Om huset
Arvidvej 184 ligger i Bjerregård tæt på både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. På de 90 kvadratmeter er der god plads til familien eller nogle vennepar, som ønsker at holde ferie sammen. Hunden er også velkommen. I kan se frem til afslapning foran ilden i brændeovnen, hyggelige stunder på terrassen og friske vandreture, eventuelt med hunden i snor, i den vestjyske natur og ved stranden.
Feriestemning og brændeovn
Samlingspunktet på Arvidvej 184 er stuen med brændeovn, hvor I kan hygge jer sammen i sofagruppen. Det fine lysindfald gennem de brede vinduespartier giver rummet en helt speciel feriestemning. Ved det lange spisebord kan I naturligvis nyde dagens måltider, men I kan også udfordre hinanden med et bræt- eller kortspil. Køkkenet indeholder alt, hvad I behøver for at forkæle hinanden med lækre hjemmelavede måltider. Der er en energibesparende varmepumpe, som hurtigt og effektivt sørger for et behageligt indeklima og en god temperatur.
I badeværelset med gulvvarme er også vaskemaskine og tørretumbler til rådighed for jer, så I kan opfriske garderoben eller håndklæderne i løbet af ferien. De 3 soveværelser har hver 2 komfortable enkeltsenge, som er skubbet sammen til dobbeltsenge. Her kan I hvile godt ud i den friske vesterhavsluft og vågne frisk op til næste dags oplevelser.
Kuperet natur- og klitgrund på Arvidvej 184
Der er både en fin terrasse ved feriehuset og en stor forsænket terrasse lidt længere nede på klitgrunden. I kan slappe af i havemøblerne ved sommerhuset eller solbade på den lavereliggende terrasse, imens børnene gynger eller leger i sandkassen. Tænd op i grillen til aften og nyd et lækkert grillmåltid sammen, imens skyggerne bliver lange. Bagefter kan I gå en dejlig tur til stranden og opleve solnedgangen i Vesterhavet – det er altid en oplevelse.
Havfrisk luft og ture langs fjorden
Feriehuset på Arvidvej 184 ligger lige syd for Bjerregård og kun en kort gåtur gennem klitterne til Vesterhavet. Her kan du tage hunden med på lange gåture langs vandkanten, mærke sandet mellem tæerne og nyde den friske havluft.
På østsiden af Holmsland Klit ligger den maleriske Ringkøbing Fjord med idylliske cykel- og vandrestier langs vandet og bade steder med lavt vand. Der er flere ideelle steder, hvor I kan bade med børn eller dyrke forskellige former for vandsport, for eksempel kano, windsurfing, kitesurfing eller lystfiskeri.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:90 / 1251 m²
- Renoveret / Byggeår:2015 / 1980
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
2.688
2.688
2.688
Oplistet i: Områder Bjerregård Arvidvej 184, 6960 Hvide Sande