Charmerende feriehus på smuk naturgrund i Blåvand
Vestermarken 23, Blåvand - Sommerhusnr.: 60590
Om huset
På Vestermarken 23 i Blåvand finder I dette hyggelige stråtækte feriehus. Et lyst og venligt feriehus til 6 gæster beliggende på en smuk grøn naturgrund. Feriehuset har et spabad, en knitrende brændeovn og lægger hverken langt fra Blåvands livlige bymidte eller det brusende Vesterhav.
Lyst, hyggeligt og praktisk feriehus - perfekt til familieferien
Et lyst feriehus, der med sine 3 fine soveværelser, er velegnet til ferie med både venner og familie. Indretningen er lys og holdt i rolige nuancer. Hjerterummet er det åbne alrum, der binder stue, køkken og spisepladsen sammen. Her er brændeovnen placeret centralt og skaber en naturlig opdeling af rummet. Her er god plads til familielivet, uanset om I skal spille brætspil, lave dejlig mad i køkkenet eller slappe af på sofaen. Til opvarmning er her både den hyggelige knitrende brændeovn samt en energibesparende varmepumpe.
Et højdepunkt er feriehusets spa og sauna. Her kan I komme helt ned i gear og blive varmet godt igennem – perfekt efter en dejlig dag på farten og som et afbræk fra hverdagen. Feriehuset har et praktisk bryggers, hvor der er plads til sko og jakker. Også her finder I vaskemaskine og tørretumbler.
Naturskønt og legemuligheder for børnene på Vestermarken 23
Udenfor kan I nyde solskinstimerne på terrassen. Feriehuset har en åben fliseterrasse med udsigt udover den smukke naturgrund. Rundt om feriehuset finder I flere små hyggekroge, hvor I kan sætte jer til rette med en friskbrygget kop kaffe og en spændende bog.
Her er der også tænkt på familiens mindste. Med både gynger og sandkasse, kan de få mange timer til at gå. Mens der bygges sandkager, kan forberedelserne til aftenens sommermiddag begynde. Snit en lækker salat, dæk op ude på terrassen og tænd selvfølgelig op i grillen. Her kan I tilberede bøfferne eller fisken – nyd hertil et glas vin.
Fra feriehuset har I ikke langt til Blåvands livlige bymidte. Her finder I både købmand, diverse forretninger, spisesteder og bagerier. Det skønne Vesterhav ligger 1 kilometer fra sommerhuset, og det vil ikke tage jer lang tid at nå til de smukke sandstrande.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:120 / 2500 m²
- Renoveret / Byggeår:2018 / 1989
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Et meget smukt sommerhus i en meget rolig beliggenhed for enden af en blind vej nær heden. Hvis man er heldig, kan man se hjorte i haven. Huset tilbyder masser af plads til en familie og er udstyret med (næsten) alt hvad man har brug for til ferien. Den dejlige terrasse tilbyder flere kærligt designede sidde- og liggemuligheder. For børnene er der en egen legeplads tilgængelig. Selv opvasken er sjov her, da man har en så skøn udsigt.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Huset ligger i et meget roligt hjørne af Blåvand, kun en kort gåtur fra stranden og omgivet af smuk natur. Det er hyggeligt indrettet, og pejsen skaber en særlig behagelig atmosfære. Derudover er der en varmepumpe, som kan hjælpe med at spare på energikosten. Den, der søger hvile og afslapning, vil bestemt finde det her!
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
4.508
4.508
4.568
Oplistet i: OmråderBlåvandVestermarken 23, 6857 Blåvand














































