Om huset
På Kirkeflod 69 i Houstrup ligger dette skønne sommerhus med sauna, hvor 5 personer og 1 hund kan nyde en afslappende ferie. Saunaen er et absolut højdepunkt, som helt sikkert vil gøre jer godt.
Sauna, brændeovn og afslapning
Sommerhusets 73 kvadratmeter er lyst og venligt indrettet, og fordeler sig blandt andet på de 3 soveværelser, som hver især er indrettet med en dobbeltseng på 160 x 200 cm. Badeværelset med gulvvarme ligger lige ved siden af soveværelserne og det er også her, I finder saunaen. Det perfekte sted at give slip på hverdagens stress og bare give sig hen, mens varmen trænger helt ind under huden.
Den energirigtige varmepumpe lader jer hurtigt og effektivt opvarme sommerhuset. Skal hyggen tages til næste niveau, kan I tænde op i brændeovnen og nyde synet af flammerne, der knitrer så hyggeligt, samt mærke varmen sprede sig i opholdsrummet.
Opholdsrummet, hvor stue, køkken og spisestue er samlet, er det oplagte sted at samles, mens I hver især laver noget forskelligt, og samtidig blot nyder hinandens nærvær.
Have med mange muligheder for aktiviteter
Fra opholdsrummet har I direkte adgang ud til terrassen og haven på den 1080 kvadratmeter naturgrund, som er omgivet af høje træer på de fleste sider. Terrassen giver jer rigelig mulighed for at nyde solen hele dagen, da den strækker sig om 3 af husets sider. Her står både havemøbler, parasol, solvogne og endda en grill til jeres rådighed, så I rigtig kan slå jer løs i haven på de varme sommerdage.
På sommerhusets grund finder I både et legetårn og en sandkasse, der indbyder til leg og aktivitet for feriens yngste gæster. Her kan børnene bruge mange timer i den friske luft, og de voksne er selvfølgelig også velkomne til at deltage.
Derudover kan I nemt tage et smut til den offentlige legeplads i nærheden, hvis der ønskes endnu flere muligheder for leg. Fra den lille sti, der går forbi bag huset, kan I udforske Houstrups mange cykel- og vandrestier, som bugter sig gennem den pragtfulde natur. Hvis I har lyst til en længere tur, er det brusende Vesterhav kun 3 kilometer fra adressen på Kirkeflod 69, og det byder på en enestående naturoplevelse.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:73 / 1080 m²
- Renoveret / Byggeår:2021 / 1978
Lokalkontor
Esmark Houstrup
Telefon: +45 69 15 96 13
E-mail: houstrup@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Houstrup
Houstrup Strandvej 4
6830 Nørre Nebel
Telefon: +45 69 15 96 13
Email: houstrup@esmark.dk
2.898
2.898
2.898
Oplistet i: Områder Houstrup Kirkeflod 69, 6830 Nørre Nebel