Om huset
På Sandvej 5 i Blåvand venter dette klassiske og charmende sommerhus jer. Her er plads til 4 feriegæster, og huset er beliggende på en skøn naturgrund for enden af en lukket vej – idéelt til børnefamilien. Fra sommerhuset er der heller ikke langt til Blåvands bymidte eller Vesterhavet.
Klassisk dansk indretning og skønt anneks
Når I træder ind i det fine og velholdte sorte træsommerhus, vil I blive mødt af den klassiske danske sommerhusstil præcis som feriehusets ydre. De hvide trælister på væggene og loft til kip skaber en rummelig og behagelig stemning i sommerhuset, hvor der er plads til socialt samvær med familien.
I sommerhusets skønne opholdsafdeling i form af et køkken-alrum med åben forbindelse til en stue kan I være fælles om madlavningsprojekter, nyde gode måltider ved spisebordet og efterfølgende slappe af i sofaen med brætspil eller med popcorn og jeres yndlingsfilm. Når solen er gået til køjs, kan I fordele jer på husets to soveværelser. Her er godt med opbevaringsplads og behagelige senge venter på jer.
På badeværelset er desuden installeret vaskemaskine og tørretumbler, så I evt. kan vaske strandhåndklæderne undervejs.
Plads til sol, grillaftner og familiehygge på Sandvej 5
Selvom det er hyggeligt at opholde sig inden døre, vil I formentlig have lyst til at rykke ud i det fri, så snart solen skinner. Grunden er nemlig fint anlagt med flere møblerede terrasser, så I har adskillige solkroge at vælge imellem. Der er også en overdækket afdeling, hvis I har brug for en pause i skyggen, mens fyrretræerne, der omkranser naturgrunden, sørger for et ganske uforstyrret udeliv. Efter en skøn dag i solen, skal der helt sikkert tændes op i grillen – og imens der grilles lækre friske fisk fra lokalområdet, kan de yngste familiemedlemmer lege på gyngerne eller bygge sandslotte i sandkassen.
Ferie ved Danmarks vestligste punkt
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og fra sommerhuset har I gåafstand til Blåvands bymidte, hvor I finder et godt udvalg af supermarkeder, småbutikker og spisesteder. Det samme gør sig gældende fra Vesterhavets hvide sandstrande eller Kallesmærsk Hede – begge steder er bestemt et besøg værd uanset årstiden og vejret.
Når I holder ferie i Blåvand, er der masser af mulighed for aktiviteter for hele familien. Det kan bl.a. anbefales at besøge Blåvandshuk Fyr, Blåvand Zoo, Blåvand Bolcher og museet Tirpitz.
- Soverum:2
- Bolig-/Grundareal:58 / 1502 m²
- Renoveret / Byggeår:2023 / 1971
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
3.5 ud af 5
3.5 ud af 5
3.5 out of 5
3.5 ud af 5
3.5 ud af 5
3.5 out of 5
Lille sommerhus som efter vores mening er egnet til 2 voksne og to børn. Vi var 5 personer på stedet. Det er et lille hyggeligt hus uden pejs. I badeværelset er der skuffer til at pakke toiletsager i, og der er også en håndklædevarmer. Affald sorteres, desværre er der kun én affaldsbeholder i køkkenet, der ville heller ikke være plads til flere.
Tanja SpaukeDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et lille, men hyggeligt hus. Godt udstyret, og det kan kun anbefales.
Konrad KlieweDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Hyggeligt sommerhus, dog lidt trangt til de foreslåede 6 personer. For os med to personer var det super
Sebastian PreußDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Det er et lille enkelt hus. Ideelt til 4 personer, uden krav om luksus som whirlpool eller sauna. Ved godt vejr er det glimrende til bare at holde ferie.
Angela MarksDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et virkelig smukt og kærligt indrettet feriehus i en meget god beliggenhed midt i naturen. Det lille ekstra hus gør grundstykkets charme perfekt. Det er kun 10 minutters gåtur til byen. Vi ville til enhver tid booke huset igen. Også perfekt egnet til familier med børn!
Sarah SchmelingDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Feriehuset er fuldstændigt charmerende med sin personlige indretning og rumfordeling, så vi som en familie på fire straks følte os hjemme. Sengene var meget komfortable. Alt til daglig brug var tilgængeligt bortset fra et tørrestativ, som man kan låne gratis hos husudlejningen. Grunden er meget naturlig, så rådyrene besøgte os dagligt. På varme dage bliver huset temmelig varmt, og da myggene også i år var en temmelig stor plage, var det kun muligt at lufte ud i begrænset omfang, og det var tilsvarende varmt i huset. På de køligere dage savner man måske kun den populære pejs.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Ældre sommerhus, men flot renoveret indeni. Dyb trappe til indgangene, vigtigt at bemærke ved handicap. Terrassen ville blive brugt mere, hvis den var af træ. Et område til udendørs spil ville være rigtig godt.
Randy DohrauDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset er meget hyggeligt, og man har alt, hvad man behøver for at have en dejlig tid der.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Feriehuset er godt udstyret og velholdt.
Gert KolischDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Et hyggeligt lyst og solrigt feriehus, kærligt indrettet med mange personlige ting fra ejeren. Smuk stor, næsten usynlig, naturgrund.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
2.978
2.978
2.978
Oplistet i: OmråderBlåvandSandvej 5, 6857 Blåvand









































