Om huset
På en kæmpe stor grund står dette hyggelige sommerhus og venter på at pille enhver bekymring ud af hovedet på dig!
Nyd ferien i sommerhus i den charmerende badeby Søndervig
I Søndervig får du en ferie med det hele og dette hyggelige sommerhus på Lyngsletten 17 er det perfekte omdrejningspunkt for en vellykket pause fra en travl hverdag. For selvom huset ligger centralt i forhold til Søndervigs mange aktiviteter, får du fornemmelsen af at være i en oase midt i naturen på den store plænegrund.
Og ligemeget om du ligger på solvognen på terrassen med en god bog, spiller fodbold med ungerne på græsplænen eller står i køkkenet og kræser om en lækker middag, kan du nyde duften, lyden og udsigten til en omgivende natur.
Når mørket falder på eller hvis vestenvinden finder på at suse, trækker I bare indenfor, tænder op i brændeovnen og slænger jer i lænestolene, mens varmen spreder sig i stuen.
Aktiv ferie i den livlige badeby Søndervig
Hvis der også skal ske lidt i ferien, har I alle muligheder for at få nogle sjove og lærerige oplevelser med hjem i rygsækken. Besøg for eksempel den internationale sandskulpturfestival i Søndervig, som hvert år får tusindvis af besøgende til at tabe kæben, når de ser, hvad verdens førende sandkunstnere har skabt af fascinerende meterhøje sandskulpturer.
Søndervig er også et super udgangspunkt for udflugter på to hjul. Cyklerne kan lejes lokalt og et absolut must see i området er Bagges Dæmning, som fører jer ud over fjorden og hen langs fjordbredden til Ringkøbing, hvor I kan få jer en lækker fiskefrokost på havnen og gå en tur op igennem de brostenbelagte gader til gågaden, der lokker med hyggeshopping eller måske en enkelt fadøl på torvet.
Hvis I ankommer i elbil, er der også mulighed for opladning ved huset via CEE-stik. Medbring gerne eget ladekabel.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:69 / 2000 m²
- Renoveret / Byggeår:2016 / 1978
Lokalkontor
Esmark Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
E-mail: hvidesande@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GæstDanmark
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset har lige nøjagtig det der skal være i et sommerhus , og hvad man har brug for.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Skønt ældre sommerhus i smukke omgivelser. Huset er godt udstyret med alt. Vi har været i dette hus flere gange nu og har følt os meget godt tilpas.
Juliane KoeperDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Feriehuset ligger super tæt på stranden, er topudstyret og tilbyder rigelig med plads. Både for voksne og børn et fantastisk rekreationssted. Det var rent og velholdt. Den eneste anke er, at vejen var ret støjende i dagtimerne, og huset er mere synligt end andre ejendomme, men terrassen er godt beskyttet.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Dejligt ældre sommerhus i god beliggenhed.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Hvide Sande
Kirkevej 6
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
Email: hvidesande@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Klegod er et roligt sommerhusområde i direkte forlængelse af Søndervig og er præget af et uberørt klitlandskab. Det ligger på en smal landtange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord og danner et godt udgangspunkt for oplevelser i nærområdet. Klegod er derfor et oplagt sted for en afslappende ferie, hvor naturen er i første række.
Indkøb og shopping
I Klegod er der ikke nogle butikker, men du kan købe brød hos Hvide Sande Bageri - Klegod. I Søndervig er der både supermarkeder (Meny, Netto) og et stort udvalg af butikker med bl.a. souvenirs, outdoortøj og strandartikler. Også de nærliggende byer Ringkøbing (ca. 15 km) og Hvide Sande (ca. 8 km) med mange butikker og specialforretninger egner sig perfekt til en hyggelig shoppingtur.
Restauranter og caféer
I dette sommerhusområde er det mest oplagt selv at lave mad i sommerhuset. Hvis du vil tage ud at spise, skal du blot tage til Søndervig, hvor du finder en række spisesteder for hele familien. Her finder du alt fra bøfhus over italienske restauranter til spisesteder med lokale råvarer. Hvis du er til live-musik og hygge, kan du lægge vejen forbi ”Biergarten Søndervig”.
Aktiv ferie og fritid
Naturen omkring Klegod inviterer til gåture langs stranden, vandringer eller cykelture rundt om Ringkobing Fjord eller windsurfing. Fjoren er desuden velegnet til kajakture eller en tur på SUP-board. Lystfiskere kan med lidt held få bid på krogen ved Søndervig Put & Take, ved fjorden eller ved havet. En cykel er perfekt at have med i Klegod - enten for at udforske området eller for at cykle en tur til Søndervig, hvor der også er cykeludlejning.
Seværdigheder
I Klegod er selve stranden med det udstrakte klitlandskab en attraktion i sig selv. Om sommeren er det berømte Sandskulpturfestival i Søndervig et must, og på Ringkøbing Fjord finder I Bagges Dæmning, som I kan passere gående eller på cykel, mens I nyder udsigten over fjorden. I har også et flot udsyn fra Lyngvig Fyr, og fiskerbyen Hvide Sande mes sluseanlægget er også et besøg værd.
Ferie med hund
Eftersom byen er meget rolig og næsten udelukkende består af sommehuse, er et feriehus i Klegod perfekt for en ferie med hund. Her kan I tage på lange gåture gennem klitlandskabet, langs Ringkøbing Fjord eller på stranden. Fra oktober - marts må hundene endda gå uden snor ved stranden, og i Ringkøbing (ca. 15 km) er der en hundeskov.
Sjov for hele familien
Stranden danner det naturlige midtpunkt for en familieferie i Klegod - uanset om I samler sten og muslingeskaller eller springer i bølgen blå. Men også Adventure Park ved Søndervig med minigolf, fodboldgolf, hoppepude og legeplads byder sjov og underholdning for hele familien. På en regnvejrsdag er et besøg i legelandet eller Aquadome i Søndervig altid en succes.
Oplistet i: OmråderKlegodLyngsletten 17, 6950 Ringkøbing














































