En ferie i sommerhus på den jyske vestkyst kan give anledning til kulturelle oplevelser, hvor du får mulighed for at møde nogle af landets dygtige kunstnere direkte i deres atelier eller værksteder og se nærmere på deres imponerende værker.
I Danmark findes der masser af kunstværksteder og specialforretninger med dansk kunsthåndværk, og flere af dem ligger fordelt rundt omkring i ferieområderne ved Vesterhavet.
Nogle af de dygtige danske kunstnere og kunsthåndværkere tilbyder også kurser eller sågar muligheden for selv at skabe et kunstværk såsom slebne ravstykker og støbte stearinlys – og dermed få en unik souvenir med hjem fra ferien.
I vores områder, der strækker sig hele vejen fra Rømø, Fanø og Blåvand i syd, langs Ringkøbing Fjord forbi Hvide Sande og til Søndervig og Thorsminde i nord, kan du finde mange forskelligartede gallerier og værksteder med kunsthåndværk. Er du vild med håndværkskunst, keramik eller ravsmykker, og vil du gerne have et helt specielt minde med hjem fra din ferie på vestkysten? Så får du her lidt inspiration til, hvilke steder du kan besøge på ferien.
Hvis du er på udflugt i den historiske handelsby Ringkøbing, er det oplagt at kigge forbi Hanne Marie Leth Andersens keramikværksted, som ligger i nærheden af havnen. Hanne har taget sin uddannelse i både Danmark og Italien, og hun lægger stor vægt på, at hendes keramiske kunstværker ikke kun er funktionelle, men også fortæller en historie.
Billede: Kunst&Keramik, Hvide Sande
På havnen i Hvide Sande finder du kunsthåndværksforretningen ”Kunst & Keramik”, hvor du kan købe keramik fra deres eget pottemageri. I butikken udstilles også malerier, dansk smykkedesign, glaskunst og keramik af andre danske kunstnere og kunsthåndværkere.
I ferieområdet Blåvand ved Danmarks vestligste punkt, i den hyggelige fjordhavneby Bork Havn eller i den lille landsby Kloster ved den nordlige ende af Ringkøbing Fjord, kan du støbe dine helt egne lys. Det er en sjov og personlig gaveidé til venner eller familiemedlemmer – eller bare en fed feriesouvenir.
Billede: Kloster design, (Ringkøbing)
Lysstøberierne på den jyske vestkyst er et ideelt udflugtsmål for hele familien. Mens børnene prøver kræfter med at støbe lys, kan I gå på opdagelse i butikkerne og shoppe flotte, færdige stearinlys og vestjyske souvenirs i alle mulige afskygninger. I kan også drikke en kop kaffe, imens I overværer den imponerende proces fra et simpelt stykke snor til et færdigt stearinlys med hjælp fra de store voksgryder.
Havets guld, rav, spiller også en stor rolle ved Vesterhavet, og langt de fleste af vestkystens feriegæster har prøvet kræfter med at lede efter rav på stranden – og måske endda haft held med at finde et stykke eller to. Det er helt sikkert også sådan, mange af de lokale ravslibere i sin tid startede op, og siden er blevet fanget af faget. Her kan du læse mere om, hvordan man får de bedste chancer for at finde rav, og hvordan rav ser ud.
I næsten alle de større ferieområder, herunder Blåvand, Henne Strand og Søndervig, kan du finde en ravsliber eller en kunsthåndværksforretning, hvor du kan købe rav i både ubehandlet og poleret form og som færdige smykker.
Før i tiden var rav et symbol for luksus og magt, forbeholdt det velhavende folk, og den dag i dag er havets guld stadig et populært smykke, som kommer i alle mulige former og varianter, nogle gange indrammet i guld eller sølv. Til forskel fra tidligere tider er det dog betalbart for alle.
Ravslibning og -polering er vel let som en leg? Sådan tænker mange, der har overværet ravslibernes arbejde, sikkert. Men det kræver faktisk megen erfaring, tålmodighed og et specielt blik for faget at trylle den ubehandlede sten om til et højglanspoleret kunstværk.
Besøg kunstnerne i deres egne kunstværksteder og overvær deres arbejde eller køb en helt speciel feriesouvenir i dansk design med hjem fra en af de mange kunsthåndværksforretninger på Jyllands vestkyst.
Adresse
Hallumvadvej 29
6851 Janderup
Adresse
Søndre Klintvej 40
6830 Nørre Nebel
Adresse
Havnepladsen 1
6950 Ringkøbing
Blåvandvej 24
6857 Blåvand
Hjemmeside
hornvarefabrikken.dk
Adresse
Fyrvej 1
6960 Hvide Sande
Hjemmeside
kunst-keramik.eu
Adresse
Klostervej 96-98 (Kloster)
6950 Ringkøbing
Hjemmeside
klosterdesign.dk
Adresse
V. Strandgade 6d (Latinerkvarteret)
6950 Ringkøbing
Adresse
Blåvandvej 3
6857 Blåvand
Adresse
Frederiksberg 9
6854 Henne
Adresse
Kirkehøjvej 19
6893 Hemmet
Hjemmeside
borkhavnlys.dk
Adresse
Grønnegade 5
6950 Ringkøbing
Adresse
Vesterkærvej
6830 Nørre Nebel
Hjemmeside
ravhuset.com
Adresse
Blåvandvej 32
6857 Blåvand
Adresse
Hovedgaden 25b
6720 Fanø
Adresse
Strandvejen 59
6720 Fanø
Adresse
Kirkevejen 39, Rindby
6720 Fanø
Adresse
Vesterland 85, Sønderho
6720 Fanø
Adresse
Sdr. Engvej 18
6720 Fanø