Om huset
Leder I efter et sommerhus, som er indrettet med mange lækre detaljer, til en ferie, hvor op til 6 personer kan opholde sig? Så er dette skønne sommerhus i det rolige Henneby - ikke langt fra badebyen Henne Strand - det oplagte sted at holde jeres fælles ferie.
Smukke detaljer – hygge med brændeovnen
Dette skønne sommerhus på 110m2 er meget velindrettet: sommerhusets rumfordeling ligesom dets indretning er nøje gennemtænkt, og det gælder både materialer, farver og andre fine detaljer.
Den rummelige stue ligger i forlængelse af spisestuen og det åbne køkken. Køkkenet, hvis bagvæg er belagt med de flotteste mosaikfliser, indeholder opvaskemaskine, mikroovn samt en separat fryser på 80L.
Den hyggelige brændeovn fordeler varmen ud til både stuen, spisestuen og køkkenet. Udover brændeovnen sørger elvarme og en luft-til-luft-varmepumpe for en behagelig temperatur i alle rum i dette sommerhus.
På væggen mellem spisestuen og køkkenet hænger en hemsetrappe, som vil føre jer op til en dejlig hems: igennem hemsens vinduer har I – på en stjerneklar nat - det bedste udsyn til stjernerne.
Sommerhuset sovepladser er fordelt over 3 gode soveværelser. To af de rummelige værelser er indrettet med en dobbeltseng; det sidste soveværelse indeholder 2 enkeltsenge.
I dette dejlige sommerhus er der ingen grund til at stå i kø om morgenen, da sommerhuset råder over 2 badeværelser, som begge er udstyret med gulvvarme. I det ene badeværelse står en vaskemaskine til rådighed for at kunne være behjælpelige med jeres vasketøj.
Udeliv i det grønne
Terrassen strækker sig hele vejen rundt om sommerhuset, og her har I mulighed for at kunne nyde solen dagen lang: komfortable havemøbler og solvogne står klar til, at I blot kan læne jer tilbage, imens I nyder den friske luft, der kommer direkte fra Vestkysten. Skulle I dog få brug skygge eller vil nyde en aftenstund på terrassen, kan I trække jer tilbage på den overdækkede terrasse, hvor I også kan tilberede jeres aftensmad på sommerhusets grill.
Sommerhuset er beliggende på Horsevej 13 på en større beplantet grund, som er delvis naturgrund og delvis plænegrund: her er det oplagt at spille en runde kongespil eller kaste sig ude i andre lege.
Aktiv i naturen i nærområdet
Det smukke nærområde omkring Henneby byder på en del gode anlagte stier til gå- og cykelture - ikke langt fra sommerhuset findes en mountainbikerute med gode udfordringer. Den lokale rideskole tilbyder både guidede ture og rideundervisning – for alle aldre. Og skulle I gerne ville spille golf, ligger der en spændende golfbane området.
Den skønne strand ved Henne og det fascinerende Vesterhav ligger – med 2,2 km - indenfor kort køreafstand. I Henne Strand er der flere specialbutikker, et supermarked og diverse restauranter, der serverer mad for enhver smag.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:110 / 2432 m²
- Byggeår:2015
Lokalkontor
Esmark Henne Strand
Telefon: +45 69 15 96 14
E-mail: henne@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Feriehuset er udstyret med alt, hvad man har brug for, og efterlader intet at ønske. Indretningen er meget velholdt.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Meget smagfuldt og hyggeligt indrettet. Tilstrækkelig plads, især med børn. Den lille hems er et højdepunkt for dem. Meget godt udstyret køkken, madlavning er en fornøjelse. Meget rent. Mange opbevaringsmuligheder. Solrig terrasse og ugeneret have.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Henne Strand
Strandvejen 422
6854 Henne
Telefon: +45 69 15 96 14
Email: henne@esmark.dk
6.318
6.318
6.318
Oplistet i: Områder Henneby Horsevej 13, 6854 Henne