Femstjernet sommerhus med spa og sauna i Blåvand
Peter Malersvej 18, Blåvand - Sommerhusnr.: 60393
Om huset
Skal der ikke mangle noget på jeres næste ferie, der skal foregå ved Vesterhavet? Så er dette sommerhus på Peter Malersvej 18 i Blåvand et oplagt valg for jer! I feriehuset, der er bygget i 2020, er der plads til op til 8 personer, der sammen kan holde en ferie, som er fyldt med afslapning i spa og sauna samt underholdning omkring bordtennisbordet. Sommerhuset byder på et dejligt udeområde med en delvist overdækket terrasse, og desuden ligger det kun 800 meter fra Vesterhavet. Huset bliver varmet op med jordvarme.
Afslapningsfyldt ferie i spa og sauna – underholdning ved bordtennisbordet
På jeres ferie i sommerhuset på Peter Malersvej 18 i Blåvand vil der være rig mulighed for, at I kan få slappet fuldstændig af. På det ene af sommerhusets badeværelser står der nemlig en lækker spa og en skøn sauna klar til jer, hvor I kan komme helt ned i gear og få ladt jeres batterier op igen.
Udover at I har mulighed for at slappe en masse af i sommerhuset på Peter Malersvej 18, så er der også rig mulighed for sjove og underholdende stunder i feriehuset. Her har I nemlig et aktivitetsrum, hvor I kan spille bordtennis. Måske I skal have gang i en turnering for at finde feriens store bordtennismester?
Lys og moderne indretning
Over alt i sommerhuset på Peter Malersvej 18 vil I opleve en lys og moderne indretning. Her er der højt til loftet og et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier i sommerhuset. Alt sammen er med til at skabe den helt rette ferieatmosfære!
På sommerhusets 180 kvadratmeter finder I 4 soveværelser, der alle er indrettet med en dobbeltseng hver, hvor I kan samle ny energi til jeres kommende feriedage. Om morgenen er der ingen grund til bekymring om kø til badeværelset – her er der nemlig 2 badeværelser med gulvvarme, så der hverken opstår kø eller kolde tæer fra morgenstunden.
Feriehusets stue, køkken og spiseplads er forenet i ét stort rum, hvor I kan samles til mange hyggelige feriestunder. Gå sammen om madlavningen i køkkenet, spil et sjovt spil omkring bordet eller se en god film i tv’et. Brændeovnen fuldender den hyggelige stemning med sin knitren og varme. Her har I desuden også gulvvarme.
Nyd solskinsdagene på terrassen
Omkring sommerhuset løber en stor, åben terrasse, der er delvist overdækket. Her vil I altid kunne finde jer en god plads i solen, hvor I kan sætte jer godt til rette i havemøbler og liggestole og slappe fuldstændig af. Hvis I skulle få brug for en pause fra solen, kan I sætte jer ind under den overdækkede del af terrassen.
Mens I slapper af på terrassen, kan børnene lege i haven, hvor der er en sandkasse og gynge til dem. Som dagen lakker mod enden, og børnene bygger dagens sidste sandslot, kan I gøre klar til aftenens middag, som I kan tilberede på grillen på terrassen.
800 meter til stranden
Når I holder ferie i sommerhuset på Peter Malersvej 18, bor I blot 800 meter fra stranden. Derfor vil I også hurtigt kunne nå frem, når I trænger til en dukkert i Vesterhavet eller en frisk gåtur langs de smukke, brede sandstrande.
I har heller ikke langt til jeres nærmeste indkøbsmulighed fra sommerhuset. Der er blot 550 meter, og hvis I skulle stå at mangle lidt til middagen, vil I derfor hurtigt kunne få fat i det.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:180 / 1510 m²
- Byggeår:2020
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Michael BandixenDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Dette feriehus har alt, hvad man har brug for på ferien. Top køkkenudstyr, værelserne er indrettet, så alle er uforstyrrede, faste senge for en super soveoplevelse, samlet set et rumvidunder. Korte afstande til stranden og til byen.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et af de smukkeste sommerhuse, vi har boet i de sidste 30 år.
Frank SchröderDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Et dejligt stort sommerhus med lyse og efter danske forhold store soveværelser. Det er veludstyret og har en herlig terrasse og en klasse grill.
André SchwohnDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset holdes privat, det mærker man straks fra indretningen, fra renligheden og alt omkring det. Selv opbevaringsrummet var super rent. De små detaljer gør hele forskellen. Allerede ved ankomsten blev vi mødt med en venlig gestus fra ejeren. Mange tak. Man følte sig hjemme fra første minut! Hus og have er meget velholdte. Haven er meget åben mod naboen, hvilket ikke er så pænt. Ellers meget velholdt, respekt
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et meget flot, moderne og rummeligt indrettet hus med et fantastisk åbent køkken og mange store vinduer og skydedøre, så huset er meget lyst og åbent.
Kai FischerDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Et fantastisk sommerhus, smukt indrettet og især anbefales til familier med børn.
Susanne KaupmannDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et meget smukt, kvalitetsindrettet feriehus med god og omfattende udstyr. Desuden var det virkelig rent, ikke kun overfladisk som ofte i andre ferieboliger. Vi følte os meget godt tilpas. Akustikken var også behagelig. Derved var det meget stille i soveværelserne.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi var 2 familier i sommerhuset og var meget begejstrede, for der var rigelig plads til alle med tilstrækkelige siddepladser både inde og ude. Haven er velplejet og stor og børnene kunne udfolde sig. Alt var rent, og man følte sig godt tilpas i huset. Også husets beliggenhed var god, da det ikke er langt til stranden og ikke langt til byen. Vi vil helt sikkert anbefale huset.
Giulia MüllerDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Ved ankomst mødte vi tilfældigvis ejerne, der var i gang med at slå græsset. Husets ejer viste os rundt og viste os udendørsområdet. Udendørsområdet var meget hyggeligt og smukt indrettet. De mange siddepladser i haven var fantastiske! Især den store have og tilhørende børneaktiviteter var indbydende for børnene. Køkkenet var særligt godt udstyret, fra små drikkevarer til børn til vaffeljern, alt var der! Vi, to unge familier med to små børn, følte os meget godt tilpas! Huset er på vores favoritliste, og vi vil bestemt booke det igen!
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et vidunderligt hus, hvor intet manglede. Perfekt til familier. Godt udstyr og god opdeling. Selv i dårligt vejr tilbyder huset mange fritidsmuligheder.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
8.218
8.698
8.698
Oplistet i: OmråderBlåvandPeter Malersvej 18, 6857 Blåvand






























































