Skønt sommerhus i Blåvand med aktivitetsrum, sauna og spabad
Hedetoftvej 76, Blåvand - Sommerhusnr.: 60726
Om huset
Velkommen til den danske vestkyst - på Hedetoftvej 76, Blåvand, venter jer et rummeligt aktivitetshus, der fra første øjeblik vil få jer til at falde til ro, trække vejret dybt og nyde livet. Med sine 149 m2 giver huset jer plads til såvel fælles stunder som til at trække jer tilbage, når I har brug for det. Dette sommerhus er beregnet til 6 personer og er derfor idéelt, hvis I ønsker at rejse med familien eller vennerne uden at gå på kompromis med komfort og plads.
Bolig med varme: brændeovn, varmepumpe og hyggelig atmosfære
Efter en dag i den friske Vesterhavsluft kan I glæde jer over at kunne vende hjem til et hus, som favner jer. Brændeovnen sørger for knitrende hygge, mens varmepumpen effektivt sørger for behagelige temperaturer, og på særligt kolde dage vil I på det ene af de to badeværelser kunne nyde gulvvarmen, der gør starten på dagen mærkbart mere behagelig.
2 badeværelser betyder også mindre ventetid, mere fleksibilitet og mere afslappet samvær – selv når der er fuldt hus.
Hedetoftvej 76 – med sauna, spabad og billard
Hvis I er på jagt efter et ekstra lækkert hus til ferien, har I fundet det her, og et af husets plusser er wellness-området, hvor I kan blive varmet igennem, blødt op og få klaret hovedet i først saunaen og dernæst spaen – perfekt til en god afrunding af hver feriedag. Vil I også være aktive på ferien, kan I hygge jer sammen over husets poolbord. Hvem bliver mon feriens mester i pool?
Netop denne blanding af afslapning og leg gør sommerhuset her ekstra attraktivt; få komfort og oplevelser under ét tag.
3 soveværelser og praktisk udstyr til hverdagen
For at I kan føle jer godt tilpas under hele opholdet, er indretningen smagfuld og udstyret gennemtænkt. I de 3 soveværelser står 2 dobbeltsenge og 2 enkeltsenge til jeres rådighed, og i køkkenet gør mikroovn og opvaskemaskine hverdagen lettere. Til friske forsyninger eller medbragte varer er der en separat 60-liters fryser.
Også længere ophold vil være ukomplicerede i huset: vaskemaskine og tørretumbler hjælper jer med at holde feriegarderoben i godt form hele vejen, og med huset får I desuden gratis internet til planlægning af udflugter, streaming eller en hurtig besked hjem.
Godt udendørsliv terrasse og naturgrund
På den 1518 m2 store natur- og klitgrund har I også masser af plads til at hygge jer udendørs. Havemøblerne venter kun på jeres ankomst, så I kan nyde måltider fra gasgrillen udenfor eller bare slappe af, og den åbne del af terrassen indbyder til solbadning, hvor den overdækkede terrasse giver jer læ for vind og vejr.
Der er ca. 2,3 km til stranden, hvilket er idéelt til en god gåtur eller en dag ved vandet, og med blot ca. 1 km til indkøbsmuligheder har I nem og hurtig adgang til indkøb af forsyninger.
Forkæl jer selv med en ferie, der er skræddersyet til jer i et smukt hus med masser af plads, godt udstyr og ægte velvære, og glæd jer til dage fyldt med sauna, spabad og fælles billard i Blåvand.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:149 / 1518 m²
- Byggeår:2017
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
6.597
6.597
7.308
Oplistet i: OmråderBlåvandHedetoftvej 76, 6857 Blåvand
























































