Last minute-sommerhuse
Kender du alt til spontan ferieplanlægning? Så er du måske på udkig efter et last minute-sommerhus i Danmark til en kort eller lang ferie. Hos Esmark har vi et stort udvalg af sommerhuse – hele 5337 for at være nøjagtig. Og det bedste af det hele er, at du kan få last minute-tilbud på mange af sommerhusene. Se mere her på siden.
Se alle ledige sommerhuse i uge:
Find sommerhus
Alle vores sommerhuse ligger ved Vesterhavet i området fra Rømø, Fanø og Blåvand i syd til Thorsminde nord for Søndervig. Vores sommerhuse er helt perfekte til dig, der ønsker at holde ferie tæt på vandet og med naturskønne aktiviteter i baghaven.
Spar penge med et last minute-sommerhus
Med et last minute-sommerhus får du rabat på din sommerhusferie i Danmark. Vi har ofte nogle rigtig gode tilbud på en last minute-ferie ved Vesterhavet til dig, der vil i sommerhus med kort varsel. Det betyder, at du i nogle tilfælde kan spare rigtig mange penge på din ferie, nogle gange helt op til 50 %. Under hvert enkelt sommerhus på siden kan du typisk se, hvor mange penge du har sparret med din last minute-rabat.
Du kan nyde godt af en last minute-ferie, når andre har meldt afbud med kort varsel på et sommerhus, eller hvis sommerhusejerne gerne vil have deres ledige sommerhuse til at blive booket i sidste øjeblik.

Få samme høje kvalitet ved last minute-sommerhusudlejning
Hvis du booker et billigt sommerhus last minute hos Esmark, kan du være sikker på at få samme høje kvalitet og service, som du altid kan forvente hos os. Der er altså ingen hager ved at booke et sommerhus med rabat.
Huset indeholder alt, hvad du skal bruge, ligesom hvis du betalte fuld pris, og i mange af husene er slutrengøringen stadig gratis. Vi ved, hvor meget ferien betyder for dig, og vi sætter en ære i at gøre alt, hvad vi kan, for at den bliver helt perfekt.
Book et last minute-sommerhus hele året rundt
Hos Esmark kan I holde en spontan ferie i sommerhus hele året, og uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter, er Vesterhavet altid et besøg værd. Om sommeren indbyder de lækre strande til solbadning og leg i bølgerne, mens en sommerhustur om vinteren indbyder til masser af hygge foran pejsen med spil og læsning. Selvom du tager afsted i de kolde måneder, bør du ikke snyde dig selv for en smuk gåtur langs Vesterhavet og i de imponerende klitter. Unikke naturoplevelser kan du få hele året rundt på de vestjyske kanter.
Så hvad enten du ønsker at booke et dejligt feriehus i februar, maj, juli eller december, så har vi gode muligheder. Uden for sæson kan du typisk også spare endnu flere penge, og der er væsentlig flere sommerhuse til rådighed end eksempelvis uge 28-31.

Få rabat og gode tilbud til Lalandia, Legoland og andre oplevelser
Det er ikke kun selve opholdet, du kan få rabat på, når du benytter dig af vores gode last minute-tilbud. Vi har også flere rabatordninger med forlystelsessteder i vores område.
For eksempel har vi en VIP-aftale med det populære feriecenter Lalandia i Søndervig, hvor du kan få rabat på aktiviteter som Badeland Aquadome og legelandet Monky Tonky Land, når du booker din ferie gennem Esmark. Du kan også få rabat på billetter til Legoland, når du holder sommerhusferie gennem Esmark, samt 20 % rabat på dagsbilletter til Adventure Park ved Søndervig.
Last minute-weekendtur eller længere ophold?
Hvis du ønsker at bestille en miniferie – altså en ferie, som skal vare mindre end en uge – kan du sende os din forespørgsel via vores miniferie-formular eller en mail med dine ønsker til post@esmark.dk.
Du er også altid velkommen til at ringe til os og høre om mulighederne. Som udgangspunkt udlejes vores last minute-sommerhuse for mindst fire overnatninger, men hvis du ønsker at leje et last minute-weekendophold, hører vi også meget gerne fra dig, så vi kan undersøge mulighederne.

Få altid professionel service hos Esmark
Vi har rigtig mange stamgæster hos Esmark, som kommer igen år efter år, og det er vi stolte af. Det helt afgørende for os er, at du får en god ferie, når du holder den gennem os. Vores faste medarbejdere på Esmark-kontorerne står altid parat til at hjælpe dig på din ferie, hvis du får brug for det, og du er også altid velkommen til at kigge forbi kontorerne, hvis du har brug for inspiration til din ferie.