Om huset
Afskærmet bag gamle fyrretræer finder I dette klassiske sommerhus. Ved Skoven 30 har plads til 6 feriegæster, og her er det også tilladt at medbringe 1 hund. I opholdsrummet er der plads til familieliv og samvær, og Kallesmærks Hede og store områder med skov ligger i gåafstand fra huset.
Sommerhus med varmepumpe og brændeovn
Sommerhuset på 75 m2 rummer blandt andet 1 badeværelse med gulvvarme og 3 soveværelser, hvoraf 2 er udstyret med dobbeltsenge og 1 med køjesenge med målene 90x190. Køjesengene er beregnet til børn.
Fritidshusets hjerte er opholdsrummet, der kombinerer køkken, spiseplads og stue. Her kan I samles og tilbringe hyggelige timer med at lave mad sammen, spille brætspil og se film. For at gøre det ekstra hyggeligt kan I tænde op i brændeovnen, som spreder varme og ferieatmosfære.
Den energibesparende varmepumpe sørger for et godt indeklima, og opvaskemaskinen i køkkenet og vaskemaskinen klarer det kedelige arbejde og giver jer mere tid til samvær.
Ved Skoven 30 - afskærmet bag fyrretræerne
Sommerhuset er beliggende på en dejlig naturgrund, hvor de gamle fyrretræer skærmer for naboer og vind. Udenfor er der flere terrasser, så I har mulighed for at finde det helt rigtige sted og suge solen til jer. En del af terrassen er også overdækket, så I kan finde skygge og læ.
Til aften kan I lave mad på grillen, mens morgendagens ferieaktiviteter planlægges.
Naturskønt område og aktiviteter for hele familien
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og er et særdeles populært feriested. Her er der både smuk natur og aktiviteter for hele familien. En af de helt store attraktioner er Blåvandshuk Fyr, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over Vesterhavet og Blåvand. Derudover kan det til børnefamilien anbefales at besøge den lille zoo i Blåvand, mens Tirpitz Museum er en oplevelse for hele familien.
Fra sommerhuset er der 2,5 kilometer til Vesterhavet, mens den nærmeste indkøbsmulighed ligger 1,5 kilometer herfra.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:75 / 2281 m²
- Renoveret / Byggeår:2015 / 1975
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Thorsten KemperDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
For 6 voksne er det allerede lille. Køjesengen er virkelig kun for børn.
Niels-Ole Ravn HansenDanmark
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Ved Skoven 30 er et rigtig god feriehus, som er forberedt på ren afslapning. Super hus at opholde sig i.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
3.848
3.848
3.898
Oplistet i: OmråderBlåvandVed Skoven 30, 6857 Blåvand








































