Skønt sommerhus til 7 personer i Søndervig med spabad og sauna
Jens Jensens Vej 36, Søndervig - Sommerhusnr.: iW1179
Om huset
Her er et idyllisk luksussommerhus med stråtag, hvor I kan nyde jeres ferie i fulde drag. Sommerhuset har plads til 7 personer, og det er også tilladt at have hunden med på jeres ferie. Sommerhuset har mange gode kvaliteter bl.a. sommerhusets gode beliggenhed, den stilfulde indretning og ikke mindst det dejlige terrasseområde. Dertil tilbyder sommerhuset ekstra luksus i form af både spabad og sauna, hvor I virkelig kan slappe af og nyde jeres ferie.
Sommerhusstemning og hygge foran brændeovnen
Sommerhuset er beliggende på ferieadressen Jens Jensens Vej 36, som blot er 650 meter fra den nærmeste strand. Hele sommerhuset er lyst og indbydende, og den skønne indretning spreder en hyggelig sommerhusstemning i alle rum. I stuen kan hele familien samles og nyde varmen samt hyggen foran den knitrende brændeovn. Her kan I benytte det trådløse internet til at streame en god film eller serie på sommerhusets fladskærms-tv.
Fra spisestuen er der direkte adgang til sommerhusets veludstyrede køkken, hvor der er rig mulighed for at kokkerere lækkert mad til hele familien. Dertil har sommerhuset fire gode soveværelser, som alle er indrettet med dobbeltseng. Sommerhuset har desuden en varmepumpe, så I kan undgå de alt for høje varmeregninger.
Spabad og sauna indbyder til ekstra luksus
Dette skønne sommerhus har hele to badeværelser, hvor begge er indbygget med gulvvarme. Så hvis I er to familier, der holder ferie sammen, kan hver familie have sit eget badeværelse. Det ene badeværelse indbyder yderligere til ekstra luksus og velvære, da det er indrettet med både spabad og sauna. Og efter en lang dag ved stranden eller en god gåtur i klitterne, er det oplagt at benytte begge og rigtigt mærke følelsen af ferie.
Lækre udendørsfaciliteter og overdækket terrasse
Med dette sommerhus får i en skøn beliggenhed på en naturgrund tæt på både hede og strand. På den dejlige terrasse mod syd er der havemøbler og liggestole, hvor de voksne rigtigt kan læne sig tilbage, mens børnene frit kan lege i sandkassen eller på gyngen. Sommerhuset har desuden en carport, hvor jeres bil kan stå beskyttet.
Sommerhuset har yderligere en rigtig dejlig overdækket terrasse med havemøbler. Denne “udestue-lignende” terrasse sikrer både, at I altid kan finde læ men også, at sommermånederne lige strækker sig lidt længere end normalt. På terrassen finder I også en gasgrill, hvor det altså går lidt hurtigere, når måltidet skal tilberedes end en kulgrill, og så er der til gengæld mere tid tilovers til familien.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:120 / 2200 m²
- Renoveret / Byggeår:2012 / 2006
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Huset er meget rummeligt i opholdsstuen, badeværelset og køkkenet. Soveværelserne er lidt små, men opfylder deres formål. Køkkenets udstyr er meget godt, især espressomaskinen er en højdepunkt. Wintergarten og terrassen er særligt dejlige.
GæstDanmark
5 ud af 5
Huset ligger meget ugeneret på grunden. Et lækkert hus, hvor der arkitektonisk er tænkt på diverse solterrasse, der er altid mulighed for at finde læ på en af terrasserne. Ligeledes indendørs lækkert indrettet. Et meget velassorteret hus, hvor der også er tænkt på børnene, da der er stillet spil og legetøj til rådighed.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk
5.578
5.578
5.578
Oplistet i: Områder Søndervig Jens Jensens Vej 36, 6950 Ringkøbing