Stort sommerhus i Søndervig med spa, sauna og skøn udestue
P Snejkers Vej 57, Søndervig - Sommerhusnr.: iW1255
Om huset
I et naturskønt område på P Snejkers Vej 57 i Søndervig finder I dette store og hyggelige feriehus, der ligger ugeneret på en dejlig naturgrund. Huset rummer plads til 10 overnattende gæster, der kan se frem til at kunne nyde en boblende spa, en lun sauna, en dejlig udestue, en skøn naturgrund og hyggelige omgivelser.
Lyst og venligt sommerhus med flot køkken
Huset på P Snejkers Vej er lyst og indbydende. Der er højt til loftet, hvilket bidrager til at øge husets rummelighed yderligere. I den nedsænkede stue kan I virkelig slappe af. Den er indrettet med gode møbler, fladskærms-tv, DVD, radio og CD-afspiller og trådløst internet. I et hjørne i stueafdelingen står en skøn brændeovn, der virkelig formår at skabe den helt rigtige sommerhusatmosfære.
Det hyggelige sommerhus er udstyret med et flot og moderne køkken med fine detaljer. Køkkenet fremstår lyst og velholdt og er godt udstyret med blandt anet opvaskemaskine, køleskab med 60 liters frysekapacitet samt mikroovn. I direkte forbindelse med køkkenet er spisekrogen, hvor der er god plads omkring bordet. Både når aftensmaden skal indtages og kortene til 500 skal blandes.
Der er 10 sovepladser i huset fordelt på 4 gode og lyse soveværelser. 3 af disse værelser er indrettet med komfortable dobbeltsenge, mens det sidste værelse er udstyret med 2 køjesenge. Herudover er der et stort badeværelse med spa, sauna, vaskemaskine, tørretumbler og opvarmet flisegulv samt et mindre gæstetoilet med bruseniche.
Ferie med fokus på afslapning
Feriehusets hyggelige og klassiske stil giver huset en tryg og rolig atmosfære. Her er god plads til at være sammen, til at slappe af med hinanden og til at trække stikket. Langt væk fra hverdagens stress og jag. Trænger I til lidt ekstra forkælelse, kan I nyde et par afslappende stunder i den varme sauna eller den boblende spa. Det er helt sikkert balsam for sjælen.
Dejlig naturgrund med stor grøn plæne og udestue
Huset ligger i et naturskønt område i en ugeneret lomme for enden af en stille stikvej. Det gør huset ideelt til både børnefamilier og hundeejere, der kan nyde godt af de rolige og trygge omgivelser. Grunden udgøres af en stor grøn plæne, der er omkranset af buske og nåletræer.
Der findes 2 terrasser – henholdsvis mod syd og vest – hvor I kan nyde solskinsdagene. Men skulle den danske sommer vise sig fra sin lunefulde side, kan I trække jer indenfor i den lyse udestue og nyde de stille dryp, når regnvandet rammer taget.
Plads til 3 hunde og nær hundeskove
I har de bedste betingelser for udflugter med hunden fra beliggenheden i Søndervig. Ikke langt fra adressen – blot en køretur på omkring et kvarters tid – kan I besøge hundeskove i henholdsvis Husby og Femhøjsande Plantage.
Det er selvfølgelig også oplagt at tage hunden med på gåtur ud i det skønne klit- og hedelandskab, der udgør området omkring Søndervig. Her kan snuden virkelig komme på arbejde med alle de nye og spændende dufte.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:165 / 2135 m²
- Renoveret / Byggeår:2007 / 1992
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Meget rummeligt hus beliggende ved en blind vej, indbyder til ferie.
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Hyggeligt feriehus, hvor alle kan finde deres yndlingsplads takket være den gode opdeling. Opholdsstue med pejs, 2 sofaer og 3 lænestole med fodskammel. Stor spisebord foran køkkenet og en vidunderlig vinterhave. Pænt lyst, selv i dårligt vejr. I soveværelserne er der fantastiske, meget komfortable senge.
Patrick MunzDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Vidunderligt hus med en fantastisk, ikke synlig have. Stor vinterhave, hvor man kan sidde dejligt når vejret er godt, også selvom det er lidt blæsende. Den adskilte stue er meget hyggelig og giver god privatlivsfølelse, selvom huset er fyldt. Køkkenet er super.
Silvia LienhardSchweizAI Oversat
5 ud af 5
Huset ligger meget roligt. Indretningen er ikke helt ny, men attraktiv og hyggelig. I 15 minutter er man ved den smukke strand ved Nordsøen. Desværre kan alle indkøbsmuligheder kun nås med bil. Desværre fandt vi først ud af den sidste feriedag, at der var to cykler i en aflåst kammer.... Det bør måske nævnes i husbeskrivelsen!
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Huset er i en ren og ordentlig tilstand, men allerede noget slidt. Køkkenudstyret var okay, sengene meget behagelige. Den store grund er fantastisk.
Marc HenkerDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Huset er et godt, rent og ærligt hus med god rumfordeling og behagelige senge. Alt, hvad man behøver for en vellykket ferie, er der.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk
4.078
4.078
4.078
Oplistet i: Områder Søndervig P Snejkers Vej 57, 6950 Ringkøbing