Total renoveret sommerhus med sauna, stort badekar og skønne terrasser
Havklitvej 70, Klegod - Sommerhusnr.: H5166
Om huset
Midt i Klegods lyngklædte hede ligger dette sommerhus med plads til 6 personer. Sommerhuset har i 2020 gennemgået en totalrenovering og er lyst og indbydende indrettet med blandt andet brændeovn, varmepumpe og et lækkert wellnessbadeværelse med sauna og badekar. Der er flere skønne, læfyldte terrasser rundt om feriehuset, og kun 650 meter til stranden.
Hold ferie med op til 6 personer i indbydende, totalrenoverede omgivelser
Det sorte træhus på Havklitvej 70 er et super valg til en afslappende ferie ved Vesterhavet med op til 6 personer. Det 101 kvadratmeter store feriehus har i 2020 gennemgået en omfattende renovering og fremstår lyst og indbydende, og indretningen er både moderne og med fokus på komfort.
Sovepladserne fordeler sig på tre gode soveværelser med dobbeltsenge, og 2 badeværelser med gulvvarme sikrer, at der ikke opstår lange køer til brusebadet om morgenen. Sommerhusets hjerte er det åbne køkkenalrum, der indbyder til masser af hyggelige feriestunder i godt selskab, mens ilden i brændeovnen knitrer i baggrunden.
Lækker wellnessafdeling med badekar og sauna
Trænger I til at komme helt ned i gear og tanke ny energi på ferien, kan I søge mod det største af feriehusets badeværelser. Det er nemlig indrettet med sin egen lille wellnessafdeling – med et stort badekar og med adgang til husets sauna, som både kan tilgås fra badeværelset og terrassen. Her kan I virkelig på mest afslappende vis nyde feriefreden, langt væk fra hverdagens stress og jag.
Sommerhuset er desuden udstyret med en energibesparende varmepumpe, som holder omkostningerne nede og sikrer jer et behageligt indeklima hele året rundt.
Læfyldte terrasser med god udsigt, indgang til sauna og udendørs bruser
Rundt om ferieboligen finder I flere skønne, læfyldte terrasser. Fra alrummet mod syd er der udgang til en stor overdækket og afskærmet terrasse, som gør det muligt for jer at trække frisk luft og nyde omgivelserne i det meste slags vejr. Den omkringliggende hede er altid et betagende syn, og i sensommeren blomstrer lyngen.
Med endnu en afskærmet terrasse på den modsatte side af sommerhuset kan I dagen lang finde en solrig krog, og herfra er der også indgang til saunaen. Efter en wellness-stund i den varme sauna kan I skylle jer under den fine udendørs bruser, som er tilgængelig fra april til november.
Skøn beliggenhed i Klegod – for enden af en stikvej og 650 meter fra havet
Beliggenheden i Klegod er rigtig skøn. I kommer til at bo for enden af en stikvej, midt i det smukke hedeområde og kun 650 meter fra det brusende Vesterhav, som altid er en mægtig oplevelse. Der er altså ikke langt til den nærmeste strandopgang, og Klegods brede sandstrand indbyder året rundt til lange gåture, og til de helt friske, måske en kølig dukkert – efterfulgt af en tur i saunaen eller badekarret.
I den lille by Søndervig finder I den nærmeste indkøbsmulighed, og derudover byder byen på diverse forretninger, spisesteder og aktiviteter for store som små. Den populære ferieby ligger kun et par kilometer væk, og I kan enten tage bilen eller hoppe på cyklen og tage turen til centrum via de gode cykelstier gennem klitlandskabet.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:101 / 2001 m²
- Renoveret / Byggeår:2020 / 1978
Lokalkontor
Esmark Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
E-mail: hvidesande@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Marcus WawrzynDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Et roligt beliggende hus, hvor man ikke mangler noget for at have en hyggelig ferie.
Paul-Max KörtingDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Smagfuldt indrettet, meget rent, fantastiske senge. Huset ligger vidunderligt og privat med flere terrasser.
Ute NüseDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Ferienhuset ligger i et meget roligt område og ikke langt væk for forskellige udflugter. Om indkøb, lægebesøg eller udflugter... alt er meget nemt at nå. Dette ferienhus er moderne indrettet og meget godt udstyret. Selv isoleringen er fantastisk.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Meget smukt og rent hus i rolig beliggenhed på en naturgrund. Man føler sig godt tilpas fra første dag. Vi var overraskede over, at den overdækkede terrasse var totalt nyrenoveret med træ og meget smuk. Tidlige fugle bliver hilst velkommen af en rådyr, harer og agerhøns kommer også tæt på huset.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Velholdt strandnært sommerhus med optimal rumfordeling.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Hvide Sande
Kirkevej 6
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
Email: hvidesande@esmark.dk
5.388
5.398
5.398
Oplistet i: Områder Klegod Havklitvej 70, 6950 Ringkøbing