Hyggeligt sommerhus til 8 personer med spabad og sauna
Kallesensvej 18, Blåvand - Sommerhusnr.: 60232
Om huset
Dette hyggelige og velholdte sommerhus finder du i et roligt område tæt på centrum i Blåvand. Sommerhuset ligger på en dejlig afskærmet grund omkranset af træer og buske.
Der er 800 meter til stranden og blot 300 meter til de nærmeste butikker. Sommerhusets store spabad og dets sauna giver mulighed for dejlige wellnessoplevelser. Så søger du et lækkert sted til dig og familien på op til 8 personer, så er her et godt bud til en ferie på den jyske vestkyst.
Komfortabel og praktisk indretning
Sommerhuset på Kallesensvej 18 er komfortabelt og praktisk indrettet og du vil straks føle dig godt tilpas i det fine gule hus. I gangen er god plads til overtøj og I kan fordele jer på 4 gode soverum med dobbeltsenge.
Feriehuset er er lyst og lækkert med et stort opholdsrum med brændeovn og god plads til, at hele familien kan samle sig om det ovale spisebord eller i det hyggelige sofahjørne. Køkkenet har en opvaskemaskine og de 2 badeværelser er indrettet med vaskemaskine, tørretumbler, sauna og et stort spabad med plads til 5 personer. Der er derfor ingen tvivl om, at du vil føle dig godt tilpas i dette skønne sommerhus.
Afskærmet og delvis overdækket terrasse
Fra stuen er der udgang til en afskærmet og delvis overdækket terrasse. Her kan du indånde den friske luft og måske nyde en lækker middag, som kan laves på grillen.
Der er gode havemøbler og liggestole, så du kan gøre dig komfortabel og lytte til vinden, mens børnene leger i haven, spiller bold eller tager en svingtur på gyngerne. Somme tider vil du opleve mågerne svæve højt over dig, fordi sommerhuset ligger tæt på Vesterhavet.
Tæt på både strand og indkøbsmuligheder
Når du holder ferie på Kallesensvej 18 er du tæt på de mange indkøbsmuligheder i Blåvand og de mange aktiviteter og attraktioner, som gør byen til en sand ferieperle.
Du kan tage børnene med i den familievenlige Blåvand Zoo eller tage på en romantisk udflugt med din udkårne til Blåvandshuk Fyr, som er Danmarks vestligst beliggende bygning. Fra toppen af fyret er der en fantastisk udsigt over hele området. Samtidig har du fra Kallesensvej 18 mindre end en kilometer til den lækre sandstrand, som er blandt de bedste i Danmark.
Alt i alt er dette feriehus med sin rolige og samtidig centrale beliggenhed et rigtig godt valg for dig, som ønsker at holde ferie i et feriehus med masser af plads og komfort.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:126 / 1598 m²
- Renoveret / Byggeår:2022 / 1996
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Fantastisk rolig beliggenhed, meget god udstyr, der er opbevaringsmulighed til E-cykler. De 2 soveværelser i indgangsområdet er meget små og har - i modsætning til billederne - ingen skabe. Ved fuld belægning af huset er der ingen mulighed for at opbevare beklædningen i disse soveværelser (bortset fra på 2 kroge med bøjler). Da vi kun var 4 voksne og en baby der, kunne et af de små værelser bruges som "omklædningsværelse". Ellers er det et meget dejligt hus, hvor vi følte os godt tilpas. Meget anbefalelsesværdigt til 6 personer.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Feriehuset og grunden var i meget god stand. I huset var alt til stede, hvad man har brug for. Bortset fra den defekte opvaskemaskine - men blev bragt i orden indenfor en dag - er der ingen klager.
Lise ThomsenDanmark
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Dejligt feriehus med let adgang til strand og indkøb. Huset ligger i et stille område for enden af vejen. Dådyrene lister rundt om huset
Axel DerksenDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Meget rent, alt tilstede, hyggeligt indrettet bare TOP Alt var super
Mira Gömann-TeiwesDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Meget hyggeligt og godt udstyret feriehus, ideelt til en familie eller to par. Beliggenheden er central, strand og indkøbsmuligheder er let tilgængelige.
Daniela RossdeutscherDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Meget smukt rummeligt hus. Alt hvad man behøver er derinde.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
4.548
4.548
4.548
Oplistet i: OmråderBlåvandKallesensvej 18, 6857 Blåvand













































