ESMARK-we-love-rapport-2023-header

Esmarks værdier er vores drivkraft

Vi arbejder ud fra fire kerneværdier, som vi bruger som pejlemærker i alt, hvad vi gør. Disse værdier afspejler sig i vores servicetilgang over for gæster og husejere, og de gør sig også gældende i forhold til vores lokale natur, hvor vi ønsker at bidrage til bæredygtighed ved at sætte standarden for vores branche.

WLP-2023-hjerte-40x40

Nærvær

Vores arbejde er forankret i det lokale og vores tiltag skal kunne ses og mærkes som bidragende til mere bæredygtighed for den enkelte – vores medarbejdere, vores husejere, vores gæster og de lokalområder, som vi er en del af.

WLP-2023-hjerte-40x40

Passion

Vi brænder for at gøre en forskel på den bæredygtige dagsorden. Vi ønsker at efterlade naturen i en bedre stand til kommende generation, og i samarbejde med branchen, at kunne tilbyde vores gæster et CO2-neutralt feriehusophold.

WLP-2023-hjerte-40x40

Ansvar

I Esmark vedkender vi os vores ansvar som en stor turismeaktør langs vestkysten, og vi vil arbejde aktivt for at overlevere vores område i bedre balance til kommende generationer. Passer vi på vores natur, passer vi også på vores arbejdspladser i området.

WLP-2023-hjerte-40x40

Fællesskab

Vi arbejder i fællesskab for at skabe en bæredygtig udvikling. Det gør vi både som kolleger i Esmark, sammen med husejerne og gæsterne, men også ved at samarbejde med andre aktører uden for Esmark.

Fra verdensmål til Esmark-mål

Vi kobler vores arbejde til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi har orienteret os i alle 17 mål for at forstå, hvordan vi bidrager positivt og negativt.

Vi har identificeret seks mål som mest relevante for Esmark, fordi vi mener, at vi inden for disse kan gøre den største forskel.I vores we love-rapport evaluerer vi sammenhængen mellem vores konkrete indsatser i løbet af det forgangne år og hvert af de udvalgte verdensmål. Vi giver en status over, hvad der er lykkedes, og hvor vi ikke er i mål endnu. Vores mål er at bidrage til det værdifulde arbejde om at passe på vores lokale natur til glæde for fremtidige generationer, samtidig med at vi håber at inspirere andre til at tage handling.

Tallene i rapporten er sammenlagt for aktiviteterne i vores to selskaber Esmark Feriehusudlejning og Vestkøst Invest.

7 – Bæredygtig energi

8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst

12 – Ansvarligt forbrug og produktion

14 – Livet i havet

15 – Livet på land

17 – Partnerskaber for handling

Find sommerhus

Ankomst