we love
Hos Esmark har vi en marehalmsstærk forankring dybt nede i det vestjyske sand. Vi har siden 1965 skabt uforglemmelige ferieoplevelser i feriehuse langs den jyske vestkyst, fra Rømø i syd til Søndervig i nord, til gavn for både gæster, husejere og lokalsamfund.
Vi lever og arbejder ud fra mottoet we love people, som vi i de senere år har udvidet med we love nature, da vi bestræber os på at drive og udvikle Esmark med fokus på både mennesker og miljø. Hvert år besøges vores fantastiske lokalområde af mange tusinde gæster, og naturen er uden tvivl det allerstørste aktiv på Vestkysten. Vi bærer alle et ansvar for at sikre, at vores lokalsamfund fortsat trives og er et attraktivt sted at arbejde, bo og tilbringe fritiden. Det er vores ambition at medvirke til, at Esmark og vores gæster år for år sætter et mindre aftryk på miljøet, så kommende generationer også kan nyde de smukke badestrande, klitlandskaber, fjorde og skove.
Vi ønsker at bidrage til bæredygtighed ved at sætte standarden for vores branche, og derfor arbejder vi også kontinuerligt med konkrete initiativer for at mindske vores miljømæssige fodaftryk i den samlede drift af Esmark.
Vi ønsker også at være med til at inspirere gæster, husejere, lokale samarbejdspartnere m.fl. til på samme vis at tage ansvar for miljøet og for naturen. I Esmark-regi forstår vi også miljøet som de vilkår, vores medarbejdere arbejder under, samt alle de relationer, vi dagligt indgår i. Med afsæt i ansvarlig drift og høj medarbejdertrivsel ønsker vi at tilbyde gæster og husejere branchens højeste serviceniveau.
Vi udgiver en årlig we love-rapport for at vise, hvilke konkrete bæredygtighedsinitiativer vi har foretaget, og hvilke resultater vi har opnået i det forgangne år. Vi lover ikke at hvile på laurbærrene, da vi har et langsigtet mål om at kunne præsentere en CO2-neutral ferie. Vi vil derfor fortsat arbejde målrettet og kontinuerligt på at reducere CO2-aftrykket pr. udlejet hus og initiere flere bæredygtige tiltag i de kommende år.