Hyggeligt sommerhus med sauna, varmepumpe og ladestik til el-bil
Arvidvej 120, Bjerregård - Sommerhusnr.: AA1049
Om huset
Sidder I og drømmer om et sommerhus tæt på Vesterhavet? Så er dette hyggelige sommerhus på Arvidvej 120 et meget godt bud på jeres næste sommerferie. Feriehuset er på 120 m2, og der er rigeligt med plads til 8 personer og familiens hunde - ideelt til 2 familier med børn. Vesterhavet ligger kun 400 meter fra sommerhuset, så den når I til inden for få minutter. Her kan hele familien bygge sandslotte, flyve med drage eller gå lange ture ved vandkanten. Har I investeret i en el-bil, er der mulighed for at oplade den ved feriehuset. I sommerhuset forefindes desuden en energibesparende varmepumpe, som giver en behagelig varme på de koldere aftener.
Hyggeligt feriehus med brændeovn tæt på stranden
Dette hyggelige sommerhus er bygget i 1992. Til de lidt køligere efterårsaftener kan I med fordel tænde for sommerhusets energibesparende varmepumpe. Eller hvad med at tænde op i brændeovnen og sætte jer i sofaen med en god krimi og en kop varm kakao?
Derudover er der gulvvarme i det meste af sommerhuset, så sommerhuset er dejlig lunt året rundt.
I det pæne køkken med åben forbindelse til alrum og stuen er der loft til kip. Der er opvaskemaskine, mikroovn samt en separat 80 liters fryser. Her er der rigeligt med plads til fælles madlavning, og maden tilberedes hurtigt på induktionskomfuret med indbygget ovn.
Ønsker I at bruge ferien på afslapning i stedet for det praktiske arbejde, så forefindes der vaskemaskine og tørretumbler. Efter en dejlig dag på stranden, er det nemt at putte håndklæderne i vaskemaskinen og tørretumbleren, så er de klar til næste dags strabadser, og I kan nyde ferien i fulde drag med familien.
I opholdsrummet byder feriehuset på en bluetooth-enhed, så her er der mulighed for at afspille din helt egen playliste på ferien.
5 soveværelser og 2 badeværelser samt sauna
De 5 soveværelser har alle behagelige trælaminatgulve. Når dagen er ved at være omme, og det er tid til at trække sig tilbage, så indbyder de bekvemme senge til en god nats søvn. 3 af soveværelserne byder på dobbeltsenge.
I sommerhuset forefindes 2 badeværelser, begge med bruseniche og behagelig gulvvarme, som er dejligt at betræde en kold morgen med de bare fødder. I det ene badeværelse er der direkte adgang til saunaen, hvor der er rigeligt med plads til jer.
Naturgrund, lukket og overdækket terrasse
Feriehuset har en hyggelig, lukket terrasse og er beliggende på en naturgrund. Der er sandkasse og gynger til familiens mindste, så læg jer i liggestolene og nyd ferien, mens børnene leger.
Om aftenen kan aftensmaden tilberedes på grillen, og familien kan samles omkring bordet til fællesspisning. Måske I laver en familiedyst og finder årets ferievinder? Der er i hvert tilfælde lagt op til fornøjelige timer udenfor på en dejlig lun sommeraften. Måske I bare sidder og nyder lyden af Vesterhavets brusen med et koldt glas vin i hånden.
Roligt ferieområde i Bjerregård
Pak kufferten og smut til vestkysten. Bjerregård ligger smukt mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Her er der et væld af muligheder og aktiviteter til jeres ferie.
Vesterhavet indbyder til leg på stranden, badeture eller hvad med at forsøge jer med at flyve med drager? Her findes Danmarks smukkeste solnedgange, og det hvide sand indbyder til at bygge sandslotte sammen med børnene.
Måske et besøg i Hvide Sande kan friste? Den lille fiskerby ligger ca tyve minutters kørsel fra feriehuset. Hvide Sande byder på restauranter og masser af shoppingmuligheder, og hvad med selv at fange dagens aftensmad? Her er der masser af muligheder for at fiske.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander, medbring eget kabel.
- Soverum:5
- Bolig-/Grundareal:120 / 1205 m²
- Renoveret / Byggeår:2014 / 1992
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Andreas RoeschenDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Jeg har allerede været stamkunde hos ESMARK i 47 år. Vi har altid haft dejlige huse. Men dette hus kunne vi bedst lide. Beliggenheden, udstyret og huset selv var super. Vi var så tilfredse, at vi allerede har booket huset igen til 2026 og 2027.
Bernd AhrensDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Et feriehus som man ønsker sig som gæst. Fantastisk indretning, rolig beliggenhed og meget god udstyr.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Huset er velholdt og rent. Vi havde et defekt elektrisk apparat. Efter vi havde givet besked, blev der straks taget hånd om det, og problemet blev løst.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Bjerregård er et af de mest populære ferieområder ved Vesterhavet, idyllisk placeret på den smalle landtange Holmsland Klit mellem det brusende hav og den rolige Ringkøbing Fjord. Området byder på store, fredede hede- og klitarealer, hvor sommerhusene ligger spredt i det kuperede klitlandskab, ofte kun et stenkast fra vandet.
Indkøb og shopping
"Min Købmand" i Bjerregård har åbent året rundt og tilbyder alt fra dagligvarer til friskbagt morgenbrød. For shopping findes et spændende udvalg af specialbutikker i Hvide Sande (ca. 15 km), mens den historiske købstad Ringkøbing (ca. 30 km) byder på en af Danmarks smukkeste gågader.
Restauranter og caféer
Lige ved købmanden finder du "Nordsø Fisk" (sæsonåbent), som har et fantastisk udvalg af både friskfanget fisk og lækre røgede specialiteter samt takeaway. Vi anbefaler også en middag på den historiske Nymindegab Kro (ca. 7 km) eller et besøg i Hvide Sande (ca. 15 km), som bugner af hyggelige caféer og gode fiskerestauranter på havnen.
Aktiv ferie og fritid
Området er et mekka for bevægelse. Nyd en dukkert i Vesterhavets bølger eller det børnevenlige, lave vand ved fjorden (f.eks. Bork Havn). Naturen indbyder til vandreture, ravjagt og cykelture ad naturstien gennem klitterne. Fjorden er desuden verdenskendt for windsurfing og SUP, mens Nymindegab tilbyder skinnecykler.
Seværdigheder
Oplev fuglereservatet Tipperne (ca. 12 km), besøg den historiske strandfogedgård Abelines Gaard (8 km), eller nyd panoramaudsigten fra toppen af Lyngvig Fyr (ca. 21 km). I Hvide Sande giver Fiskeriets Hus et spændende indblik i lokalhistorien, mens JyllandsAkvariet Hvide Sande bringer jer helt tæt på livet under havoverfladen.
Ferie med hund
Vesterhavets strande er et sandt paradis for hunde. Til leg uden snor kan I besøge den indhegnede hundeskov i Nymindegab (8 km), hvor jeres firbenede ven kan løbe frit og trygt.
Sjov for hele familien
Børnene vil elske den centrale legeplads i Bjerregård. Til de vandglade er det store Lalandia i Søndervig (ca. 28 km) et sikkert hit, mens LEGOLAND® (ca. 65 km) og WOW PARK i Skjern (ca. 30 km) byder på vilde oplevelser i topklasse. En tur til Bork Vikingehavn (ca. 15 km) er også en spændende tidsrejse for små krigere.
5.688
5.688
5.688
Oplistet i: OmråderBjerregårdArvidvej 120, 6960 Hvide Sande
















































