvor du fik dem udleveret.

Aflevering af sengetøj, barneseng, m.m.

Har du lånt eller lejet f.eks. sengetøj, barneseng, barnestol, trækvogn eller lignende afleveres dette senest i forbindelse med nøgleafleveringen. Og altid på det kontor, hvor du fik din nøgle udleveret.

Fleksibel afrejse også udenfor åbningstiden

Ønsker du at starte hjemrejsen, før dit Esmark-kontor åbner, pakker du blot begge nøgler, strømseddel og betaling for forbrugsudgifter i kuverten, du fik udleveret ved ankomsten. Kuverten afleveres i brevsprækken ved det kontor, hvor du hentede dine nøgler på ankomstdagen.

Bemærk: Lånt eller lejet udstyr stilles ind i nøglerummet i forbindelse med det Esmark-kontor, hvor du skal aflevere din nøgle.

Depositum

Har du betalt et depositum i forbindelse med feriehusopholdet, bliver beløbet tilbageført på din konto inden for 14 dage efter din afrejse, hvis huset er efterladt i ordentlig stand. Strømforbrug kan ikke modregnes i depositummet. Læs mere om depositum her.

Hurtig tjekliste

Inden du forlader feriehuset, skal du huske at:

  • Tømme skraldespanden.
  • Tømme køleskabet og køkkenskabe for evt. madvarer.
  • Tømme opvaskemaskinen, hvis der er en sådan i huset.
  • Tømme brændeovnen (varm aske overhældes herefter med vand).
  • Fylde spabadet med koldt vand op til ca. 15 cm over dyserne dog kun hvis I har benyttet spaen.
  • Fjerne hundehår i hele huset og efterladenskaber på grunden hvis du har haft hund med.
  • Slukke for lys, radiatorer, osv. i huset. I vinterhalvåret beder vi dig sætte radiatorerne på 5 C for at forebygge evt. frostskader.
  • Lukke og låse alle døre og vinduer i huset.

Disse ting skal altid gøres også hvis du har bestilt slutrengøring.

Skjul filtre

Find sommerhus

Ønsker til huset:
Nulstil » Alle søgekriterier »
Søg
esmark-dk-map-visuel
Sommerhuse i Danmark
Ferie ved Vesterhavet
  • - Søndervig
  • - Hvide Sande
  • - Henne Strand
  • - Vejers Strand
  • - Blåvand
  • - Fanø
  • - Rømø
icon

 

69 15 96 11
post@esmark.dk

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...