Dansk solcellepark producerer solstrøm svarende til forbruget i alle Esmarks sommerhuse
Hos Esmark samarbejder vi med virksomheden The 0-Mission, fordi vi gerne vil bidrage med mere vedvarende energi til elnettet. Med samarbejdet sikrer vi, at der bliver tilført solstrøm til det danske elnet, som matcher den mængde strøm, der bliver brugt i vores udlejede sommerhuse og på vores lokalkontorer langs vestkysten. Det betyder, at hver gang du oplader din mobil, laver mad på komfuret, eller bruger strøm til noget helt tredje i sommerhuset, kan du være sikker på, at der bliver sendt den samme mængde solstrøm ud i det danske elnet.

The 0-Mission blev grundlagt af Anna og Thomas, to passionerede ildsjæle, som er dybt engagerede i den grønne omstilling. De skabte virksomheden med et klart formål: at gøre det muligt for alle virksomheder at bidrage til opstillingen af vedvarende energi. Vil du gerne vide mere om vores samarbejde med The 0-Mission, så kan du besøge vores partnerskabsside.
Strømmen fra samarbejdet med The 0-Mission stammer fra solpaneler i Vandel ved Vejle i det østlige Jylland. Den mængde strøm, som vi hos Esmark bruger svarer til den årlige produktion fra næsten 60 kilometer solceller! Eller lige så meget strøm, som der skal bruges for at køre 75.000.000 kilometer i en gennemsnitlig el-bil.
Esmarks samarbejde med The 0-Mission
Vi støtter produktionen af solenergi i solcelleparken i Vandel ved Vejle svarende til elforbruget i alle sommerhuse, der udlejes af Esmark.
Solcelleparken er designet til at bidrage til den lokale biodiversitet, samtidig med at den producerer solstrøm. Solcelleparken har desuden fokus på at beskytte grundvandsreserverne, hvorfor der hverken bruges pesticider eller kunstgødning på arealet.
Årligt svarer elforbruget i Esmark-feriehusene til hvad 60 km solpaneler genererer.
Alt dette har vi sat i værk i samarbejde med The 0-Mission, fordi vi har en vision om, at en ferie i et af vores sommerhuse skal have så lille en indvirkning på klimaet som muligt. Og ved at samarbejde med The 0-Mission sikrer vi, at vi producerer lige så meget strøm baseret på solenergi, som vi og vores udlejede sommerhuse forbruger.
Vi bidrager til, at der opstilles mere vedvarende energi i Danmark og det bedste er, at vi kan gøre en forskel nu og her uden at skulle vente på offentlige tilskud eller internationale projekter. Så holder du en afslappende ferie i et af vores sommerhuse ved Vesterhavet, kan du gøre det velvidende, at vi sammen bidrager med solstrøm til elnettet. Dog vil vi opfordre dig til at spare på strømmen, også mens du nyder din ferie – for hver en lille handling tæller.


Vil du gerne dykke dybere ned i vores initiativer? I vores we love rapport får du et indblik i, hvordan vi arbejder på at vise hensyn til vores natur og bevare den for fremtidige generationer, bl.a. ved hjælpe af støtte til solstrøm, affaldssortering og andre initiativer.
Kontakt os! Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere? Vi er her altid for dig – tøv ikke med at kontakte os.
Find svaret på de hyppigst stillede spørgsmål!

Find sommerhus