Om huset
Med det sort/hvide sommerhus i Blåvand, beliggende i det smukke område Gl. Hovej 57 og idéelt til op til 6 personer, får I en god blanding af komfort og naturoplevelser. Med et boligareal på 120 m2 på en imponerende 2634 m2 stor grund venter der jer her et afslappende fristed.
Komfort og hygge i sommerhuset på Gl. Hovej 57
I vil hurtigt føle jer hjemme i sommerhuset. Brændeovnen spreder med sin knitren en hyggelig og varm atmosfære, hvor I kan slappe af og få en tiltrængt pause fra hverdagens trummerum, og de 3 soveværelser er udstyret med 2 dobbeltsenge og 2 enkeltsenge og garanterer afslappende nætter.
Varmepumpen og gulvvarmen i badeværelset sørger for ekstra komfort uanset årstiden og gode begyndelser på feriedagene.
Praktisk udstyr til et afslappet ophold
For at I kan koncentrere jer fuldt ud om at holde ferie, tilbyder sommerhuset på Gl. Hovej 57 gode faciliteter og praktisk udstyr. I køkkenet gør induktionskomfuret, mikrobølgeovnen, opvaskemaskinen og en 60 liters fryser jeres kulinariske udfoldelser nemmere, og der kan også blive taget hånd om jeres vasketøj takket være vaskemaskine og tørretumbler, som I kan benytte når som helst.
I det store badeværelse kan I friske jer op og gøre jer klar til nye, spændende dage. Og har I brug for at blivet varmet godt igennem, måske efter en tur i den friske vind på stranden, finder I også husets dejlige sauna her.
I stuen kan I hygge jer med en god film i fjernsynet eller blot med at læse en god bog, og I kan også rykke ud i husets udestue, som forlænger både aftnerne og sæsonen.
Husets gratis internet holder jer forbundet med omverdenen og sikrer, at I blandt andet altid kan finde god information om lokale aktiviteter og udflugter.
Rekreation og fornøjelse udendørs
Udeområdet indeholder en stor terrasse, som har både en afskærmet, overdækket og åben del. Her kan I nyde solen og den friske luft fra havemøblerne, måske over en lækker middag tilberedt på husets gasgrill ved dagens afslutning. De yngre gæster vil elske gyngen, sandkassen og trampolinen på græsplænen og nyde at have masser af plads at boltre sig på. Også de 2 fodboldmål vil gøre lykke, både hos unge og ældre, og får I det for varmt, eller skal I have skyllet strandsandet af jer, kan I benytte de 2 udebrusere, som kan bruges fra 1. april til 31. oktober.
Kun knap 2 km adskiller jer fra den fine sandstrand, hvor I kan nyde gåture og den friske vind fra Vesterhavet. Til indkøb er kun knap 2,5 km fra de nærmeste butikker, hvilket gør jeres ophold endnu mere ukompliceret.
- Soverum:0
- Bolig-/Grundareal:0 / 0 m²
- Byggeår:2024
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
3.328
3.328
3.328
Oplistet i: OmråderBlåvandGl Hovej 57, 6857 Blåvand














































