Feriehus ABC

Allergi
Ved feriehuse, hvor husdyr ikke er tilladt, kan vi ikke garantere dig, at der aldrig har været husdyr i huset.

Barneseng, barnestol, sengetøj og trækvogn
Hos Esmark kan barneseng og barnestol afhentes gratis. Barnesengene indeholder kun en madras. Dyne og pude skal du selv medbringe. Trækvogne og sengetøj kan lejes. Bestil venligst før ankomst.
Lån og lej hos Esmark – se priserne her

Brændeovn
Brænde til brændeovnen er ikke inkluderet i lejen. Brændeovnen skal gøres ren før afrejse. Hvis du har brugt brændeovnen inden for 48 timer før afrejse, skal asken hældes over i en zinkspand eller i askebrønden udenfor. Hældes asken i zinkspanden, skal du huske at hælde vand over.
Bemærk venligst: Pga. risiko for tilbageslag af røg bør brændeovnen ikke benyttes i kraftigt blæsevejr.
Se feriehuse med brændeovn her

Forbrugsafgifter
Strøm og eventuelt øvrigt energiforbrug betales ud over lejen. Hvis huset har andre energikilder, er her en individuel tæller. Priserne herfor fremgår af forbrugsafregningssedlen. Vandforbruget er gratis med ganske få undtagelser.

Glemte sager
Glemte sager fundet i feriehuset, bliver opbevaret i op til to uger. Hvis ingen melder sig indenfor de to uger, bliver tingene smidt væk eller afleveret til genbrug. Glemte sager returneres efter aftale og mod betaling af forsendelsesomkostningerne. Som udgangspunkt vælges den billigst mulige forsendelsesform, med mindre andet er aftalt. Esmark kan ikke drages til ansvar for returnering af glemte sager.

Grill
Grill er ikke standardudstyr i feriehusene. Hvis huset har en grill, er det en gratis service fra ejerens side og rengøring af grill er ikke inkluderet i vores slutrengøring. For at lette rengøringen anbefaler vi dig at bruge grillbakker. Disse kan købes hos købmanden, men udleveres også gratis hos ESMARK. Bruger du en engangsgrill må denne ikke stilles på brandbare overflader. Esmark kan ikke gøres ansvarlig for grillens tilstand.

Grunden
Med mindre andet er beskrevet, ligger huset på en såkaldt naturgrund. Dermed menes f.eks. hede, grantræer, højt græs, ujævne overflader med vild bevoksning. Her er grunden overladt til naturen og græsset bliver ikke slået regelmæssigt. Du kan derfor ikke regne med, at hele grunden kan bruges til udendørs aktiviteter som f.eks. boldspil.

Havemøbler
Havemøblerne består som regel af et bord med stole og nogle enkelte liggestole. Parasol og hynder er ikke standardudstyr, men på kontoret kan vi dog ofte være behjælpelige, hvis disse ting mangler.

Husdyr
Hunde og katte må kun medbringes, hvis de er tilladt i huset. Hvis du ønsker at medbringe flere end det tilladte antal husdyr, skal du kontakte kontoret for tilladelse inden booking af feriehuset. Af hensyn til naboerne beder vi dig om at holde hunden i snor, hvis du ikke har fuld kontrol over den. Lejeren af feriehuset hæfter desuden for eventuelle skader forvoldt af dyrene. Vi gør opmærksom på, at huset skal rengøres grundigt for hundehår inden afrejse, også selvom der er bestilt rengøring. Læs mere om ferie med hund her.

Indretning
Alle feriehuse er privatejede. Husene er indrettet efter ejerens smag og behov. Du må derfor regne med, at f.eks. køkkenudstyr ikke er så omfattende, som i en privat husholdning.

Internet
Mange huse har gratis internetforbindelse. Esmark kan ikke drages til ansvar for kortvarige udfald. Se vores feriehuse med gratis internet her.

Insekter
Alt efter årstid kan der forekomme en del insekter i området, f.eks. fluer, bænkebidere, myrer, ørentvister o.a. Esmark kan ikke drages til ansvar herfor, men vi er naturligvis gerne behjælpelige med at bekæmpe eventuelle insekter.

Lugt- og støjgener
Det daglige liv i det danske ferieland fortsætter også mens du holder ferie. Derfor kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme larm fra f.eks. byggeri, ombygninger o. lign. Skulle det være tilfældet, at andre feriehusgæster larmer meget, beder vi dig henvende dig direkte til dem. Lugtgener fra landbrug, minkfarme m.m. kan også forekomme. For disse gener kan vi naturligvis ikke påtage os ansvaret.

Lystfiskere
Lystfiskere, som har lejet hus hos Esmark, kan gratis benytte fryseren ved vores kontor i Bjerregård. Alle mellem 18 og 65 år skal indløse fisketegn, hvis de vil fiske i hav, fjord, åer og naturlige søer. Mere information om fisketegnet finder du bl.a. på turistkontoret eller i lystfiskerforretninger. Vil du læse mere om lystfiskeri langs Holmsland Klit, så klik ind på siden her.

Medbring
Her finder du en praktisk huskeliste til ferien, hvor du kan se, hvad du skal huske at medbringe.

Parabol
Husenes parabolantenne kan som regel ikke tage betalingskanaler, kun tyske kanaler.

Priser
Lejepriserne er angivet i danske kroner i de enkelte husbeskrivelser og er gældende for en uge.

Rengøring
Står du selv for slutrengøringen, skal du sørge for følgende:

  • Vinduespudsning inde – vi klarer vinduesvasken udvendigt helt gratis.
  • Rengøring af køkken, herunder også ovn, mikroovn, køleskab, køkkenmaskiner og service
  • Rengøring af badeværelse, herunder også sauna og spabad
  • Aftørring/støvsugning af møbler og overflader i alle rum
  • Støvsugning og gulvvask i hele huset, herunder også på hems og i anneks

Har brændeovn, grill og havemøbler været benyttet under opholdet, skal disse også være rengjort ved afrejse.
Husk selv at medbringe rengøringsmiddel og klude.

Senge
Sengene i feriehusene er som regel mindre end du er vant til hjemmefra. F.eks. er dobbeltsengen ofte kun mellem 140 og 180 cm bred. Ofte har ejeren lagt lagner over madrasserne af hensyn til hygiejne og for synets skyld. Benyt venligst under alle omstændigheder egne lagner over disse pyntelagner.

Varmepumpe
I mange af feriehusene findes en energibesparende varmepumpe, som kan spare dig op til 60 % på strømregningen. Nogle varmepumper kan også bruges som aircondition om sommeren.

Last minute tilbud

Få besked når der er last minute tilbud i din ferieuge.

Last minute

Vind kr. 3.650,-

Få gratis tips og ideer og vær med i lodtrækningen om feriegavekort.

Tilmeld nyhedsbrev

Find sommerhus

Ønsker til huset:
Nulstil » Avanceret søgning » Skjul udvidet søgning »
Søg
Sommerhuse i Danmark
Ferie ved Vesterhavet
  • - Søndervig
  • - Hvide Sande
  • - Henne Strand
  • - Blåvand
    Esmark er her for dig

    Tlf: 97 31 50 40
    Tlf: 97 31 55 40
    E-mail: post@esmark.dk

    Sitemap
    Søger...