Fantastisk beliggenhed - dejligt feriehus direkte ved stranden
Hvidbjerg Strandvej 137, Blåvand - Sommerhusnr.: 60193
Om huset
Drømmer du om at vågne op til lyden af havet og med frisk havduft i næsen, så er dette hus på Hvidbjerg Strandvej 137 det rigtige for dig. Huset med plads til 4 personer ligger direkte ved den skønne Hvidbjerg Strand ved Blåvand og er den perfekte adresse til familieferien ved Vesterhavet.
Strandferie - bo kun 50 meter fra havet
Det velholdte feriehus er det perfekte sted til jeres sommerferie ved Vestkysten. Start dagen med en morgendukkert eller tag en frisk gåtur med hunden, og vend hjem med masser af spændende ”skatte” som muslinger, smukke konkylier og rav.
Efterfølgende kan der slappes af i læ på den store afskærmede, delvist overdækkede terrasse.
Bo bekvemt og hyggeligt
Her bor I både hyggeligt og praktisk. Med både opvaskemaskine og vaskemaskine er det dejligt nemt at slappe af. Badehåndklæderne er hurtigt vaskede og klar til brug igen og der er ingen stress omkring opvasken.
Således er der masser af hyggetid med jeres kære og gode muligheder for at få slappet af med en bog på terrassen med udsigt over det smukke omkringliggende landskab og med et øje på børnene, der leger og gynger på grunden.
På kølige dage kan I samles i den hyggelige stue og tænde op i brændeovnen.
Høj himmel og frisk luft
Nyd livet på terrassen, læn jer tilbage i liggestolene og lad omgivelserne virke på jer. Her er højt til himlen, hvor skyerne hurtigt trækker forbi, en drage måske danser eller havfugle trækker forbi. Dertil lyden af lærkernes sang over det smukke klitlandskab, mågernes hæse skrig og bølgerne, der bryder på stranden.
På Hvidbjerg Strandvej 137 bor I midt i naturen og samtidigt er der kun 500 meter til nærmeste indkøbsmulighed – så det friske morgenbrød kan sagtens hentes til fods.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:78 / 4100 m²
- Renoveret / Byggeår:2022 / 1990
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Stephanie KannengießerDeutschlandAI Oversat
3.5 ud af 5
3.5 ud af 5
3.5 out of 5
3.5 ud af 5
3.5 ud af 5
3.5 out of 5
Dejligt sommerhus, omend lidt gammelt. Trappen er lidt glat, når det har regnet. Omgivelserne er fantastiske, især med hund. Vi kommer nok tilbage.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et lille meget smukt nært ved stranden beliggende hus.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et meget smukt og hyggeligt feriehus i rolige og strandnære omgivelser, opholds- og spiseområdet har gode møbler, ikke gennemslidte, i køkkenet findes alt, hvad man har brug for, nogle ting kunne dog trænge til at blive fornyet. Badeværelset er godt, med mange skabe til opbevaring. Soveværelserne har meget komfortable senge, dejligt høje og slet ikke gennemslidte.
Jürgen HackDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Feriehuset var top. Vi var super tilfredse. Kun trappen udenfor er blevet lidt slidt med tiden.
Matthias AgenaDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Huset er ekstremt hyggeligt med en smuk udsigt mod klitterne. Afstanden til havet er perfekt. Med den flakkende pejs kan selv en storm føles behagelig i en hyggelig varme.
Inga SchäferDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Trappen foran huset er meget glatte, når det regner, vi havde også problemer med dørens nøgle, det var svært at låse den.
Maike KienitzDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi har nu været i huset for 2. gang og ville også leje det igen. Husets beliggenhed er simpelthen en drøm, og den lukkede terrasse gør, at man kan finde et beskyttet sted ved enhver vindretning.
Anna WolfDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi var fuldt ud tilfredse med huset og beliggenheden. Det ligger stille, direkte ved stranden (kun over en klit). For hundeejere og personer, der kan lide at gå ved havet, en absolut drøm.
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Et sommerhus i ideel, rolig beliggenhed især for hunde. Stor lukket veranda. Kort, let vej til stranden. Gode indkøbsmuligheder i nærheden.
Silke ConradDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Feriehuset har alt, hvad man behøver. Det er meget rummeligt og rent. Den store terrasse med bord og liggestole er optimal for at slappe af udenfor i godt vejr. Badeværelset med bruser og vaskemaskine er funktionelt. Køkkenet er udstyret med ovn, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Sengene er meget komfortable og rene. Også parkeringspladsen nær huset er fremragende. Tyske programmer er tilgængelige, hvilket var super for at se EM. Der er alt, hvad man har brug for til en dejlig ferie.
Heike BehrendDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Alt til stede og rent. At der var en indhegnet terrasse var perfekt til vores hund
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
5.748
5.748
5.748












































