Stråtækt sommerhus til 4 personer i Klegod med hyggeligt udeområde
Nordsø Ferievej 72, Klegod - Sommerhusnr.: H5945
Om huset
Dette lille, stråtækte sommerhus i Klegod inviterer til en helt enkel og afslappende ferie i det vestjyske for op til 4 personer og 1 hund. Det fine stråtagshus er indrettet med varmepumpe og brændeovn, og udvendigt byder feriematriklen på et hyggeligt, afskærmet område. Det brusende Vesterhav ligger kun 550 meter væk.
Klassisk, stråtækt ferieidyl med energivenlig varmepumpe og brændeovn
Trænger I til en helt enkel sommerhusferie ved Vesterhavet med jeres nærmeste? Så er Nordsø Ferievej 72 et godt bud på jeres næste ferieadresse. Det stråtækte sommerhus i de grønne omgivelser er indbegrebet af klassisk ferieidyl.
De 4 sovepladser fordeler sig på to soverum i stueplan og en hems. En energivenlig varmepumpe sikrer, at I altid har en god temperatur i feriehuset, og skal det være ekstra varmt og hyggeligt, kan I tænde op i brændeovnen i stuen. Lyden af den knitrende ild skruer bare automatisk lidt ekstra op for feriestemningen.
Hyggeligt, ugeneret udeområde med afskærmet terrasse
Fra stuen kommer I ud på sommerhusets sydvendte terrasse, som er en del af det hyggelige udeområde. Terrassen er delvist afskærmet, så I altid kan finde en læfyldt krog til eftermiddagskaffen. I forlængelse af terrassen er en lille græsplæne, hvor hunden kan lægge sig til rette i solen, mens I slapper af i havemøblerne.
Hele udeområdet er omkranset af tæt buskads, som afskærmer og sørger for masser af privatliv på ferien. Med gasgrill, havemøbler og liggestole har I alt, hvad I har brug for, når I skal nyde det gode vejr og den friske luft.
Bo roligt og naturskønt i Klegod – kun 550 meter fra stranden
Med ferieadresse i Klegod kommer I til at bo i et roligt og naturskønt område tæt på store, uberørte hedearealer og brede sandstrande. Faktisk er det kun 550 meter, der adskiller jer fra stranden og det brusende Vesterhav.
I højsæsonen er der mulighed for at købe nybagt brød til morgenbordet ved den lokale bager i Klegod, og ellers ligger feriebyen Søndervig kun 5 kilometer væk. Her kan der både shoppes, handles ind og spises god mad.
- Soverum:2
- Bolig-/Grundareal:60 / 2214 m²
- Renoveret / Byggeår:2020 / 1972
Lokalkontor
Esmark Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
E-mail: hvidesande@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GæstDanmark
3.5 ud af 5
3.5 ud af 5
Fint lille hus, der ligger på en skøn ugeneret grund. Ok gå afstand til stranden, og tilpas langt væk fra hovedvejen. Grillen virker ikke, og liggestolene er for slidte, dem havde vi ikke lyst til at benytte.
Svar fra Esmark: (20/08/2025)
Der følges op med husejer
Julia JungmannDeutschlandAI Oversat
0 ud af 5
0 ud af 5
Feriehuset er en perle. Meget kærligt indrettet, alt i hvidt med et lille, men top-renoveret badeværelse. Vi kunne især godt lide grunden: huset tilbyder meget privatliv på grund af den beplantede grund omkring kanterne, og haven er også flot vedligeholdt. Der er en nordvendt terrasse til morgensolen og en mod syd til om dagen. Vi havde en fantastisk ferie. Hvad mere kan man ønske sig?
Michael SchneiderDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
Sødt lille feriehus, med et lille dejligt køkkenområde. Soveområdet er dog lidt begrænset for høje mennesker.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
Skønt, lille sommerhus med smuk naturhave. Ideelt for 2 personer med hund. Bare hyggeligt.
Regina FiedelDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
Et velholdt lille feriehus, ideelt til to personer. I opholdsområdet kan man sidde hyggeligt og nyde udsigten til udenfor. Køkkenet er godt udstyret. Badeværelset er lyst og rent. Huset er omkranset af en naturgrund med slået græsplæne og små skyggepladser. Ren hygge.
Lea DewenterDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
Sommerhuset er meget sødt og hyggeligt. Det gode ved huset er, at haven er vokset op, så man kan lade hunden løbe frit. Beliggenheden er også fantastisk, da huset er lidt tilbagetrukket og ikke langt fra den smukkeste strand. Husets udstyr er også meget godt. Vi var meget tilfredse.
Michael RugeDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
Et lille hyggeligt hus i en fantastisk omgivelser
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Hvide Sande
Kirkevej 6
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
Email: hvidesande@esmark.dk
3.198
3.198
3.198
Oplistet i: OmråderKlegodNordsø Ferievej 72, 6950 Ringkøbing