Om huset
Få minutters gang fra stranden og Søndervigs centrum ligger dette flotte sommerhus. Beliggenheden er både naturskøn og ugeneret, indretningen er stilfuld og moderne. Der er sauna, flere lækre terrasser og en udendørs bruser.
Moderne og stilfuld indretning med sauna
Det skønne feriehus på Plantagevej 4 kan rumme op til seks personer. Sommerhuset har i 2018 gennemgået en renovering, og det ses tydeligt på den moderne og stilfulde indretning med flotte detaljer, lækkert SMART-TV med danske, norske, svenske og tyske kanale. Feriehuset der i alt strækker sig over 91 kvadratmeter, er det helt oplagte feriehus for familien. Her finder I det første soveværelse med en dobbeltseng, det andet med to enkeltsenge og det sidste soveværelse med en køjeseng. Småbørn ville elske at hygge sig i køjesengen, hvor de kan bygge huler og have det sjovt.
Sommerhusets hjerte er det åbne køkkenalrum i forbindelse med stuen, som lægger op til samvær og hyggelige feriestunder med hele familien. Her er indrettet moderne med flotte akustikpaneler og fuldendes af den simple men pæne møblering og indretning. Køkkenet er veludstyret med alt, hvad feriekokken har brug for samt en opvaskemaskine, så i kan bruge jeres tid sammen istedet for at vaske op. Derudover har sommerhuset både en vaskemaskine og en tørretumbler.
Har I brug for lidt ekstra selvforkælelse, kan I tænde op i saunaen og slappe af i varmen - langt væk fra hverdagens strabadser.
Ugeneret beliggenhed på Plantagevej 4, indhegnet grund og gåafstand til hav og by
Feriehuset har en skøn, ugeneret beliggenhed omgivet af grøn natur og træer. Der er flere gode terrasser med liggestole og havemøbler, en stor indhegnet græsplæne til glæde for børnene samt en udendørs bruser, hvor I kan skylle fødderne efter en tur ved vandet. Udebruseren kan kun benyttes i perioden april til november.
Den kilometer lange sandstrand og det brusende Vesterhav ligger kun 300 meter væk, og ligegyldigt hvornår på året I holder ferie, er der altid noget nyt at opleve her. Tag børnene med og overvær naturens imponerende kræfter, når bølgerne danser i stormen eller aftensolen farver himmelen rød.
Få hundred meter væk ligger Søndervigs centrum, som byder på spændende butikker, god mad og mange forskellige aktiviteter for både store og små feriegæster. Her kan I også hver morgen hente nybagte rundstykker ved bageren og handle ind til en overdådig grillmiddag.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:91 / 1300 m²
- Renoveret / Byggeår:2018 / 1973
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Sarah Smithson-ComptonDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Perfekt til en familie med små børn eller et par, der ønsker rigtig meget plads: Huset byder på en skøn stor sauna, solrig terrasse og ideel strandnærhed. Haven er privat og stor nok til at lege i. Med den centrale brændeovn kan opholdsstuen varmes dejligt op. Hobykokke vil finde køkkenet godt udstyret, selvom en eller anden grydelåg mangler. Udendørsbruser og -vask spuler sand af små strandgæster og yndlingssten, og den overdækkede indgang er ideel til våde eller beskidte klæder og sko. Morgenkaffen og brød er kun 10 minutters gang væk, og alt andet kan også købes lige i nærheden. Rundt om smukt.
Sarah JungjohannDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset er perfekt beliggende mellem klitter og indkøbsfaciliteter. Takket være træerne og buskene er man stadig godt afskærmet fra resten af omgivelserne. Huset er i perfekt stand og tilbyder alt, hvad man kan ønske sig af et sommerhus. Perfekt til par, familier med børn eller små grupper af venner. Indretningen er vidunderlig lys og åben. En ægte lille perle på vestkysten. Vi følte os meget hjemme og kommer gerne igen.
Jonas KinderDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Fantastisk beliggenhed (tæt på stranden og centralt), topudstyret, dejlig have med meget privatliv
Mara BeckDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi var for anden gang i dette fantastiske hus. Værelsesfordelingen er perfekt for en familie med to børn. Udstyret i huset passer også til vores behov. Vi nød opholdet meget. Også den rummelige have og porten i indkørslen kunne vi meget godt lide. Derfor kunne vores børn bevæge sig selvstændigt og uden bekymringer på ejendommen.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset udstråler moderne hygge. Det er blevet lidt renoveret igen.. ny maling, super! Saunaen med faste ud mod det fri, super flot. Og udendørsbruseren er genial! Vi kommer igen!
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Vi har følt os godt tilpas i huset. Det er kærligt indrettet. Mange forskellige siddepladser både inde og ude. Central beliggenhed, alt kan nås til fods.
Juliane WagnerDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset er simpelthen fantastisk, beliggenheden til stranden og byen er uovertruffen. Den gode indhegning giver total meget privatliv, og huset udstråler hygge og intimitet. Saunaen er super skøn, ligeså er hele indretningen. Værelserne er små og hyggelige med komfortable senge. Gennem det udendørs område kan man sidde ude i al slags vejr og bare nyde Danmark.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Søndervig ligger i den nordlige ende af Holmsland Klit omgivet af Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Den brede sandstrand er så imponerende, at den i 2014 blev udnævnt til Danmarks bedste badestrand. Samspillet mellem det brusende Vesterhav, det åbne, flade landskab og den rolige, lavvandede Ringkøbing Fjord gør byen til noget helt specielt.
Indkøb og shopping
Feriebyen byder på et hyggeligt indkøbsstrøg med mange forskellige specialbutikker med alt fra mode- og outdoortøj over brugskunst til alt, hvad du skal bruge til strandturen. Når du skal lave mad i sommerhuset, kan du nemt handle i byens supermarkeder (Meny, Netto). Hvis du vil have endnu mere udvalg, er det oplagt med en tur til den hyggelige handelsby Ringkøbing (ca. 12 km).
Restauranter og caféer
I Søndervig er der mange spisesteder med familievenlige og varierede retter på menukortet. Du kan bl.a. vælge mellem familierestauranter, italienske restauranter og steder som WINE & DELIGHTS med et stort udvalg af vine. Skulle du blot være snacksulten, finder du selvfølgelig også en pølsevogn og et bageri. Hvis du er til øl, hygge og livemusik, er ”Biergarten Søndervig” det rette sted for dig.
Aktiv ferie og fritid
Naturen omkring Søndervig inviterer til forskellige aktiviteter som f.eks. windsurfing, cykelture rundt om Ringkøbing Fjord og gåture langs stranden. De rolige vandforhold i fjorden gør den perfekt til en tur på et SUP-board eller i en kajak. Lystfiskere kan med lidt held gøre en fangst ved havet, fjorden eller i Søndervig Put & Take.
Seværdigheder
Søndervig har været badeby siden slutningen af 1800-tallet og er dermed en af de mest traditionsrige badebyer i landet. Dermed giver det sig selv, at det udstrakte kystlandskab er en attraktion i sig selv, men også den berømte sandskulpturfestival er et besøg værd. Via Bagges Dæmning kan du krydse Ringkøbing Fjord på gåben eller cykel og nyde den slorslåede udsigt over fjorden imens.
Ferie med hund
Når du er på ferie i Søndervig, må du gerne tage din hund med. I lavsæsonen fra oktober til marts må hundene gerne gå uden snor ved stranden, og den nærmeste hundeskov ligger i Ringkøbing og kan bruges året rundt. En del af vores sommerhuse i Søndervig er på grund af en indhegnet have særligt egnede til en ferie med hund.
Sjov for hele familien
Lidt udenfor byen kan hele familien hygge sig i Adventure Park med fodboldgolf, minigolf, legeplads og hoppepuder. Hvis vejret viser sig fra sin dårlige side, er Lalandia Aquadome en oplagt mulighed. Her finder I udover vandlandet bl.a. et legeland og bowlingbaner. På en vandretur langs havet kan I med lidt held også finde et stykke rav.
Oplistet i: OmråderSøndervigPlantagevej 4, 6950 Ringkøbing

















































