Cassia og Charles sommerdrøm på naturskøn klitgrund i Hvide Sande
Dakotavej 41B, Hvide Sande - Sommerhusnr.: F4261
Om huset
Sommerhuset på Dakotavej 41B i Hvide Sande er bygget i 2019 og indrettet af Cassia og Charles, der vandt tv-programmet Sommerdrømme. De flotte trægulve, de hvide lofter og vægge, der indimellem brydes af fint afstemte farver, går stilrent igennem hele huset, og flere smarte detaljer gør feriehuset helt unikt. Beliggenheden midt i Hvide Sande, men samtidig roligt og naturskønt helt ud til heden og klitterne gør stedet ideelt til en afslappet ferie tæt på stranden og Vesterhavet. Med sommerhusets centrale belligenhed er I i gåafstand til indkøb, svømmehal, kabelpark m.m.
Hyggeligt køkkenalrum med brændeovn og panoramaudsigt
Allerede når I træder ind i sommerhuset, vil I bemærke, at der er kræset for detaljerne. I opholdsstuen, der er feriehusets hjerte, er der et flot lysindfald fra de store panoramavinduer. Her er der virkelig lagt op til mange hyggelige timer, både før og under og efter tilberedning af dagens måltider i det moderne køkken, der med opvaskemaskine, mikroovn og induktionskomfur ikke lader noget tilbage at ønske.
Den hyggelige brændeovn er centralt placeret i spiseafdelingen og spreder herfra sit hyggelige skær og karakteristiske varme. Opholdsstuen ligger i åben forbindelse med køkkenalrummet, og det charmerende sofahjørne kan virke tillokkende på enhver, der trænger til at slappe af med en god film eller bog efter en fantastisk dag i den friske vesterhavsluft.
Feriens 6 gæster kan fordele sig på sommerhusets 3 soveværelser - 2 med dobbeltsenge og 1 med en dobbelt sovesofa. Desuden er der en enkelt soveplads under loftet i form af en køjeseng - og under køjesengen er der en gynge, som er et sikkert hit hos børnene. Alle værelser er smagfuldt indrettet, og den smarte stil er også holdt her. I alle værelser er der gulvvarme, og det samme er der på det dejlige badeværelse.
Familiens firbenede venner er hjertelig velkommen i feriehuset, og mon ikke de vil nyde en lang gåtur i klitterne, som I har adgang til direkte fra sommerhuset?
Gode terrasser omkring hele huset
Fra køkkenalrummet er der to udgange til den flotte træterrasse, der er delvist overdækket og godt afskærmet. Her kan morgenkaffen med fordel nydes til en smuk solopgang og en skøn panoramaudsigt over byen og Ringkøbing Fjord - Ligesom også de lange sommeraftner kan nydes her – også efter duggens fald, hvor I kan tænde for terrassevarmeren. Både havemøbler og liggestole står til jeres rådighed, så I har de bedste forudsætninger for at nyde de varme sommerdage udendørs.
Der er flere skønne kroge omkring sommerhuset, hvor I ugeneret kan hygge jer i de varme dagtimer, og en udebruser (kan benyttes fra april til november) er lige ved hånden, hvis det skulle blive nødvendigt med en afkøling - eller hvis I skal have skyllet sandet af tæerne efter en tur ved Vesterhavet. Den lille bålplads er et godt bud på aftenhygge efter en skøn grillmiddag på terrassen.
Hvide Sande – byferie i naturskønne omgivelser
Den hyggelige fiskerby Hvide Sande er et populært ferieområde for familier, lystfiskere og vandsportsudøvere. Byen har et rigt forretningsliv og byder på caféer og restauranter for enhver smag. Havnemiljøet emmer af charme og hygge og er et godt bud, hvis I vil nyde en kaffe, en lokal øl eller et glas vin med udsigt til fiskerkuttere og lystfiskere.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:110 / 701 m²
- Byggeår:2019
Lokalkontor
Esmark Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
E-mail: hvidesande@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Jürgen SchweizerDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Vores 2. ferie i dette hus. Stadig et fantastisk sommerhus. Centralt beliggende og alligevel ret ensomt for enden af en blind vej lige foran klitterne. Perfekt for 2 personer, tilstrækkeligt til 4 personer, men for 6 personer ikke så godt egnet, da der kun er et badeværelse og kun en utilstrækkelig køjeseng.
Jürgen KrügerDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset har en sensationel beliggenhed, og udsigten over Hvide Sande og fjorden er fantastisk. På få minutters gang er man i byen og kan klare de daglige indkøb. Stranden er hurtigt nået og herlig, så langt øjet rækker. Indretningen er lidt meget, alt rent og pænt og alt, hvad man behøver, er til stede.
Kay MühleDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et hyggeligt feriehus, topudstyret, centralt men også meget roligt beliggende, med en terrasse rundt om, så man kan nyde den fra alle sider afhængigt af vind og sol. Den varme/kolde udendørs bruser er et højdepunkt ved huset, der findes ikke friskere måde at bade på. Udsigten fra huset til fjorden er uforstyrret, området er ideelt til omfattende cykelture. Et hus til at føle sig hjemme i og nyde den danske afslappethed.
Bernhard StubbenDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et meget smukt, moderne feriehus i en meget rolig, relativt central beliggenhed med direkte, privat adgang til klitterne. Vejen til stranden er lidt længere (ca. 700m), men meget smuk og bliver kortere dag for dag!!!
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Meget smagfuldt indrettet sommerhus med meget dejlig terrasse (ikke egnet til mindre børn) med næsten perfekt udstyr og fantastisk udsigt. Meget glædeligt er det lave energiforbrug!
Jürgen SchweizerDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Et fantastisk sommerhus midt i Hvide Sande. Centralt beliggende og alligevel ret ensomt for enden af en blind vej lige foran klitterne. Perfekt til 2 personer, tilstrækkeligt til 4 personer, men mindre egnet til 6 personer, da der kun er ét badeværelse og kun en utilstrækkelig køjeseng.
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Hyggeligt hus med smuk udsigt over byen og fjorden. Meget energieffektivt, på grund af fjernvarmeforsyningen er opvarmningsomkostningerne meget lave.
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Meget smagfuldt og kærligt indrettet feriehus med kvalitetsudstyr. Vi følte os meget godt tilpas og ville til enhver tid komme tilbage og anbefale feriehuset videre. Vi syntes især godt om den overdækkede udendørs siddeplads og læsehjørnet med udsigt til fjorden. Udendørsbruseren var meget praktisk, også for vores hund. Meget smukt anlagt udendørsområde. Både skygge og sol tilgængelig til enhver tid.
Stephanie HildebrandtDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Huset er meget pænt, der er intet at klage over. Vi har følt os meget godt tilpas.
Sophie Marie DittrichDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Feriehuset er super flot, lyst og moderne indrettet. Det svarer til billederne på hjemmesiden. Køkkenet er super veludstyret, og man har alt - vægt, brødrister eller mikrobølgeovn, alt er til stede. Terrassen og hele udendørsområdet er flot designet, og en del af terrassen er overdækket. Vores "highlight" i udendørsområdet er dog udendørsbruseren. Med hunde er det super praktisk, når man kommer fra stranden, kan man skylle det grove sand af en gang til eller sig selv. Alt i alt et virkelig skønt feriehus.
Michael PariesDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Enkelt, super, bedre kan det ikke være!
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Jeg kunne rigtig godt lide sommerhuset. Især kunne jeg lide panoramaudsigten fra det højtliggende hus. Huset er smagfuldt og kreativt indrettet.
Daniel HermsdorfDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Vi var som familie med to børn (4 år og lige før første fødselsdag) og en hund i huset i en uge, og vi kan kun anbefale det. Udstyret samt husets tilstand er meget godt. Kun i bruseren bør silikonen fornyes. Ellers er alt til stede, hvad man også har brug for og har derhjemme (bortset fra en hårtørrer på badeværelset). Man har helt sikkert sin privatliv og ro på grund af husets forhøjede beliggenhed. Fra huset kommer man ad en lille sti direkte til klitterne og til havet (ca. 20 minutters gåtur). I soveværelserne er der to dobbeltsenge, hvor man må sige, at det nok vil blive trangt for to voksne, hvis man ikke vil kramme konstant. Børneværelset med sovesofa, køjeseng og gynge syntes vores søn meget godt om. Fjernsynshjørnet er udstyret med en meget hyggelig sofa. Udendørsbruseren var et ekstra pluspunkt.
Sabine BadeDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Feriehuset opfyldte vores forventninger på alle områder. Det er et moderne og meget velholdt hus med lave energiomkostninger i en rolig lokal beliggenhed. Lyse rummelige værelser med udsigt over byen og fjorden. Vi følte os fuldstændig godt tilpas under hele ferien.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi var for anden gang i foråret i dette feriehus og nød opholdet i det varme og lyse hus meget. Energiomkostningerne var overskuelige. Der er i huset, udover den hyggelige sofa i stuehjørnet, to behagelige lænestole, der indbyder til strikning ved vinduet eller under en lampe. Det glædede mig meget. Udsigten er vidunderlig. Vi kommer gerne igen.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Hvide Sande
Kirkevej 6
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
Email: hvidesande@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Hvide Sande blev grundlagt så sent som 1931 som følge af slusebyggeriet og er dermed en ung fiskerby. Byen ligger midt på landtangen Holmsland Klit og er omgivet af Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den anden side. Her spiller erhvervsfiskeriet stadigvæk en stor rolle, og man kan følge med, når fiskekutterne losser dagens fangst.
Indkøb og shopping
Hvide Sande byder på et væld af specialforretninger spredt udover byen og omkring havnen. Her finder du modetøj, outdoorbeklædning, udstyr til lystfiskeri og vandsport, diverse supermarkeder og det populære Ejvinds Bageri. I byen findes selvfølgelig også butikker med brugskunst, kunsthåndværk og souvenirs.
Restauranter og caféer
I havneområdet kan du købe friskfanget fisk diverse steder, og hvis du er glad for fisk, må du ikke snyde dig selv for et besøg hos Hvide Sande Røgeri med tilhørende restaurant. Fiskeretter finder du også på menukortet andre steder i byen, men der er også spisesteder der tilbyder bl.a. pizza eller burgere. Derudover er der caféer med små retter og noget til den søde tand.
Aktiv ferie og fritid
Hvide Sande er det perfekte sted for aktiviteter på og ved vandet. Du kan stå på vandski eller wakeboard i Cable Park Hvide Sande, som ligger i den rolige Ringkøbing Fjord. Windsurfere kan prøve kræfter med Vesterhavet, og lystfiskere finder diverse gode spots i byen. Omgivelser kan også udforskes på cykel eller gåben på de mange gode stier langs fjorden og gennem klit- og hedelandskabet.
Seværdigheder
I Hvide Sande handler alt om fisk, og den travle fiskerihavn gør byen til noget helt specielt. I sommerferien kan du en gang om ugen overvære en fiskeauktion, og ved sluseanlægget i byens centrum kan du følge med i bådenes passage mellem fjord og hav. Den lille, historiske Tyskerhavn stammer fra tiden før den nuværende havn blev bygget og fortryller med sin enestående stemning.
Ferie med hund
Takket være de mange vandrestier og de kilometerlange sandstrande er Hvide Sande et sandt paradis for en ferie med hund. Vi har samlet forslag til forskellige ruter for at udforske Hvide Sande til fods. Selvfølgelig skal du også have mulighed for at booke et det passende feriehus, og derfor tilbyder vi hundevenlige huse.
Sjov for hele familien
På fiskerimuseet Fiskeriets Hus kan børn og voksne gå på opdagelse i de forskellige udstillinger. Udenfor er de brede sandstrande syd og nord for havnen oplagte til mange timers leg, og i Ringkøbing Fjordens rolige vand kan også de mindste børn plaske helt ugenert. Også en cykeltur kan være en sjov aktivitet for hele familien, og i Hvide Sande kan I endda leje cykler.





















































