Sommerhus i Hvide Sande – Lej dit sommerhus ved Vesterhavet

Hvis du overvejer at leje et sommerhus i Hvide Sande i Danmark, så er du kommet til det helt rigtige sted. For her på siden finder du et stort udvalg af sommerhuse i Hvide Sande for hele familien. Hos Esmark har vi charmerende sommerhuse af alle slags til dit behov. Hvad enten det skal være et traditionelt sommerhus, en hytte på Tyskerhavnen, en husbåd eller noget helt fjerde. Alt sammen tæt på stranden ved Ringkøbing Fjord.

Måske kunne du tænke dig et sommerhus med pool eller spabad? Eller skal der være plads til familiens husdyr? Lige meget hvilken slags feriebolig du vælger, så møder du en perle af aktiviteter i Hvide Sande. Og når du bare vil slappe af i et dejligt sommerhus, har vi sørget for et bredt udvalg til dig.

Tæt på dit sommerhus kan du nyde alt fra den bedste strand, eventyrligt dansk natur, havnen i Hvide Sande og prøve kræfter med aktive sportsgrene i vandet. Naturligvis tæt på vandet. For hos Esmark er du altid garanteret dejlige sommerhuse lige ved hav og strand. Er du ikke helt overbevist? Læs mere om vores udvalg af sommerhuse i Hvide Sande og de mange hyggelige oplevelser, der venter dig.

Oplev den charmerende fiskerby for hele familien

Hvide Sande ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord – midt på Holmsland Klit og er med den store fiskerihavn det naturlige centrum for hele området. Byen har også to mindre og meget hyggelige fjordhavne, “Tyskerhavnen” og “Mamrelund”, hvor der stadig er livlig aktivitet med små joller, der lander friske fisk, som er fanget på fjorden.

Området ved Hvide Sande opstod som et nybyggersamfund omkring den nybyggede afvandingssluse i 1931, hvor fiskere fra hele vestkysten begyndte at bruge området omkring gennemsejlingsslusen som basis for det givtige nordsøfiskeri. I løbet af blot et par år var her etableret fiskeauktion, skibsproviantering og håndværkervirksomheder til servicering af fiskekutterne, samtidig med at flere og flere fiskerfamilier slog sig i området.

Fra byens højeste klit “Troldbjerg” er der en smuk udsigt over hele byen. Her går både trapper og en handikapvenlig snoet gangsti til toppen. Herfra kan du se indsejlingen med de nye og imponerende moler, hele havneområdet og Ringkøbing Fjord. Midt mellem det hele finder du også Nr. Lyngvig.

Vær tæt på alt med et sommerhus i Hvide Sande

Der er helt generelt tre gode ting ved at leje et sommerhus i Hvide Sande. Den ene er forventningens glæde. Den anden er selve sommerhusferien. Og den tredje er de mange minder, du får med hjem fra ferien ved Hvide Sande.

Det gælder ikke mindst, når du holder sommerhusferie i Hvide Sande, for her holdes ferien i autentiske omgivelser med skønne havnemiljøer på både hav- og fjordsiden. Helt sikkert er det, at du vil huske den havfriske luft og de friske fisk – ifølge os får du dem simpelthen ikke bedre noget andet sted i verden.

At holde ferie i et sommerhus i Hvide Sande er altså populært af mange gode årsager. I Hvide Sande er du nemlig tæt på både Vesterhavet, Ringkøbing Fjord, butikker, lækre spisesteder og spændende attraktioner på samme tid. Kombinér det at være ude i naturen med det at holde en bynær ferie.

Dit sommerhus er aldrig for langt væk til en spændende dag for hele familien. Har du behov for at slappe af, kan lyden fra det brusende hav ved Hvide Sande skabe en helt særlig ro i sindet.

5 skønne aktiviteter i Hvide Sande

Hvide Sande Sydstrand er tidligere blevet kåret som Danmarks bedste strand. Og det er ikke uden grund. Her er smukt hvidt sand så langt øjet rækker, gode og sikre badeforhold med livreddertårne i sommersæsonen og fine parkeringsforhold. Du har desuden barnevogns- og kørestolsvenlig adgang helt ned til stranden.

Hele året igennem er der adskillige arrangementer for byens gæster, hvor fisken er i centrum. Og nogle af de mest populære og velbesøgte er de ugentlige fiskeauktioner, som er for både lokale og gæster. De finder sted hvert år i juli og første halvdel af august. Her har du mulighed for at opleve ægte auktionsstemning og selv byde de friskfangede fisk i familievenlige portioner.

Er du frisk på et fascinerende udsyn? Hvide Sande kan også byde på historie og flot udkigsposter. Vi naturligvis om Lyngvig Fyr. Danmarks sidste fyrtin langs den jyske vestkys. Lyngvig Fyr er et af områdets mest populære attraktioner. Tidligere blev det brugt til at hjælpe søfolk i 1900-tallet, men i dag er det “blot” et ikonisk vartegn for hele Hvide Sande. Tag bilen eller cyklen til Lyngvig Fyr. I byen Nr. Lyngvig venter den storslåede udsigt over hav og fjord.

Den årlige Sildefestival er ligeledes en årligt tilbagevendende begivenhed, som tiltrækker lystfiskere fra hele Europa. Så er du en ivrig lystfisker, er Hvide Sande det helt rigtige feriested. Fiskene kan også opleves ‘live’ i akvarierne i byens hyggelige museum, Fiskeriets Hus. Her får du et godt indblik i Hvide Sandes historie – og mulighed for at se de forskellige fisk og skaldyr helt tæt på.

Med sin unikke beliggenhed mellem hav og fjord er det muligt at dyrke stort set alle former for vandsport i og omkring Hvide Sande. Du kan surfe, paddlesurfe, windsurfe, kitesurfe, stå på vandski sejle i havkajak og meget mere. Det er en aktiv ferie i Danmark ud over det sædvanlige. Se alle dine muligheder ved den danske vestkyst her.

Hvorfor hedder byen Hvide Sande?

Området Hvide Sande ligger i dag mellem mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Kun et sted på den 35 km lange landtange, Holmsland Klit, strakte de høje klitmassiver sig helt fra havet til Ringkøbing fjord. Dette klitpartis gamle navn var “Hvide Sande”.

De høje klitter, som vinden havde bygget op, stod med stejle skrænter ud mod Ringkøbing fjord. De var uden bevoksning og kunne, særligt når formiddagssolen skinnede på dem, ses som en lysende landkending for fiskere og andre, der i gamle dage sejlede på fjorden. Deraf navnet: “Æ Hwi’ Såend”.

Navnet “Hvide Sande” blev brugt af Vandbygningsvæsenet som arbejdspladsens navn ved kanalanlæg og slusebyggeri, og det blev senere naturligt navnet på den by, der med tiden er opstået. Klitterne er nu bebyggede, men deres særpræg og den lysende skrænt mod fjorden kan stadig ses fra ”De sorte Bakker” ved Ringkøbing i klart vejr.

 

Sommerhus Hvide Sande – Sådan lejer du

Vil du gerne holde ferie i Hvide Sande eller området omkring? Måske langs Vesterhavet? Hvide Side kan byde på lidt af hvert i din smag. Du kan leje dit sommerhus i Hvide Sande her på vores hjemmeside. Du er også altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis der er noget, vi kan hjælpe med. Hos Esmark har vi et erfaren kundeservice, hvor dine spørgsmål bliver besvaret efter bedste evner. Området har meget at byde på, men det betyder ikke, at vi ikke kender dine mange muligheder. Se åbningstider og døgnvagt hos kundeservice.

Hvad kan jeg lave i Hvide Sande?

Foruden den skønne badestrand og de hyggelige havnemiljøer byder Hvide Sande på en lang række muligheder for at holde en aktiv ferie.

Hvide Sande har en stor børnevenlig svømmehal, fitnesscenter, tennisbaner og meget, meget mere, så du behøver bestemt ikke kede dig, når du holder sommerhusferie i Hvide Sande.

Er der børnevenligt i Hvide Sande?

Der er mange børnevenlige aktivitetsmuligheder i Hvide Sande. Hvis dine børn er vandhunde, vil de helt sikkert elske en tur i Hvide Sande Svømmehal, hvor der er både vandrutsjebane, vipper og meget andet. Den lækre badestrand i Hvide Sande er også meget børnevenlig, og den er hver sommer bemandet med livreddere.

Kan jeg tage husdyr med i sommerhus?

I langt de fleste af vores sommerhuse i Hvide Sande er det tilladt at have husdyr i form af hunde med på ferie. Hele året. Er du heldig, så har vi også et udvalg af sommerhuse, hvor du må have to hunde med og enkelte, hvor det er tilladt at have tre firbenede venner med på ferien. Hos Esmark behøver du ikke efterlade hunden derhjemme, blot fordi du vil ferie i Hvide Sande.

Hvilke butikker er der i Hvide Sande?

På havnen i Hvide Sande finder du flere fine fiskebutikker med friskfanget fisk, hyggelige restauranter og iscaféer samt gode indkøbsmuligheder i det hele taget. Du kan nyde alt fra en sprød fiskefilet til en dejlig varm kop kaffe med udsigt til Ringkøbing Fjord.

Der er fire store supermarkeder i Hvide Sande og et væld af specialbutikker. Den lokale handelsforening har cirka 70 medlemmer, hvilket er ret imponerende i en by med blot cirka 3.000 indbyggere.

Hvor mange sommerhuse har Esmark i Hvide Sande?

Hos Esmark har vi flere end 70 sommerhuse i selve Hvide Sande, og regner man Lyngvig og Årgab med, så har vi cirka 350 sommerhuse i området. Lyngvig ligger umiddelbart nord for Hvide Sande, og Årgab ligger umiddelbart syd for Hvide Sande.

Find sommerhus

Ankomst
Personer
Hund