Panoramaudsigt over klitterne, kun 400 meter fra stranden
Gejlbjergvej 114, Henne Strand - Sommerhusnr.: 40749
Om huset
Dette yderst charmerende sommerhus på Gejlbjergvej 114, som har været med i tv-programmet "Huse, der aldrig kommer til salg", er bygget i den gamle stil og ligger skønt på en kæmpe naturgrund, som går helt over på den anden side af Henne Mølle Å. Med kun 400 meter til stranden og det brusende vesterhav, har I en flot panoramaudsigt over Hennes skønne natur, klitterne, Vesterhavet og Henne Mølle Å.
Historisk tidslomme med flot udsigt
Det stråtækte sommerhus har plads til 4 personer og jeres hund er også velkommen her. Sommerhuset er historisk; det blev opført i 1948 efter det første sommerhus på grunden, som var bygget i 1932, blev jævnet med jorden af de tyskere, der havde boet der under 2. verdenskrig. Begge bygninger blev konstrueret af nu afdøde tømrer Hansen fra den nærliggende by Outrup.
Den gamle stil gør sig bemærket i denne feriebolig, hvilket er som at træde ind i en hyggelig tidslomme. Der er to soverum i sommerhuset, hvoraf det ene er indrettet med 1 enkeltseng og 1 dobbeltseng. I det andet værelse står 2 enkeltsenge, hvor den ene blot måler 185 centimeter i længden.
Sommerhusets samlingspunkt er uden tvivl opholdsrummet, hvor stue og spisestue er samlet. Herfra har I panoramaudsigten over Henne Mølle Å og klitterne, der kun afskiller jer fra standen og vesterhavet med 400 meter - et udsigt I aldrig bliver trætte af. Ydermere er der et skønt havblik fra spisestuen.
Her i opholdsrummet finder I også brændeovnen, der med sine flammer bringer hyggen til næste niveau, mens I slapper af i hinandens nærvær, spiller kort eller nyder en god film. I kan også benytte jer af varmepumpen, der både er god for indeklimaet og pengepungen.
Stor grund nær vesterhavet
Den gigantiske grund er hele 27.935 kvadratmeter bestående af klitlandskab og natur. Fra hele grunden kan I se, hvor Henne Mølle Å løber ud i det flotte Vesterhav. Kun 400 meter fra sommerhuset er stranden, som uanset årstiden er et besøg værd. Her kan I bade på de varme dage, finde rav eller bare gå en lang tur til lyden af havets brusen.
Hyggelige stunder i Henne Strand og fantastiske vandreture
Byen Henne Strand er kun en cykeltur fra adressen på Gejlbjergvej 114. Her kan I besøge hovedgaden og gøre hverdagens indkøb, nyde en lækker is eller besøge restauranter og caféer. I har heller ikke langt til skønne vandreruter i Blåbjerg Plantage, ved Filsø eller hvis I er til en længere tur, kan I prøve vesterhavsstien mellem Nymindegab og Henne Strand.
- Soverum:2
- Bolig-/Grundareal:79 / 27935 m²
- Byggeår:1948
Lokalkontor
Esmark Henne Strand
Telefon: +45 69 15 96 14
E-mail: henne@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Huset er udstyret med alt, hvad man har brug for på ferien. Et vidunderligt soveværelse, hvor lys falder ind fra tre sider, og hvor man har udsigt til nære og fjerne klitter. Sengene var komfortable, og bruseren var i orden. En stor stue har forskellige siddepladser, og herfra kan man nyde den smukke natur gennem mange vinduer. WiFi modtagelsen var upåklagelig. Alt i alt er det et meget dejligt sted at slappe af og finde ro.
Christian LehmhausDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Huset er enkelt men virkelig meget smagfuldt indrettet, køkkenet meget komplet. Badeværelset er ikke 'top-luksus' men hånd på hjertet: er det vigtigt? Det fungerer, og hele huset er meget smukt! Det andet soveværelse er faktisk et børneværelse eller et for ikke for høje voksne! Konklusion: hvis det var mit hus, ville det se præcis sådan ud.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Huset er enkelt, gammelt og perfekt for os. Vi er blevet forelsket i huset. Mere for hver dag. Hvis man kan lide det sterilt, moderne og teknisk fuldt udstyret, er man her forkert. Man skal ikke forvente luksus. I klitlandskabet, tæt på havet og stranden. Huset ligger lidt afsides, ca. 1,5 kilometer fra nærmeste indkøbsmulighed. Rådyr, ræve, harer, fasaner og endda hugorme lever her. Vi tænker, vi kommer igen. Til klitlandskabet, ved den vilde Nordsø.
Julia SturmDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Vidunderligt historisk feriehus med en fantastisk beliggenhed. Vi ville leje huset igen.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Sjældent har vi haft et så roligt hus. Og heller aldrig et så stort soveværelse. Indretningen er meget nostalgisk på en positiv måde. Hvilket gør det hele ekstremt hyggeligt. Den eneste ulempe er den manglende opvaskemaskine.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Henne Strand
Strandvejen 422
6854 Henne
Telefon: +45 69 15 96 14
Email: henne@esmark.dk
4.348
4.348
4.348
Oplistet i: Områder Henne Strand Gejlbjergvej 114, 6854 Henne