Ø-ferie i Danmark - Oplev de unikke Vadehavsøer

Drømmer du om en ferie, hvor ro, natur og unikke oplevelser går hånd i hånd? En ø-ferie i Danmark er noget helt særligt, hvor du kan slippe væk fra hverdagens travlhed og lade dig fortrylle af det unikke ø-liv. På de danske Vadehavsøer Rømø, Fanø og Mandø finder du den perfekte kombination af afslapning og eventyr - ideelt til både familier, par og naturelskere.

Find sommerhus

Ankomst
Personer
Hund

Hvorfor vælge en ø-ferie?

Danmark er kendt for sine mange øer – hvis vi tæller dem alle, findes der faktisk over 400 øer i Danmark, hvoraf 80 er beboede. Hver ø har sin helt egen charme og særpræg, der gør dem unikke. Fra de små, idylliske øer i det Sydfynske Øhav, hvor du kan sejle fra ø til ø og opleve enestående, uberørt natur, til Vadehavsøer som Rømø, Fanø og Mandø, der byder på vidtstrakte sandstrande, tidevandslandskaber og et rigt dyreliv.

En ø-ferie i Danmark er en chance for at opleve noget helt særligt. Det er en ferieform, der adskiller sig fra andre typer ferie ved at give en unik følelse af ro og nærvær. Når du ankommer til en ø, sænkes tempoet, og du mærker straks, hvordan naturen og havets rytme omfavner dig. Her er der tid til at koble af fra hverdagens travlhed og nyde stilheden, de lokale traditioner og specialiteter samt de unikke landskaber, som kun findes på øerne. Uanset om du er til hyggelige havnebyer med restauranter med lokal mad og spændende butikker, cykelture gennem naturskønne områder eller blot ønsker at lade dig indhylle i ø-livets autenticitet og den friske havluft, er de danske øer et oplagt valg.

Ø-ferie - Gamle rednigsstation

Oplev charmen ved Vadehavsøerne

Vadehavsøerne Rømø, Fanø og Mandø er noget helt særligt blandt de danske øer. De ligger som små perler i Vadehavet - et UNESCO verdensarvsområde - og tilbyder oplevelser, du ikke finder andre steder. Fra tidevandets skiftende landskaber til et rigt dyreliv med sæler og trækfugle er Vadehavsøerne et sandt paradis for naturelskere og dem, der søger en ferie, der både er afslappende og inspirerende, fyldt med store naturoplevelser.

Rømø - brede sandstrande og enestående naturoplevelser

Rømø er en af Danmarks mest populære ferieøer, kendt for sine brede sandstrande, rige historie og unikke aktiviteter. Øen byder på alt fra storslået natur og spændende seværdigheder til hyggelige butikker og sjove oplevelser for både børn og voksne.

Strandene - Rømøs unikke vartegn

Rømøs strande er blandt Danmarks bredeste og mest imponerende. Lakolk Strand er perfekt til familier med børn, hvor man kan køre helt ned til vandkanten i bil. Det er et rent mekka for badegæster, sandslotbyggere og naturelskere. Her kan du nyde friheden ved det åbne landskab og de mange aktivitetsmuligheder.

Sønderstrand på den sydlige del af øen er et roligere alternativ og bestemt også et besøg værd. Stranden tilbyder områder, der er dedikeret til windsurfing, kitesurfing og naturisme. Begge strande indbyder til afslapning og byder på mange gode muligheder for aktiviteter i frisk havluft.

Ø-ferie på Rømø inviterer til wind- og kitesurfing
Rømøs strande indbyder til windsurfing, kitesurfing og mange andre aktiviteter i frisk havluft.

Lakolk Butikscenter - Shopping og hygge

Lakolk Butikscenter er øens hyggeligste shopping-område, der emmer af ferieatmosfære. Her kan du gå på opdagelse i alt fra souvenirbutikker til butikker med sportstøj, sko og modetøj. Trænger du til en pause, kan du nyde en is eller en lækker frokost i én af caféerne. For børnene er der masser af aktiviteter, herunder hoppepuder, trampoliner og guidede Segway-ture, som gør besøget til en oplevelse for hele familien.

Nationalpark Vadehavet - En unik naturoplevelse

Rømø er en del af Nationalpark Vadehavet, et af Europas største tidevandsområder og en del af UNESCOs verdensarv. Her kan du opleve sjældne dyre- og plantearter samt fænomenet "Sort sol", hvor tusindvis af stære danner fascinerende formationer på himlen. Vadehavet er et unikt landskab fyldt med liv og muligheder for at udforske naturen, blandt andet gennem guidede sælsafarier, østersplukning eller vandreture på havbunden under lavvande.

For dem, der ønsker at lære endnu mere om Vadehavets unikke natur og økosystem, er en dagstur til Vadehavscentret i Ribe en oplagt mulighed. Centret ligger kun en kort køretur fra Rømø og tilbyder en dybdegående og lærerig oplevelse af det imponerende tidevandsområde.

Ø-ferie vadehav
Vadehavet er et unikt landskab fyldt med liv og muligheder for at udforske naturen

Juvre Sand - Rømøs militære øvelsesområde

På den nordlige del af Rømø finder du Juvre Sand, et stort militært øvelsesområde, der har været anvendt af det danske forsvar siden 1954. Selvom området ikke er tilgængeligt for offentligheden, kan man fra en udsigtsplatform få et spændende kig på øvelserne. Området kombinerer en unik historie med moderne militær aktivitet og er et fascinerende sted at besøge.

Bunkerne i Tvismark Plantage - Et kig ind i historien

Mellem Rømødæmningen og Lakolk Strand ligger Tvismark Plantage, et område med fyrreskov, klitter og hedelandskab. Her finder du omkring 15 bunkere fra den tyske besættelse under Anden Verdenskrig, hvoraf nogle er tilgængelige gennem guidede ture. En tur til "Mammutbunkeren" giver et unikt indblik i øens krigshistorie og efterkrigstidens forsøg på at fjerne disse monumenter.

Færgen til Sild - En ekstra oplevelse

Fra Havneby på Rømø kan du tage færgen til den tyske ø Sild (Sylt), en oplevelse, der kombinerer naturskønne omgivelser med kulturelle oplevelser. På færgen kan du nyde udsigten over både Vadehavet og Nordsøen. På Sild venter eksklusiv shopping, gastronomi og spektakulær natur - husk blot at medbringe dit pas, selvom du ikke planlægger at stå af færgen.

Rømø er med de mange aktiviteter, lækre spisesteder, smukke naturområder og historiske seværdigheder et ideelt feriemål for dm, der ønsker en ferie fyldt med oplevelser og afslapning.

Ø-ferien - tag færgen til den tyske ø Sild

Udvalgte sommerhuse på Rømø

Find rummelige sommerhuse tæt på de brede sandstrande og det vilde Vesterhav. Perfekt til strandelskere og dem, der ønsker aktiviteter som vindsurfing og kitebuggy.

Fanø - en perle med autentisk charme

Fanø er en af Danmarks mest populære destinationer for sommerhusgæster og et oplagt valg til din ø-ferie i Danmark. Øen ligger kun 12 minutters færgetur fra Esbjerg og byder på en unik kombination af naturskønhed, kulturhistorie og hyggelige aktiviteter på tværs af de små landsbyer. Her kan du opleve maleriske stråtækte huse, brolagte gader, spændende gallerier, vidtstrakte sandstrande og imponerende klitlandskaber, som danner den perfekte ramme for både eventyr og afslapning.

Fanøs Vadehav - Naturens kræfter og unikke dyreliv

Fanø er en del af de frisiske øer og oplever et unikt klima præget af Vadehavet. Øen er kendt for sine dramatiske vinterstorme, der ryster Vadehavet, samt den rolige og behagelige atmosfære resten af året. Vadehavets natur giver også et fantastisk grundlag for jagt på rav, som ofte kan findes langs kysten og sælges i de lokale butikker i Nordby og Sønderho.

En af de største naturoplevelser på Fanø er muligheden for at spotte sæler. De kan ofte ses slappe af på stranden eller de sandbanker, der opstår i Vadehavet efter deres udflugter i området. For naturelskere er dette en oplevelse, der ikke bør gås glip af.

Ø-ferie - Sønderho båke

Sønderho - Danmarks smukkeste landsby

Sønderho er en af de meste charmerende byer på Fanø og blev i 2011 kåret som Danmarks smukkeste landsby. Byens stråtækte huse, som stammer fra det 17. og 18. århundrede, vidner om en tid, hvor Fanøs indbyggere levede i velstand takket være en blomstrende skibsfart. Nogle af husene er fredede, og deres unikke udseende tilføjer en særlig charme til byen. Hvert år fejres denne historie med Sønderho-dagen, der finder sted den tredje søndag i juli med musik, dans og festlige kostumer.

Aktiv ferie på Fanø - Cykling, vandring og vandsport

Fanø er ideel til aktive ferier. Øens cykelstier forbinder de forskellige byer som Nordby, Sønderho, Rindby Strand og Fanø Bad, hvilket gør det nemt at udforske øen på to hjul. Da Fanø kun er cirka 15 km lang, er det muligt at cykle rundt på øen på en enkelt dag. For dem, der foretrækker at gå, er der også flere vandrestier, der giver en nærmere oplevelse af øens smukke natur.

En af øens største attraktioner er den årlige Dragefestival, der finder sted i juni. Denne festival er et farverigt og livligt event, hvor tusindvis af drageentusiaster samles for at flyve deres selvbyggede drager. Himmelen over stranden mellem Rindby Strand og Fanø Bad bliver fyldt med farverige drager, og festivalen er et højdepunkt for både lokale og turister.

Ø-ferie - opleve dragefestival på Fanø

Fanø Kunstmuseum - Et mekka for kunstelskere

Fanø har gennem de sidste 100 år tiltrukket en række billedkunstnere, der har ladet sig inspirere af øens smukke landskaber, det specielle lys og den rolige atmosfære. Fanø Kunstmuseum, der hovedsageligt rummer værker af danske, tyske og svenske kunstnere, tilbyder et unikt indblik i den kunst, der har portrætteret øen gennem tiden. Museet har skiftende udstillinger, men det primære fokus er på malerkunst, der skildrer Vadehavsøen – både i historisk og moderne perspektiv. For kunstelskere er et besøg på museet en fantastisk måde at opleve øens rige kunstneriske arv.

Søfartstraditionen og lokale museer

Fanø har en stolt søfartshistorie, og det er tydeligt i byerne på øen. I Sønderho kan du besøge den lokale kirke, hvor 15 modelskibe fra 18. århundrede er udstillet, og få et indblik i øens maritime fortid. Derudover kan du lære endnu mere om Fanøs historie på Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling, som tilbyder en fascinerende udstilling om øens søfartstraditioner.

Fanø er en destination, der tilbyder noget for enhver smag. Uanset om du er til naturoplevelser som sælsafari og cykling, eller om du ønsker at dykke ned i øens kulturhistorie, vil du finde masser af spændende aktiviteter og smukke omgivelser. Besøg Fanø og oplev en ø-ferie, der både byder på ro og eventyr i en af Danmarks mest idylliske hjørner.

Ø-ferie - nyd vores smukke havnebyer

Udvalgte sommerhuse på Fanø

Charmerende sommerhuse omgivet af autentisk ø-stemning, tæt på hyggelige byer som Nordby og Sønderho. Et oplagt valg for dem, der elsker kunst, kultur og fredfyldt natur.

Mandø - isoleret skønhed midt i Vadehavet

Mandø - en lille ø med kun 40 indbyggere - ligger som en skjult perle i Vadehavet og er et ideelt mål for naturelskere og dem, der ønsker at opleve det danske landskab på den mest uberørte måde. Øens rytme afhænger helt af tidevandet, og du kan kun nå Mandø, når det er lavvande. Trods den korte afstand på ca. 11 km fra fastlandet og Vester Vedsted, føles det som at træde ind i en anden verden, hvor tiden står stille, og naturen er i fokus.

Ø-ferie Vadehav ved Mandø

Mandø mølle - En hollandsk mølle midt på Mandø

Når du ankommer til Mandø, bliver du mødt af den ikoniske hollandske vindmølle, som blev opført i 1832 og fungerede indtil Anden Verdenskrig. Den maleriske vindmølle er et vartegn for øen, og fra dens top kan du nyde en spektakulær udsigt over klitterne og Vadehavet. Møllen ligger i et naturskønt område, og omkring den kan du udforske stierne, der snor sig gennem de gamle sandklitter.

Stormflodssøjlen på Mandø

Stormflodssøjlen, opsat i 1959, står på vejen gennem klitterne og minder om Mandøs historie med stormfloder. Søjlen markerer den store stormflod i oktober 1634, hvor vandstanden steg 6,3 meter og resulterede i tusindvis af dødsfald langs kysten. Øens første to kirker blev ødelagt af stormfloder, men den nuværende kirke, bygget i slutningen af 1600-tallet, står stadig på øens højeste punkt som et symbol på modstandskraften. Mandø By er beskyttet af et højt dige mod naturens kræfter.

Naturparadiset på Mandø

Mandø er et sandt paradis for naturinteresserede. Øen byder på fantastiske muligheder for at se på fugle og rummer flere stier, hvor du kan komme tættere på den rige flora og fauna. Farvede skilte viser vej til de steder, hvor naturen og fuglelivet er mest generøse. En særlig udflugt er Koresand, en sandbanke sydvest for øen, hvor du kan finde rav, tage en dukkert i Vesterhavet og opleve de legesyge sæler, der slapper af på de lavvandede sandbanker.

Mandø tilbyder en autentisk og fredelig oplevelse, som er svær at finde andre steder. Øens uforstyrrede natur, rige dyreliv og historiske steder gør den til en ideel destination for både en afslappende ø-ferie og for dem, der ønsker at opleve Vadehavets unikke landskab på nærmeste hold.

Ø-ferie - nyd den rige dyreliv, flora og fauna
Mandø byder på fantastiske muligheder for at se på fugle. Kom tæt på den rige flora og fauna.

Er du klar til ø-ferie i Danmark?

En dansk ø-ferie er den perfekte måde at komme tættere på naturen og opleve det enestående danske landskab. Med mange danske øer at vælge imellem, er der utallige muligheder for at finde et sted, hvor du kan slappe af og lade op. Vadehavsøerne, herunder Rømø, Mandø og Fanø, tilbyder ikke kun smuk natur, men også unikke oplevelser som sælsafari, cykelture gennem klitlandskaberne og vandreture langs Vadehavets kyster.

Book et sommerhus på en af Vadehavsøerne og nyd en ferie, hvor naturen er i fokus, og hvor du kan lade dig indfange af de roligere rytmer, som kun en ø-ferie kan tilbyde. Se frem til alle de gode oplevelser, som disse naturskønne øer har at byde på, og skab minder for livet.

Danske vadehavs øer er perfekt til ø-ferien