Smagfuldt indrettet sommerhus på Lodbjerg Hede med udestue
Brunbjergvej 64, Lodbjerg Hede - Sommerhusnr.: KW1375
Om huset
Skal der for alvor skrues op for familiehyggen med en ferie i det vestjyske, så skal I tage et kig på dette familieskønne feriehus på Brunbjergvej 64 i Lodbjerg Hede. I sommerhuset er der virkelig gjort meget ud af at give børnene de bedste muligheder for leg og aktivitet, og I finder blandt andet legerum i sommerhuset og legeredskaber i haven.
Et sommerhus på Lodbjerg Hede med fokus på børnene
I sommerhuset på Brunbjergvej er der virkelig tænkt på børnenes behov, så der er plads til leg og aktivitet. I feriehuset finder I blandt andet et værelse med køjeseng og masser af legetøj, spil, bamser og meget mere. Et sandt mekka for børnene.
Men det er ikke kun indenfor, at der er tænkt på børnene. Den store naturgrund imødekommer også børnenes behov. Den er blandt andet indrettet med basketballnet og sandkasse. Derudover indbyder den store grønne plæne også til at blive indtaget af hvinende børn, der leger tagfat eller hygger sig med en vandkamp.
Smagfuldt indrettet sommerhus, der bader i sollys
I vil hurtig få fornemmelse af, at der er tænkt over at få naturen ind i sommerhuset på Lodbjerg Hede. Det er nemlig udstyret med et væld af vinduespartier, der inviterer solens stråler helt indenfor og bader opholdsrummene i solskin. Det er virkelig balsam for sjælen.
Også sommerhusets interiør stemmer overens med denne vision. Møbler, vægge og genstande er smagfulde i en farvepalette af sorte, hvide og grå nuancer, som I uden tvivl vil føle jer hjemme i. I opholdsrummets stueafdeling er der plads til at nyde den smukke udsigt. Men møblerne er heldigvis også så dejligt behagelige, at I også kan vælge at smække benene op og læne jer tilbage og nyde en god bog eller en lille power-nap.
Foruden ”legeværelset” finder I yderligere 2 værelser i sommerhuset, der begge er indrettet med dobbeltsenge, som fremstår lyse og indbydende. Herudover er der to toiletter, hvoraf det ene er udstyret med både bruseniche og badekar. Og mon ikke sidstnævnte vil være et stort hit blandt familiens yngste?
Dejlig afskærmet naturgrund, ophøjet terrasse og udestue
Den store grund, der omkranser sommerhuset på Brunbjergvej 64, er også et kapitel for sig. Her kan I virkelig nyde naturens gaver på allernærmeste hånd. Og I kan selv vælge, om det skal ske fra plænen, den flotte terrasse eller den praktiske udestue. Uanset hvor I vælger at slå jer ned, kan I gøre brug af de behagelige ligge- og havemøbler, der er til rådighed.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:105 / 2450 m²
- Renoveret / Byggeår:2011 / 1972
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Kerstin TietzeDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Huset er meget pænt, og køkkenet er virkelig godt udstyret. Der er nok service til ikke at skulle tænde opvaskemaskinen dagligt. Vi har følt os meget godt tilpas.
Ludwig FranckDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Det er et hyggeligt indrettet hus, ideelt for hundeejere eller med børn. Desuden kan man enten opholde sig i vinterhaven eller på de mange siddepladser rundt om huset. Kom ned i gear og nyd det, hyggely
Verena GaedekeDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Beliggenheden er fantastisk, hvis man søger ro, er dette stedet. Vi har været der 2 gange og ville gøre det igen.
Sonny-Heinz TruxDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Den, der ønsker en stille beliggenhed, rummelig men alligevel moderne bolig for en fredelig og afslappende tid på den danske vestkyst, er godt tjent med dette hus. Huset selv tilbyder en række beskæftigelses- og afslapningsmuligheder som spil, tv, grill eller en stor terrasse.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Et hyggeligt feriehus til op til 6 personer, med 3 soveværelser og 2 badeværelser/WC'er, beliggende på en stor grund med gammel bevoksning. Den rummelige stue og spisestue med tilstødende køkken gør opholdet i huset meget behageligt, når vejret ikke arter sig.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Huset ligger meget roligt og med masser af natur omkring. For os var sengene lidt for bløde. Flere hylder i badeværelse 2 ville være godt. Ved ankomsten blev vi mødt med en masse fuglesang.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Huset er rummelig indrettet. Der er tilstrækkeligt med terrasser til hver solstand, men træerne giver også skygge. Lille ulempe: Der mangler skabsplads.
Sebastian SchüttDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Huset ligger meget flot og rummeligt. Der er plads nok til 6 personer
Katrin BeckerDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Huset er meget smukt stort og hyggeligt. Der kan være nogle småting, der bør kontrolleres, som nok køkkengrej til et hus til seks personer. Ellers ville vi altid gerne leje det igen.
Svar fra Esmark:
Hvis der skulle mangle noget en anden gang, eller noget skal udskiftes, så lad os vide det på stedet, så vi kan hjælpe jer med det samme. Mange hilsner fra Team Esmark
Birgit WagnerDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Det er et superskønt stille beliggende feriehus... Vi har allerede været i feriehuset to gange og ville altid booke det igen...
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk
2.718
2.718
2.718
Oplistet i: Områder Lodbjerg Hede Brunbjergvej 64, 6950 Ringkøbing