Poolhus perfekt til familieferie og plads til 4 hunde
Sydslugen 19, Blåvand - Sommerhusnr.: 60563
Om huset
På Sydslugen 19 ligger dette klassiske hyggelige sommerhus med swimmingpool. Sommerhuset er perfekt, hvis flere familier ønsker at holde ferie sammen – her er nemlig plads til otte gæster og fire hunde. Beliggende på en pragtfuld naturgrund med god plads til leg og tæt på Vesterhavet.
Praktisk og velholdt sommerhus perfekt til ferie med børn
Hjertelig velkommen til dette fine sommerhus på Sydslugen 19. Et lyst og rummeligt feriehus på 165 m2, hvor I er lovet mange skønne timer i poolrummet med adgang til det åbne køkkenalrum. En lille wellness afdeling med 15 m2 swimmingpool, et stort boblebad og sauna – her er bestemt både noget for voksne og børn. Her er I lovet timevis af sjov og vandplaskeri i alt slags vejr.
Overalt er huset velholdt og pænt indrettet. Efter en lang dag i vandet kan I finde brætspillene frem, kokkerere et dejligt måltid og slutte aftenen af på den store flydersofa med en god film. For at skabe lidt ekstra hygge, kan I tænde op i brændeovnen, der spreder varme og glæde. Som en lille fin detalje er der i stuen store ovenlysvinduer, som virkelig lyser rummet op. I den anden ende af feriehusets, finder I de fire soveværelser. Et værelse er indrettet med en dobbeltseng, 160x200, to værelser med 140x200, mens det fjerde har en køjeseng, 2x80x200. Et sommerhus hvor I, familie eller venner, helt sikkert vil føle jer godt tilpas.
Afskærmet terrasse og fredeligt sommerhusområde
Beliggende i et roligt sommerhusområde omgivet af den smukke vestjyske natur. Mod nordvest har feriehuset en dejlig fliseterrasse, hvor I kan nyde solskinstimer og de lune sommeraftner med lækker grillmad. Her er der udsigt udover den smukke hede, hvor marehalmen vifter let i vinden. Sæt jer godt til rette i havemøblerne med en god krimi, lad børnene lege og hundene trisse rundt. For de allermindste er her opsat en lille sandkasse samt et gyngestativ.
Blåvand er omgivet af storslået natur, store hede- og skovarealer, de fineste hvide sandstrande, det brusende Vesterhav og Blåvandshuk, som er Danmarks vestligste punkt. Foran huset findes et stort frit område, som er ideelt til bl.a. drageflyvning. Blåvand har et hyggeligt og familievenligt miljø, masser af spændende butikker, indkøbsmuligheder og gode spisesteder. Området byder også på et glaspusteri, bolchekogeri, keramikværksted, ravsliberi samt flere museer.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:165 / 2520 m²
- Renoveret / Byggeår:2023 / 1991
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
8.008
8.008
8.008
Oplistet i: Områder Blåvand Sydslugen 19, 6857 Blåvand