Skønt feriehus til 4 personer med spa og brændeovn
Hennebysvej 42i, Henneby - Sommerhusnr.: 41755
Om huset
Er I på udkig efter et hyggeligt og velindrettet feriehus, hvor I kan nyde de rolige omgivelser I Henneby? Så er dette feriehus til 4 personer et oplagt valg. Feriehuset, der er blevet renoveret i 2021, er beliggende på en dejlig, ugeneret og indhegnet grund helt i bunden af Hennebysvej, hvor det i den grad emmer af fred og ro.
Lys og moderne indretning - med brændeovn og spa
Dette ikke-rygerhus på Hennebysvej 42i i Henneby er indrettet med et kombineret køkken og opholdsstue med spiseplads, som er et oplagt samlingssted for familiehyggetid, hvor I kan se film, spille spil og lave mad, imens I alle er samlet. Rummet fremtræder lyst og indbydende med lofter til kip og fra det store vinduesparti mod vest strømmer der et pænt og naturligt lys ind i rummet. Køkkenet er veludstyret og indeholder både opvaskemaskine og mikroovn.
Feriehusets rum varmes op med elvarme, men både brændeovnen og den energivenlige varmepumpe vil være behjælpelige med at holde en behagelig temperatur til lave omkostninger.
Dette 84 m² store feriehus har 1 badeværelse samt 2 gode soveværelser. Et af soveværelserne er indrettet med 1 dobbeltseng og indbyggede skabe, det andet soveværelse har 2 enkeltsenge og faste skabe. Det flotte og rummelige badeværelse med gulvvarme rummer vaskesøjle, bruseniche, en dejlig spa til 2 personer samt sauna.
Flere dejlige terrasser - tæt på naturen
Den store naturgrund er godt afskærmet af træer og buske, og her kan I ugeneret nyde de stille feriedage.
Solvogne og havemøbler står klar til at I kan nyde de mange dejlige hjørner og hyggelige terrasser, der findes omkring dette feriehus. Fra østterrassen er der den flotteste udsigt over Hennebys populære og velbesøgte golfbane.
Og om aftenen kan I tænde op i gasgrillen og nyde både aftensmaden og aftensolen på den afskærmede og delvis overdækkede vestvendte træterrasse, som I kan træde ud på direkte fra sommerhusets alrum.
Natur i direkte nærhed
Skulle I have lyst til at vandre, cykle, køre på mountainbike m.m., byder den nærliggende Blåbjerg Plantage på masser af naturoplevelser med lynghede og skov. Eller måske vil I betragte den spændende natur fra en hesteryg? Den lokale rideskole tilbyder både guidede ture og rideundervisning – for alle aldre. Ydermere er det muligt at svinge golfkøllen på den lokale golfplads, hvor der kan købes golftimer.
Det brusende Vesterhav og dens smukke sandstrand ligger med sine 3 kilometer kun få minutters kørsel fra feriehuset. Den lille ferieby Henne Strand byder på mange forskellige aktiviteter, et supermarked, specialbutikker og mange spisesteder til enhver smag.
- Soverum:2
- Bolig-/Grundareal:84 / 1500 m²
- Renoveret / Byggeår:2021 / 2006
Lokalkontor
Esmark Henne Strand
Telefon: +45 69 15 96 14
E-mail: henne@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Sebastian SchmidtDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Moderne og stilfuldt indrettet hus. Den nærliggende rideskole gør det interessant, især for hesteelskere.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Feriehuset er i meget god stand. Indretningen er funktionel og komfortabel.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Top beliggenhed, meget hyggeligt indrettet hus og roligt område
Renate PfistererDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Meget god beliggenhed, meget godt udstyr, hyggeligt og samtidig rummeligt, helt igennem behageligt
Nicole MucheDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Fantastisk indrettet feriehus, meget rummeligt, flot og komfortabelt. Plads til dybe samtaler, lange spille- og tv-aftener i en hyggelig atmosfære. Rundt om en velværeatmosfære.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Henne Strand
Strandvejen 422
6854 Henne
Telefon: +45 69 15 96 14
Email: henne@esmark.dk
2.648
3.028
3.028
Oplistet i: Områder Henneby Hennebysvej 42i, 6854 Henne