Surfing og kitesurfing i Danmark
Surfing er både sjovt og udfordrende, og det er faktisk ganske nemt at lære, hvis du kaster dig ud i det i de rigtige omgivelser og med hjælp fra de rigtige mennesker.
Kast dig i bølgerne med surfing
Der er med andre ingen undskyldning for ikke at kaste sig ud i bølgerne med surfing, uanset om du er tiltrukket af surfing, windsurfing eller kitesurfing. Og hos Esmark finder du nemt det helt rigtige sommerhus til ferien ved vestkysten, som er det mest attraktive sted at dyrke vandsport i Danmark – ja, måske i hele Norden.
Surfing i Hvide Sande
Hvide Sande byder på masser af udfordringer for både nybegyndere, øvede og hardcore surfere selv på de få dage om året, hvor der er vindstille ved Vesterhavet.
Her kan hele den surfglade familie prøve kræfter med bølgerne på hver deres niveau. Når Hvide Sande er et helt specielt surferområde, skyldes det byens unikke beliggenhed mellem Vesterhavet og Ringkøbing.
Surfing på fjorden
Ved Hvide Sande finder du ikke mindre end to surfstationer Westwind Syd og Westwind Nord, der begge er beliggende ved Ringkøbing Fjord. Her tilbydes kurser for store og små, nybegyndere og øvede og naturligvis for både windsurfere og kitesurfere.
Her er veluddannede surfinstruktører med stor erfaring og sammen med fjordens rolige vand giver dette de optimale forhold for at lære sporten. Læs mere om Westwind surfskolen her.
Surfing på Vesterhavet
For de mere erfarne og vovede surfere byder Vesterhavet på spænding og bølger. Ved Hvide Sandes moler kan man næsten få fornemmelsen af Hawaii hvis da bare temperaturerne ville lege med.
Her er koncentration og ikke mindst respekt for havets kræfter påkrævet, men er man til bølgesurfing eller kitesurfing får man helt sikkert en oplevelse med hjem i bagagen.
Sådan kommer du i gang
Den oplagte måde at lære at surfe er at tilmelde sig et begynderkursus hos West Wind i enten Hvide Sande eller Bork Havn. Her bliver du taget godt imod af professionelle undervisere, som sikrer, at du lærer at surfe i trygge omgivelser.
Masser af kurser i surfing
West Wind afholder kurser af mange slags. Der er kurser for både begyndere og øvede, og der er kurser i alle de populære vandsportsdiscipliner. Det vil sige, at du både kan komme på kursus i windsurfing, kitesurfing, SUP og traditionel surfing.
Lær at stå på vandski!
Er der en dag lidt for lidt vind efter din smag eller er der brug for lidt afveksling, så må næste stop helt bestemt være Kabelparken, der ligger som nabo til Westwind Nord. Her kan du lære at stå på wakeboard eller vandski. Her kan hele familien være med, men tør mor og far ikke prøve, så er der naturligvis plads til dem på tilskuerpladserne, hvor de kan nyde udsigten sammen med en kop kaffe eller en øl.
Når vandet er lige vådt nok
De familiemedlemmer, der ikke sætter den samme pris på det våde element, kan dyrke solen fra sandstranden ved West Wind Syd eller få luft under vingerne på hoppepuden ved Westwind Nord.
Ved Westwind Nord kan man desuden nyde en gåtur ad fjordstien til Tyskerhavnen, lystbådehavnen eller til afvandingsslusen i Hvide Sande, hvor lystfiskerne også slår deres folder.
Lej et sommerhus tæt på vand
Esmark er Danmarks fjerdestørste sommerhusudlejer og den største af de lokale udlejere på Vestkysten. Vi har udelukkende kvalitetssommerhuse på vestkysten. Vi har et meget varieret udvalg af sommerhuse, så uanset om du er på udkig efter sommerhuse med swimmingpool eller et mere traditionelt sommerhus, vil du kunne finde det hos os.
Hvis du planlægger at holde ferie i højsæsonen, det vil sige i skolernes sommerferie, så anbefaler vi, at du bestiller dit ophold i god tid, da vi typisk ender med at have udsolgt i disse uger.
Wind- og Kitesurfingspots i Danmark
Westwind Bork Havn
I Bork Havn ligger ved sydenden af Ringkøbing Fjord, hvor du finder nogle af Danmarks bedste forhold til vandsport (Windsurfing, kitesurfing, SUP) til de øvede og begyndere!
Tip: Hvis du har booket et feriehus hos Esmark, får du rabat hos WestWind.
Adresse
Bryggen 10-12
6893 Hemmet
Hjemmeside:
westwind.dk
Westwind Syd (Årgab)
WestWind Syd ligger i Årgab lige ved den sydlige indkørsel til Hvide Sande og med direkte adgang til Ringkøbing Fjord, tæt på Vesterhavet. På fjorden er der stådybde op til ca. 500-800 meter ud fra kysten.
Tip: Hvis du har booket et feriehus hos Esmark, får du rabat hos WestWind.
Adresse
Sønder Klitvej 1
6960 Hvide Sande
Hjemmeside:
westwind.dk
Westwind Nord (Hvide Sande)
Drømmer du om at suse hen over vandet på et surfbræt? Så er det netop på Ringkøbing Fjord ved WestWind Nord i Hvide Sande du skal starte. Fjorden er et af Nordeuropas bedste surfspots.
Tip: Hvis du har booket et feriehus hos Esmark, får du rabat hos WestWind.
Adresse
Gytjevej 15
DK-6960 Hvide Sande
Hjemmeside:
westwind.dk
Find sommerhus