Om huset
Beliggende i den sydlige del af naturskønne Bjerregård, byder Arvidvej 8 velkommen med en indbydende atmosfære og en renovering fra 2023, hvilket gør det til den perfekte ramme for jeres næste ferie. Sommerhuset kan rumme op til 6 feriegæster samt en hund og giver mulighed for en ferie fyldt med afslappende stunder og kvalitetstid med dine nærmeste.
Indbydende sommerhus med sauna
I sommerhuset er alle rum lyst og indbydende indrettet, og her vil I hurtigt føle jer godt tilpas og fornemme feriefølelsen. Når I har fået de 3 hyggelige værelser fordelt imellem jer, kan I samles i sommerhusets alrum, hvor spiseplads, det flotte køkken og den hyggelige stue ligger samlet i ét.
Alrummet vil være samlingspunktet i løbet af jeres ferie, og her kan I nyde mange hyggelige stunder med familien. Tænd op i brændeovnen og nyd den fantastiske udsigt til det omkringliggende hede-areal, der udfolder sig gennem de store vinduespartier. Til en hyggelig filmaften kan I streame en god film gennem sommerhusets Chromecast. Som supplement til brændeovnen kan I med fordel benytte jer af den energibesparende varmepumpe til at holde en behagelig temperatur i rummet.
Sommerhusets badeværelse er renoveret i 2023 og er indbydende og moderne indrettet. Her er der gulvvarme, og efter en frisk gåtur ved Vesterhavet kan I tage en afslappende stund i sommerhusets sauna.
Udendørsliv på terrassen
Fra alrummet har I udgang til sommerhusets terrasse, der strækker sig fra øst- til sydsiden af sommerhuset. Den sydlige del er delvist overdækket, så her kan I sidde i ly, hvis der skulle komme en lille regnbyge på en ellers lun sommerdag. På østsiden fører en trappe jer op til en lille, hævet terrasse, hvorfra udsigten til heden bestemt er værd at nyde.
Til aften kan I holde en hyggelig grillaften med familien, og mens bøfferne steger på grillen, kan børnene gynge højt på gyngen, og hygge sig.
Oplevelser i naturskønt område ved Arvidvej 8
Sommerhuset ligger kun en kort gåtur fra Vesterhavet, hvor I kan opleve det brusende Vesterhav og sand mellem tæerne. Hunden vil helt sikkert elske at komme med på gåturen til vandet. Uanset årstiden er stranden og Vesterhavet et besøg værd.
For de aktive byder området på et godt stisystem gennem det naturskønne område præget af hede- og klitarealer, så her er rig mulighed for gå- og cykelture i området.
En lille køretur mod nord bringer jer til havnebyen Hvide Sande, hvor I kan gå på opdagelse i de lokale butikker, nyde en lækker softice ved havnen og slutte af med et lækkert måltid på en af de gode restauranter. Her er også et bredt udvalg af supermarkeder, hvor I kan klare feriens indkøb. Indkøbene kan også klares hos den lokale købmand i Bjerregård, der ligger 1,4 kilometer fra sommerhuset.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:76 / 2261 m²
- Renoveret / Byggeår:2023 / 1983
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Lisa MeiseDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Huset er virkelig meget sødt og flot indrettet! Der er alt, hvad man har brug for, og det er også fantastisk, at der er to sofaer, så der er nok plads til at putte sig. Soveværelserne er små, men fine, og badeværelset er også virkelig flot. Den eneste ulempe er, at der ikke er en eneste stikkontakt på badeværelset. Ellers var vi helt tilfredse :)
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Huset lader intet tilbage at ønske. Køkkenet er perfekt udstyret, og der mangler intet. Badeværelset er moderne, rent og saunaen giver den perfekte afslutning. Huset opvarmes hurtigt med klimaanlægget eller pejsen. Samlet set har huset en meget hyggelig og behagelig atmosfære.
Susan MüllerDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Et pænt indrettet feriehus på klitgrund, som ligger roligt trods den korte afstand til vejen og sikrer tilstrækkelig privatliv. I huset finder man alt, man har brug for, meget økonomisk varmepumpe og hyggelig brændeovn. Det eneste minus er manglen på en gynge eller sandkasse i udendørsområdet, ellers super indrettet.
Nina SchmidtDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Huset er meget hyggeligt og sødt. Meget behagelig sofa og senge. Alt er ordentligt og rent. Naturligvis ikke helt nyt, men alligevel med charme. Fantastisk beliggenhed og udsigt. Min hund og jeg følte os godt til rette fra første øjeblik og kommer gerne tilbage. Det eneste, der var lidt mærkeligt, var militærøvelserne med maskingeværer i nærheden.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Sommerhuset er smagfuldt og hyggeligt indrettet. Sengene er meget behagelige, og alt giver et velplejet og gennemtænkt indtryk. Huset var meget rent ved vores ankomst, og vi manglede intet. Takket være varmepumpen var det behageligt varmt indendørs trods kulden udenfor, og elforbruget holdt sig virkelig i skak.
Katrin NickelsDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Vi var virkelig meget tilfredse med feriehuset - indretningen i huset er meget hyggelig, så man kan føle sig meget tilpas. Huset har en fantastisk beliggenhed - også grunden ligger meget smukt. Køkkenet er godt udstyret - alt, hvad man har brug for, er til stede. Sengene er behagelige. Afstanden til stranden samt købmanden er også meget behagelig.
Stefan GöttschesDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Et virkelig meget hyggeligt og smagfuldt indrettet feriehus, det var meget rent og velholdt. Vi kan helt klart anbefale det!
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
2.508
2.538
2.538
Oplistet i: Områder Bjerregård Arvidvej 8, 6960 Hvide Sande