Moderne feriehus i Søndervig med sauna, spa og lækker terrasse
Nordlysvej 6, Søndervig - Sommerhusnr.: i6721
Om huset
Kun 500 meter fra det brusende Vesterhav og få minutters kørsel fra Søndervigs centrum ligger dette stilfulde feriehus til 6 personer. Den moderne indretning og de lækre faciliteter heriblandt sauna og spabad sørger for den helt rigtige ferieatmosfære, og på den mere end 2.500 kvadratmeter store naturgrund er der både plads til leg og afslapning med en fed terrasse, græsplæne og legetårn.
Rejser I med elbil, har I her mulighed for at oplade den, direkte ved sommerhuset, så I er klar til at køre ud på nye eventyr. I skal blot huske at medbringe jeres eget kabel/adapter.
Familieferie på Nordlysvej 6 med gode faciliteter og wellness
Sommerhuset på Nordlysvej 6 er helt ideelt til en familieferie i det vestjyske, hvor selv de sidste familiemedlemmer og hundene, kan komme med. Det er opført i 2016 i en moderne stil med kvaliteten i højsædet.
Stuen ligger i forlængelse af køkkenalrummet, hvilket skaber et stort fællesrum, hvor I kan samles til et hav af hyggelige feriestunder. Den klassiske brændeovn spreder varme og hyggelig feriestemning i de kolde feriemåneder, og i det veludstyrede køkken har I alt, hvad I skal bruge, for at lave en lækker feriemiddag.De mange store vinduespartier i stuen er med til at skabe en wow-effekt, som I ikke kan opleve i mange huset. De lukker samtidig også en masse lys ind, som bidrager til den positive og gode atmosfære der er i huset.
Klimavenligt feriehus med godt indeklima
To af de tre soveværelser har eget tv, og huset har to badeværelser, det ene med direkte tilgang fra soveværelset. På det største badeværelse finder I den lille wellnessoase med sauna og spabad, hvor I kan tanke nye kræfter efter en gåtur langs vandet.
Feriehuset er udstyret med solceller på taget og en luft til vand varmepumpe, der leverer vandbåren gulvvarme til hele huset. Denne kombination giver et fremragende indeklima, er yderst energieffektiv og sikrer mindst muligt klimaaftryk.
Naturligvis så er fibernet til fri afbenyttelse.
Fantastisk uderum med plads til både store og små
Feriehuset ligger på en 2.566 kvadratmeter stor naturgrund, hvilket giver jer et stort uderum til både leg og afslapning. Den store terrasse har flere siddekroge og overdækkede dele med spots i loftet, så I kan nyde de lune sommeraftener udenfor, selv efter mørket falder på.
Både børnene og hundene vil elske den store naturplæne, hvor der kan leges løs og spilles bold. Der er også et legetårn med rutsjebane, gynge og klatrestativ.
Med den skønne beliggenhed i den vestjyske natur har I kun få minutters gang til den nærmeste strandopgang, og Søndervigs bymidte med diverse forretninger og spisesteder ligger et par minutters kørsel - eller en rask gåtur eller cykeltur - væk. Her venter der jer uforglemmelige oplevelser for alle aldre!
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:148 / 2566 m²
- Byggeår:2016
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Frank BernseeDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi har fundet et fantastisk sommerhus. Alt var super. Vi vil bestemt booke huset igen.
Andre ScheweDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset er meget attraktivt både udefra og indefra. Forstuen er ideel til at lægge sko, jakker og hunde snor fra sig. Alt i alt et fantastisk hus, vi manglede intet. Vi anbefaler det helt sikkert videre.
Petra TrautmannDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Feriehuset var meget moderne og meget godt udstyret. Sengene var komfortable, og der var rummelig opbevaringsplads i skabene. Beliggenheden var enestående smuk, og vi ville gerne booke huset igen. Den adskilte tilbygning er en meget god idé, hvis flere personer rejser. Badeværelserne var rene og godt udstyret. Man følte sig hurtigt meget tilpas her.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vidunderligt sommerhus, uforstyrret, dejligt varmt om vinteren gennem gulvvarme og pejs. Forrummet var fantastisk, for sådan blev sandet holdt udenfor. Drømmeagtig udsigt fra de enorme panoramavinduer. Om morgenen med solopgang, om aftenen og natten med stjernehimmel. Vi følte os meget godt tilpas og kommer gerne igen.
Dieter CordsDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Feriehuset svarede til billederne, og det er rart, når unge og gamle har deres privatsfære.
Thorsten MahnkeDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Skønt hus i idyllisk beliggenhed. Man mangler ikke noget. Vi følte os helt tilpas og vender meget gerne tilbage til dette hus. På ca. 10 minutter er man ved en fantastisk, ren sandstrand. Meget venlige medarbejdere i servicekontoret.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Feriehuset er ideelt til 2 familier. Vi har allerede været i dette hus 3 gange og vil booke det igen og igen. Moderne og super udstyret. Der mangler intet. Simpelthen perfekt. Vi føler os meget tilpas, da vi boede i tilbygningen, og forældrene med barn boede i hovedhuset, så hver havde sit område til ro.
Andre HüttemannDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et fantastisk feriehus, hvor intet mangler. Også Sondervig har vi godt kunne lide med gastronomi og indkøbsmuligheder.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Søndervig ligger i den nordlige ende af Holmsland Klit omgivet af Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Den brede sandstrand er så imponerende, at den i 2014 blev udnævnt til Danmarks bedste badestrand. Samspillet mellem det brusende Vesterhav, det åbne, flade landskab og den rolige, lavvandede Ringkøbing Fjord gør byen til noget helt specielt.
Indkøb og shopping
Feriebyen byder på et hyggeligt indkøbsstrøg med mange forskellige specialbutikker med alt fra mode- og outdoortøj over brugskunst til alt, hvad du skal bruge til strandturen. Når du skal lave mad i sommerhuset, kan du nemt handle i byens supermarkeder (Meny, Netto). Hvis du vil have endnu mere udvalg, er det oplagt med en tur til den hyggelige handelsby Ringkøbing (ca. 12 km).
Restauranter og caféer
I Søndervig er der mange spisesteder med familievenlige og varierede retter på menukortet. Du kan bl.a. vælge mellem familierestauranter, italienske restauranter og steder som WINE & DELIGHTS med et stort udvalg af vine. Skulle du blot være snacksulten, finder du selvfølgelig også en pølsevogn og et bageri. Hvis du er til øl, hygge og livemusik, er ”Biergarten Søndervig” det rette sted for dig.
Aktiv ferie og fritid
Naturen omkring Søndervig inviterer til forskellige aktiviteter som f.eks. windsurfing, cykelture rundt om Ringkøbing Fjord og gåture langs stranden. De rolige vandforhold i fjorden gør den perfekt til en tur på et SUP-board eller i en kajak. Lystfiskere kan med lidt held gøre en fangst ved havet, fjorden eller i Søndervig Put & Take.
Seværdigheder
Søndervig har været badeby siden slutningen af 1800-tallet og er dermed en af de mest traditionsrige badebyer i landet. Dermed giver det sig selv, at det udstrakte kystlandskab er en attraktion i sig selv, men også den berømte sandskulpturfestival er et besøg værd. Via Bagges Dæmning kan du krydse Ringkøbing Fjord på gåben eller cykel og nyde den slorslåede udsigt over fjorden imens.
Ferie med hund
Når du er på ferie i Søndervig, må du gerne tage din hund med. I lavsæsonen fra oktober til marts må hundene gerne gå uden snor ved stranden, og den nærmeste hundeskov ligger i Ringkøbing og kan bruges året rundt. En del af vores sommerhuse i Søndervig er på grund af en indhegnet have særligt egnede til en ferie med hund.
Sjov for hele familien
Lidt udenfor byen kan hele familien hygge sig i Adventure Park med fodboldgolf, minigolf, legeplads og hoppepuder. Hvis vejret viser sig fra sin dårlige side, er Lalandia Aquadome en oplagt mulighed. Her finder I udover vandlandet bl.a. et legeland og bowlingbaner. På en vandretur langs havet kan I med lidt held også finde et stykke rav.
Oplistet i: OmråderSøndervigNordlysvej 6, 6950 Ringkøbing













































