Hyggeligt sommerhus med plads til 4 personer i Haurvig
Baunebjergvej 21, Haurvig - Sommerhusnr.: D3027
Om huset
Dette feriehus til 4 personer er renoveret i 2023. Her vil et hold venner eller den lille familie straks føle sig hjemme. Har I hund, er den også velkommen, og sammen kan I se frem til lange gåture på den fine sandstrand ved Holmsland Klit.
Venligt og hyggeligt - fokus på samvær på Baunebjergvej 21
Indretningen i sommerhuset på Baunebjergvej 21 er nænsomt koordineret med henblik på at skabe et harmonisk helhedsbillede. Det fine lysindfald fra brede vinduespartier bidrager til den helt rigtige feriestemning. I den charmerende opholdsstue finder du en komfortabel sofa, hvor du kan slappe af med en god film og en varm te. Der er 2 Apple TV og en Playstation i feriehuset, så der burde være muligheder nok for at finde noget, I kan lide. Tænder I samtidig op i brændeovnen, er hyggestemningen perfekt.
I forbindelse med stuen ligger det åbne køkken med spiseplads. Indretningen gør, at I fra spisebordet kan følge med i, hvad der sker i både køkken og stue. I køkkenet er alt, hvad du behøver, for at tilberede et lækkert måltid, inklusive opvaskemaskine. Desuden er her en alkove, hvor du kan tage et velfortjent hvil i løbet af dagen, eller børnene kan lege, imens maden tilberedes.
De to komfortabelt indrettede soveværelser indeholder hver en dobbeltseng, hvor I kan hvile ud i den friske vesterhavsluft efter dagens strabadser. Derudover er der også en ekstra sengeplads i sommerhusets hyggelige alkove.
I badeværelset med gulvvarme er en bruseniche. Desuden er der en energibesparende varmepumpe i sommerhuset.
Afslapning på terrassen
Terrassen omkring sommerhuset er delvist afskærmet, så du kan altid finde en rolig plet, hvor du kan sidde med en god bog. Slap af i de komfortable havemøbler, imens børnene udforsker naturgrunden eller leger på gyngerne. Om aftenen kan I slutte af med en lækker BBQ, imens solen går ned bag klitterne.
Haurvig – imellem Nymindegab og Hvide Sande
Midt på den smalle landtange imellem Nymindegab og Hvide Sande ligger Haurvig. Her har du Ringkøbing Fjord mod øst og Vesterhavet mod vest. Egnen kendetegnes af klitter med marehalm og lyng samt de kilometerlange sandstrande langs Vesterhavet. Naturen er lige udenfor døren - oplev den på gåben, med hunden eller på cykelture. Eller lav en udflugt rundt om Ringkøbing Fjord og besøg de charmerende byer på strækningen.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander med type 2 stik.
- Soverum:2
- Bolig-/Grundareal:74 / 1211 m²
- Renoveret / Byggeår:2023 / 1977
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Carmen HugelschaffnerDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Dejligt beliggende hus, meget hyggeligt. Vi har allerede booket igen til næste år. Vi er meget tilfredse.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Et meget velholdt hus. Badeværelset kunne trænge til en renovering. Meget flot udendørsområde.
GastDeutschlandAI Oversat
3.5 ud af 5
Det lille hus er meget hyggeligt og tilbyder en flot udsigt over haven og de nærliggende klitter. Om dagen skinner solen hele dagen ind i stuen, hvilket er dejligt, men også kan blive meget varmt. Haven er meget smuk og stor. Bestekken i køkkenet er dog lidt sparsom, og alt skal opbevares på overfladerne. Alt i alt er køkkenredskaberne lidt slidte, men stadig brugbare. Vi havde en god tid i dette lille, hyggelige feriehus. Vi finder pris/kvalitetsforholdet fair.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
2.468
2.468
2.468
Oplistet i: Områder Haurvig Baunebjergvej 21, 6960 Hvide Sande