Havnebyen Esbjerg har Danmarks længste gågade

Når du holder sommerhusferie i området i og omkring Blåvand, er det helt oplagt at sætte en dag af til at besøge den spændende havneby Esbjerg, som ligger tre kvarters kørsel fra Blåvand.

For Esbjerg er på mange måder en både spændende og charmerende by med masser af historie, aktiviteter og ikke mindst muligheden for at tage på en shoppetur af de helt store.

Esbjerg var tidligere mest kendt som Danmarks største fiskeriby

Det er den ikke længere. Faktisk fylder fiskeri meget lidt i byen i dag. Men det betyder langt fra, at der ikke er liv på havnen. Faktisk har der aldrig været så meget gang i aktiviteterne på havnen i Esbjerg, som der er i dag. For nok er det i dag småt med fiskeri fra Esbjerg Havn. Til gengæld er havnen anlægs- og servicehavn for en lang række aktiviteter på Nordsøen. Det drejer sig både om aktiviteter i forbindelse med havvindmølleparker, boreplatforme og meget andet.

Havnen i Esbjerg er også færgehavn med afgange fra Esbjerg til både den nærliggende Fanø, som absolut også er et besøg værd, og til den engelske havneby Harwich.

Esbjerg Havn og Fanø Færge

Og Esbjerg er meget mere end en havneby. Esbjerg huser blandt meget andet Svømmestadion Danmark, som er Danmarks største bade- og svømmeanlæg. Svømmestadion Danmark er et tropisk badeland på hele 10.000 kvadratmeter fordelt på 10 forskellige bassiner og bade. Der er en stor vandrutsjebane, et bølgebassin, en modstrømskanal, et varmtvandsbassin og meget mere, der gør Svømmestadion Danmark til et paradis for vandhunde i alle aldre.

Et spændende museum, som varmt kan anbefales, er Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg, som byder på et hav af fortællinger om Danmarks maritime historie. Esbjerg er også byen at tage til, hvis ferien skal kombineres med en sportsoplevelse på eliteniveau. Her gør Esbjerg sig blandt andet inden for ishockey, håndbold og fodbold.

Torvet i Esbjerg

Endelig byder Esbjerg på intet mindre end Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker af alverdens slags. Her er der om noget sted i Danmark mulighed for at tage på shoppetur – sådan for alvor. Esbjerg er Danmarks femtestørste by, og den har lidt over 72.000 indbyggere.

Kategorier Aktiviteter,Byer

Mød forfatteren - Svend

Jeg er opvokset i Hvide Sande og bor i dag i en lille landsby, nord for Ringkøbing. Jeg er ud af en familie, som har på boet på tangen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord gennem mange generationer. Jeg interesserer mig for historie, sport og samfundsforhold, og jeg har en hund, der hedder Albert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...