Om huset
Planlægger du en ferie ved Vesterhavet med familien eller kæresten, så er dette skønne ikke-ryger hus lige noget for dig. Det lille træsommerhus har en dejlig uforstyrret beliggenhed, en charmerende indretning og en lukket terrasse. Det er både praktisk, funktionelt, indbydende og autentisk indrettet med de perfekte rammer for en ægte sommerhusferie.
Afslapning midt i heden og skoven
Sommerhuset står på en flot hedegrund ved den naturskønne Blåbjerg Klitplantage, hvor det er muligt både at køre mountainbike og tage på vandretur på de små stier og udforske naturen. I finder god læ på terrassen, som er omgivet af glasvægge, og mens I nyder de smukke naturomgivelser og slapper af i solen, kan de mindste lege på gyngestativet eller i sandkassen.
Sommerhusidyl med brændeovn
Opholdsstuen er både praktisk og tiltalende indrettet og udstråler ægte sommerhusidyl. Det lille, moderniserede køkken råder både over en vaskemaskine, mikroovn og køleskab med fryser, og mellem stuen og køkkenet finder I den fine spiseafdeling med plads til 4 personer.
På den hyggelige sofa kan I læse en god bog, se en film eller høre musik, mens brændovnens flammer knitrer i baggrunden. Her kan ferien nydes i fulde drag med de nærmeste. Huset indeholder to soveværelser med dobbeltseng og enkeltsenge, og der er god skabsplads, så alt ferietøjet kan pakkes med. På det renoverede badeværelse får I også gulvvarme, så I ikke får kolde fødder.
God beliggenhed til udflugter
Houstrup har en rigtig fin beliggenhed til udflugter, og der er masser af muligheder i nærheden. I Blåbjerg Klitplantage kan I blive betaget af den smukke natur, mens de små nærliggende feriebyer som Henne Strand og Hvide Sande begge byder på hyggelig atmosfære og flere forretninger og spisesteder.
- Soverum:2
- Bolig-/Grundareal:51 / 1080 m²
- Renoveret / Byggeår:2010 / 1976
Lokalkontor
Esmark Houstrup
Telefon: +45 69 15 96 13
E-mail: houstrup@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Mara HeilmannDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Roligt lille feriehus med hyggelig terrasse.
Petra Bapst StrufeDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Et hyggeligt feriehus med alt hvad man behøver. Når som helst igen.
Klaus HeinrichDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Meget rolig Super til gåture, i et ord super. Afslapning
Marc BlachowskiDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Feriehuset er hyggeligt og har alt, hvad man har brug for til ferien.
Petra Bapst strufeDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Feriehuset ligger i en rolig idyllisk beliggenhed. God strandnærhed og korte afstande til indkøb.
Patrick VoigtHaugesund
5 ud af 5
Sehr gemühtlich
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Houstrup
Houstrup Strandvej 4
6830 Nørre Nebel
Telefon: +45 69 15 96 13
Email: houstrup@esmark.dk
1.758
1.758
1.758
Oplistet i: Områder Houstrup Jeppesvej 46, 6830 Nr. Nebel