Dejligt sommerhus med spabad og sauna i Blåvand

3.5
icon
icon
icon
icon

Ved Volden 15, Blåvand

- Sommerhusnr.: 60327
8 pers.
Antal personer
1900 m.
Nærmeste strand
900 m.
Nærmeste indkøb
Max 1
Hund tilladt
2 pers.
Tømmespa
Sauna
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Rabat i lavsæsonen
Book to uger i lavsæsonen og spar 25%.
Ladning
Ingen mulighed for opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Skal jeres næste ferie både være fuld af afslapning og samtidig foregå i rolige naturskønne omgivelser? Så er sommerhuset på Ved Volden 15 i Blåvand et oplagt valg, hvor I kan slappe fuldstændig af i spabad og sauna. Sommerhuset ligger på en dejlig grund omringet af masser af natur. Jeres hund er også velkommen i feriehuset.

Forkæl jer selv med afslapning i spabad og sauna

Når I holder ferie, skal der selvfølgelig være afslapning på programmet, hvor I kan komme helt ned i gear. I sommerhuset på Ved Volden 15 er der rig mulighed for, at I kan blive forkælet med masser af afslapning.

På det største badeværelse har I et lille wellnessområde, hvor I kan nyde lidt ekstra afslapning på ferien. Her står der både et lækkert spabad og en skøn sauna klar til jer. Sæt jer til rette og lad kroppen slappe fuldstændig af, mens I får ladt batterierne op igen.

Lys indretning med brændeovn og praktiske faciliteter

I sommerhuset bliver I mødt af en dejlig ferieatmosfære, som den lyse indretning og det gode lysindfald skaber. I vil straks finde jer godt tilpas i de lyse omgivelser. I det store alrum kan I nyde hinandens selskab over god mad, sjove spil og spændende film. Brændeovnen fuldender den hyggelige feriestemning og sørger for god varme.

Feriehuset er indrettet med 3 soveværelser. 2 af soveværelserne er indrettet med dobbeltseng, mens det tredje er indrettet med 2 køjesenge – her vil børnene helt sikkert elske at sove. Desuden er der 2 badeværelser med gulvvarme, så ingen skal stå i kø om morgenen.

I har også gode praktiske faciliteter i sommerhuset med både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Feriehuset har også en energivenlig varmepumpe, der sørger for et godt indeklima uden store omkostninger.

Stor have med sandkasse, gynge og trampolin

Sommerhuset har en afskærmet terrasse, hvor der står både havemøbler og liggestole klar til jer, så I kan sætte jer til rette og slappe af i det gode vejr og de naturskønne omgivelser med en spændende bog eller en god kop kaffe. Sommerhuset har desuden en dobbelt carport.

I sommerhusets have er der masser af plads til alle feriegæster. Til familiens yngste medlemmer er der en sandkasse, en gyngestativ og en trampolin, hvor de kan lege. Som dagen lakker mod enden, kan I tænde op i grillen og stege nogle lækre bøffer, I kan nyde på terrassen.

Gode ferieoplevelser i Blåvand

Fra sommerhuset på Ved Volden 15 har I flere gode ferieoplevelser tæt på. Blåvand byder nemlig på masser af oplevelser for store og små. I Blåvand er der masser af skøn natur, som I kan opleve fra de mange vandre- og cykelstier i området.

Fra sommerhuset har I desuden kun 2 kilometer til Vesterhavet, der altid er et besøg værd, uanset vind og vejr. Derudover kan I også besøge Blåvandshuk fyr, der er Danmarks vestligste punkt. Når I har besteget de 170 trin til toppen, kan I opleve en fantastisk og uforglemmelig udsigt.

Det siger vores gæster om sommerhuset 60327

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Haus ist sehr gut ausgestattet und modern. Der Garten ist schön und besonders groß, was für die Kinder und den Hund toll war.

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Haus ist urgemütlich und in gutem Zustand. Die Kinder und der Hund und auch wir Eltern haben uns sehr wohl gefühlt. Nach einem Strandtag oder Ausflug haben wir sehr gerne auf der tollen Terrasse gesessen, im Garten gespielt, im Whirlpool geplantscht oder in der Sauna geschmort. Kleinigkeiten sind in die Jahre gekommen – aber völlig in Ordnung.
Für 2 Erwachsene, einen Jugendlichen und 2 kleinere Kinder ist das Haus perfekt, für mehr wird’s wahrscheinlich ein bisschen eng auf Dauer.

DE
D.
sagde , Deutschland

Nettes Haus mit viel Komfort. Das Grundstück ist besonders für Kinder geeignet.

Se flere anmeldelser


Soverum:3
Bolig-/Grundareal:102 / 2.984
Renoveret / Byggeår:2018 / 1967

Køkken:

Køleskab, fryser (80 L), Microbølgeovn, Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, enkelte danske og tyske kanaler, DVD, radio.

Bad:

Tømmespa, 2 badeværelser (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 2 Etagesenge

Øvrige:

Fiberbredbånd, sauna, Vaskemaskine, Tørretumbler, Barnestol, trælaminat i stue, Tæppe i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, carport.

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...