Om huset
På Lodne Bjerge 29 ligger et skønt sommerhus, hvor masser af plads kombineres med aktiviteter for hele familien. Her kan op til 8 gæster holde en dejlig ferie, og nyde godt af fede faciliteter såsom lukket terrasse, brændeovn, sauna for ej at forglemme højdepunktet: den 30 m2 store swimmingpool.
Herligheden ligger på en stor naturgrund (1976 m2), tæt på både indkøb og havet. Kører I el-bil, kan den lades op direkte ved huset, husk at medbringe eget ladekabel.
Et sommerhus med plads til fællesskab – og sjov med swimmingpool
Indendørs er rammerne skabt til, at man både kan være sammen og trække sig tilbage. Sommerhuset har 4 soverum, så alle kan finde deres eget hjørne og sove godt – og med 2 badeværelser glider morgenerne lettere.
På Lodne Bjerge 29 er I lovet sjov og spas hele året rundt. Et rummeligt feriehus på 156 m2, hvor familien kan samles i det fine opholdsrum og plaske rundt i poolrummet. I den 30 m2 store pool har I masser af plads til at lege og dykke efter ringe. Her vil I med garanti få mange timer til at gå med masser af vandlege og andet sjov. Er I mere til det stille og rolige, kan I hoppe en tur i sauna eller i spaen, der også befinder sig i poolrummet, hvor I kan snuppe en god gang afslapning, mens resten af flokken plasker løs i poolen.
Også i sommerhusets opholdsrum kan I nyde mange sjove og hyggelige feriestunder sammen. Her er lyst og en rolig atmosfære. Et veludstyret køkken støder op til spisepladsen. I den behagelige sofa kan I samles om en god film, mens brændeovnen knitrer i baggrunden.
Udeliv med lukket terrasse, grill og sjov til børnene
Fra stuen er der direkte adgang til den lukkede terrasse – perfekt for småbørnsfamilierne og/eller hundeejerne. I får også en stor dejlig have, præget af det smukke, kuperede klitlandskab. På terrassen kan I nyde middagssolen med en god bog, slikke sol og holde nogle dejlige grillaftner. Mens de voksne slapper af med et koldt glas vin, kan ungerne give den gas i haven, og familiens mindste kan bygge sandslotte i sandkassen.
Lodne Bjerge 29 - Ferie på Fanø
Både den imponerende sandstrand og indkøb finder I gåafstand herfra. Feriehuset er således det ideelle udgangspunkt for at nyde naturen i fulde drag. I Sønderho og omegn, kan I opleve Fanøs natur og kultur.
Øen byder på en smuk natur, som I kan udforske til fods eller på cykel. Aktiviteter inkluderer sælsafari, ravjagt, vandreture i Fanø Klitplantage og vandsport som windsurfing og kiteboarding. Der er også mulighed for at besøge Fanø Kunstmuseum, tage på en guidet byvandring, nyd et måltid på Sønderho Kro, besøge Sønderho Mølle eller besøge loppemarkeder, der er at finde i Rindby og Nordby i sommermånederne.
På kun 12 minutter med færgen kan I komme fra Fanø til Esbjerg, hvor I kan tage en dejlig byvandring eller besøge de mange butikker, kulturinstitutioner og restauranter.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:156 / 1976 m²
- Renoveret / Byggeår:2027 / 1989
Lokalkontor
Esmark Fanø
Telefon: +45 69 15 96 18
E-mail: fano@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Fanø
Kirkevejen 13C
6720 Fanø
Telefon: +45 69 15 96 18
Email: fano@esmark.dk
Oplistet i: OmråderFanøSønderhoLodne Bjerge 29, 6720 Fanø



















































