Fantastisk aktivitetshus med pool og udespa tæt på stranden
Frans Julius Vej 37, Søndervig - Sommerhusnr.: i6693
Om huset
På Frans Julius Vej 37 finder I et moderne og eksklusivt sommerhus tæt på Søndervig, hvor luksus, komfort og rummelighed er i centrum. Med et boligareal på hele 240 m² er der plads til op til 14 personer. For gæster med elbil er der naturligvis mulighed for opladning direkte ved sommerhuset, hvis eget kabel medbringes.
Komfort og praktiske faciliteter
I stuen skaber brændeovnen en varm og indbydende atmosfære på køligere dage, mens det store opholdsrum giver plads til både samvær og afslapning. Det store køkken er designet til ophold for større grupper og er udstyret med alt, hvad I behøver for at lave gode måltider sammen. Her finder I blandt andet 2 ovne, 2 køleskabe, 2 opvaskemaskiner, mikroovn, separat fryser på 150 L samt et vinkøleskab.
Huset rummer 6 velindrettede soveværelser samt 2 ekstra sovepladser på hemsen, hvilket giver gode muligheder for både samvær og privatliv. Alle værelser er udstyret med TV, så der er mulighed for afslapning og ro, når dagen går på hæld. Sommerhuset er indrettet med fokus på kvalitet og komfort, og rummer fire moderne badeværelser med gulvvarme, som sikrer en behagelig start på dagen året rundt.
Den afskærmede og overdækkede terrasse er indrettet med komfortable havemøbler, der indbyder til afslappende stunder i den friske vestjyske luft. Her står også en gasgrill, så I nemt kan tilberede et lækkert måltid og nyde de hyggelige timer udendørs.
Aktiviteter og wellness i perfekt balance
Sommerhusets wellnessområde er et af husets absolutte højdepunkter. Den 17 m² store pool sikrer mange timers sjov og leg, mens aktivitetsrummet byder på billard og bordtennis.
Udendørs fortsætter luksusoplevelsen. På terrassen finder I en lækker udespa, et koldtvandsbadekar til forfriskende dyp samt en eksklusiv udesauna med udsigt over klitterne. Efter en god tur på stranden kan I skylle sandet af fødderne i den udendørs bruser, der er tilgængelig fra april til og med oktober. En perfekt kombination til ægte wellness-stemning.
Ideel beliggenhed tæt på Vesterhavet
Sommerhuset ligger blot 600 meter fra den kilometerlange sandstrand og Vesterhavet, hvor I kan nyde gåture, badeture og den friske havluft året rundt. Indkøbsmuligheder findes kun 2400 meter fra huset, så det er nemt at handle ind til feriens måltider.
Dette fantastiske aktivitetshus i Søndervig er det oplagte valg for jer, der ønsker en ferie med ekstra komfort, wellness og god plads til samvær i smukke omgivelser tæt på Vesterhavet.
- Soverum:6
- Bolig-/Grundareal:240 / 7465 m²
- Byggeår:2025
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi var fuldt ud tilfredse og følte os meget godt tilpas! Poolen var dejlig varm, og hele huset er en drøm!!!
Jens DiersenDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Et samlet set meget smukt, nyt og kvalitetssikkert feriehus til en større gruppe, som er godt beliggende i omgivelserne, selvom beplantningen stadig er meget ung. Især poolområdet med belysning og modstrømsanlæg kunne vi godt lide. Desværre var whirlpoolen udenfor på terrassen, så vi brugte den ikke i det meget kølige vejr. Godt med 2 køleskabe og 2 opvaskemaskiner, hvilket er en fordel for en større gruppe/familie. Poolbordet var dejligt og skabte meget sjov, selvom trekanten til at opstille kuglerne manglede. Hvert værelse har sit eget TV-apparat, så man kunne streame programmer forsinket via en app. Vi manglede et helt almindeligt stereoanlæg. Der var SONOS, men vi ønskede ikke mere Google overvågning.
Katja AngellowDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset er moderne med en luksuriøs indretning. Jeg synes, indretningen er vidunderlig
Sandra TutusDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Det eneste jeg kunne ønske mig i dette sommerhus ville være et tørrestativ til at tørre tøj, der ikke egner sig til tørretumbler.
Carsten ServaisDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Feriehuset svarer til beskrivelsen, er godt og kun let synligt beliggende. Terrasserne er optimalt orienteret mod syd. Møbleringen er af høj kvalitet. Et fantastisk hus med en god ruminddeling.
Thomas HamannDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et fremragende team på alle måder
Annett WeberDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et hus til at føle sig godt tilpas med en sensationel indretning.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Søndervig ligger i den nordlige ende af Holmsland Klit omgivet af Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Den brede sandstrand er så imponerende, at den i 2014 blev udnævnt til Danmarks bedste badestrand. Samspillet mellem det brusende Vesterhav, det åbne, flade landskab og den rolige, lavvandede Ringkøbing Fjord gør byen til noget helt specielt.
Indkøb og shopping
Feriebyen byder på et hyggeligt indkøbsstrøg med mange forskellige specialbutikker med alt fra mode- og outdoortøj over brugskunst til alt, hvad du skal bruge til strandturen. Når du skal lave mad i sommerhuset, kan du nemt handle i byens supermarkeder (Meny, Netto). Hvis du vil have endnu mere udvalg, er det oplagt med en tur til den hyggelige handelsby Ringkøbing (ca. 12 km).
Restauranter og caféer
I Søndervig er der mange spisesteder med familievenlige og varierede retter på menukortet. Du kan bl.a. vælge mellem familierestauranter, italienske restauranter og steder som WINE & DELIGHTS med et stort udvalg af vine. Skulle du blot være snacksulten, finder du selvfølgelig også en pølsevogn og et bageri. Hvis du er til øl, hygge og livemusik, er ”Biergarten Søndervig” det rette sted for dig.
Aktiv ferie og fritid
Naturen omkring Søndervig inviterer til forskellige aktiviteter som f.eks. windsurfing, cykelture rundt om Ringkøbing Fjord og gåture langs stranden. De rolige vandforhold i fjorden gør den perfekt til en tur på et SUP-board eller i en kajak. Lystfiskere kan med lidt held gøre en fangst ved havet, fjorden eller i Søndervig Put & Take.
Seværdigheder
Søndervig har været badeby siden slutningen af 1800-tallet og er dermed en af de mest traditionsrige badebyer i landet. Dermed giver det sig selv, at det udstrakte kystlandskab er en attraktion i sig selv, men også den berømte sandskulpturfestival er et besøg værd. Via Bagges Dæmning kan du krydse Ringkøbing Fjord på gåben eller cykel og nyde den slorslåede udsigt over fjorden imens.
Ferie med hund
Når du er på ferie i Søndervig, må du gerne tage din hund med. I lavsæsonen fra oktober til marts må hundene gerne gå uden snor ved stranden, og den nærmeste hundeskov ligger i Ringkøbing og kan bruges året rundt. En del af vores sommerhuse i Søndervig er på grund af en indhegnet have særligt egnede til en ferie med hund.
Sjov for hele familien
Lidt udenfor byen kan hele familien hygge sig i Adventure Park med fodboldgolf, minigolf, legeplads og hoppepuder. Hvis vejret viser sig fra sin dårlige side, er Lalandia Aquadome en oplagt mulighed. Her finder I udover vandlandet bl.a. et legeland og bowlingbaner. På en vandretur langs havet kan I med lidt held også finde et stykke rav.




































































